Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Overfladisk journalistik om ”spindoktorer” til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Overfladisk journalistik om ”spindoktorer”

Emneord for denne artikel

politik | spindoktor | journalistik
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Journalister er blandt de faggrupper, som befolkningen har mindst tillid til. En ny sag om ”spindoktorer” illustrerer hvorfor

”Spindoktorer”, politikere og journalister er de tre faggrupper, som borgerne ifølge en aktuel meningsmåling har mindst tillid til.

LÆS OGSÅ: Hvem stoler danskerne mest og mindst på

Da den kom for et par uger siden, fik DR’s P1 straks indhentet råd fra kommunikationseksperter om, hvordan politikerne kunne øge deres troværdighed. Der var intet om, hvordan journalisterne kunne øge troværdigheden. Journalister borer i andre gruppers svagheder.

Det kniber mere med egne svagheder.

Annonce
Netop i de dage var der røre om, at regeringen ifølge oppositionen forargeligt ville ansatte over 30 ”spindoktorer”, hvad der ville koste hen ved 30 millioner kroner årligt. Det var flere ”spindoktorer”, end VK-regeringen havde. TV-avisens Bent Stuckert (DR) gentog kritikløst, at den nye regering ansatte en mængde ”spindoktorer”.

Men nu hedder de nyansatte faktisk særlige rådgivere. Og en del af dem er politiske rådgivere, ikke folk der skal manipulere i medierne med ”spin”. Ved at bruge oppositionens tendentiøse betegnelse dramatiserede DR historien, men forsømte at give redelig oplysning.

Medierne kunne have gjort det bedre. Som noget nyt har regeringsledelsen indført en central kontrol med ansættelsen af særlige rådgivere.

Det kunne man have bedt om en forklaring på, men det forsømte medierne.

Der er også det underlige, at nogle ministre får to rådgivere, mens andre kun må få en. Hvorfor ikke spørge, hvorfor der gøres denne forskel?

DR fik dog udstillet, at Socialdemokraterne under den forrige regering også havde forsøgt at være forarget over ansættelser af ”spindoktorer”, men nu havde skiftet mening, som V og K skiftede mening i 2001.

Dengang havde især Venstre i lang tid sammen med dele af pressen talt forarget om, at Poul Nyrup Rasmussen (S) inficerede centraladministrationen med ”politiske embedsmænd”.

VK-regeringen ansatte dog også særlige rådgivere fortrinsvis til at håndtere ministrenes mediekontakter, idet statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) dog dekreterede et loft på en rådgiver pr. minister. Enkelte ville slet ikke have en særlig rådgiver. En af dem var Birthe Rønn Hornbech (V). Hendes eget forhold til medierne tydede ellers på, at netop hun havde behov for hjælp.

Endelig var der også det, at de fleste af stillingerne blev besat straks, selvom man også havde skrevet pro forma-stillingsopslag med ansøgningsfrist ultimo oktober. Regeringen omgik her klart en regel. Det skal kritiseres. Men det er også en regel, som aldrig burde have været skabt.

Idéen i ordningen med særlige rådgivere er, at ministre skal kunne vælge sig nogle hjælpere ud fra partipolitiske kriterier. Og så giver det lige så lidt mening at opslå stillingerne, som det ville give at opslå stillingsannoncer for ministre.

Når denne åbenlyst tossede regel i sin tid blev indført, kan det skyldes pres fra departementschefernes side. De har interesse i at påvirke ansættelserne. Reglen kan dog også skyldes et ønske fra medieverdenen, som forventede, at disse stillinger, der er blevet meget vellønnede, i høj grad gik til journalister.

De høje lønninger har sikkert skabt misundelse blandt andre journalister. Men al det har journalisterne aldrig boret i og ladet offentligheden få indsigt i.

I øvrigt vil regeringen nu sænke lønniveauet.

Den overfladiskhed, som præger en del politisk journalistik, forklarer vel, at borgerne mister tillid til journaliststanden. I længden gennemskuer borgerne, at den sensationalisme, som både de skiftende oppositionspartier og medierne har skabt omkring ”spindoktorer”, har elementer af hykleri. Ved en senere lejlighed vender jeg tilbage til emnet.

Jeg skrev i øvrigt fejlagtigt for et par uger siden, at kongen havde læst regeringens åbningstale i Rigsdagen i 1948, som den norske og britiske regent fortsat gør det.

En læser har gjort mig opmærksom på, at kongen kun åbnede Rigsdagssamlingen, men at statsministeren holdt den politiske åbningstale.

Jeg havde gjort den fejl at tro på en gammel artikel – af en politisk journalist.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​