Karin Dahl Hansen |
25. oktober 2011
Grønlandske børn i Danmark bør have hjælp
Det er desværre en gammel, men stadig sand nyhed, at mange børn frister en kummerlig tilværelse i Grønland.
Men det er overraskende, at svigt, vold og social isolation også er udbredt blandt grønlandske børn, der vokser op i Danmark. Børnene bliver tilsyneladende overset af myndighederne, som anser dem for danske, hvilket de jo også er, i og med at de er danske statsborgere.
LÆS OGSÅ: Regeringen lover grønlandske børn hjælpMen mange af de grønlandske familier kan ikke sproget, er fremmede over for kulturen og har ikke kendskab til det offentlige system eller viden om, hvor man kan søge hjælp. Alt sammen karakteristika, der i højere grad ligner profilen på en indvandrer end en etnisk dansker.
Der er derfor al mulig grund til, at politikerne i Grønland og Danmark tager fat for i fællesskab at løse problemerne.
For her er der en gruppe udsatte og oversete børn, der for relativt beskedne summer kan få et bedre liv og forhåbentlig bryde den sociale arv, som deres forældre forgæves forsøgte at flygte fra ved at flytte til Danmark.
Som det fremgår af dagens avis, har et projekt i regi af Foreningen Grønlandske Børn afsløret store sociale problemer, der har rystet selv garvede socialrådgivere. Således endte hvert fjerde barn i projektet med at blive fjernet fra hjemmet, og generelt var der mistrivsel, ringe skolegang og ensomhed blandt børnene.
Der var tale om børn, der var flyttet hertil fra Grønland sammen med deres forældre, som for manges vedkommende ønskede at starte på en frisk i Danmark og lægge sociale problemer bag sig. Men som bekendt flytter problemerne ofte med. Derfor har det i flere år i Danmark været sådan, at kommuner har pligt til at underrette hinanden, når en socialt belastet familie flytter.
Anderledes er det tilsyneladende, når flytningen foregår på tværs af Rigsfællesskabet. De danske kommuner får således ingen varsling fra Grønland om, at der nu kommer en familie, der er socialt udsat og har brug for støtte og opmærksomhed.
Det bør selvsagt laves om. Det er derfor positivt, at socialminister Karen Hækkerup (S) foreslår en sådan underretningspligt, og den bør indføres straks. Der er ingen grund til at vente på udvalg og kulegravende undersøgelser. Problemet er der, og det er helt oplagt, at myndighederne i Grønland og Danmark skal samarbejde.
Men der er også behov for at se på de grønlandske tilflyttere med andre briller. Uanset om de har et dansk pas eller ej, må man erkende, at de er indvandrere, og der er behov for en målrettet integrationsindsats.
Dermed kan flytningen til Danmark også for børnene blive den nye start, som forældrene inderligt ønsker. kdh
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad