Triumfen i Tunesien

Tunesien har afviklet det arabiske forårs første demokratiske valg, og skal man måle demokrati på valgdeltagelse, fred og frihed, så har det med en valgdeltagelse på over 90 procent været en stor succes.

Ifølge udenlandske observatører er afstemningen foregået uden nævneværdige problemer.

Valget kommer ni måneder efter, at det arabiske forår tog sin begyndelse og blomstrede op netop i Tunesien, hvor en folkelig opstand ret hurtigt fik sat den gamle præsident og diktator, Ben Ali, på porten efter 23 år ved magten.

I første omgang er der tale om valg til en grundlovgivende forsamling, hvor 217 valgte medlemmer skal forberede teksten til en ny grundlov, der om cirka et år skal til afstemning. 199 af de valgte medlemmer kommer fra 27 forskellige valgkredse i Tunesien, mens de øvrige 18 taburetter vil blive fyldt med politikere, der er valgt i seks valgkredse uden for landets grænser af eksiltunesere – en fin demokratisk gestus, der inkluderer og anerkender, at mange af Ben Alis politiske modstandere var tvunget til at leve i eksil.

Valgets store sejrherre er det islamiske Ennahda-parti, der tilsyneladende har fået omkring 40 procent af stemmerne. Partiets værdigrundlag er af historiske grunde naturligvis baseret på islam. Tilhængere mener, at partiet er et eksempel på, at modernitet og islam kan gå hånd i hånd, mens modstandere frygter, at valgsejren varsler nye tider, hvor Tunesiens relativt sekulære tradition med en (for regionen) stor frihed til kvinder kan komme under pres.