Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Muhammed vender tilbage til New York-museum til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Muhammed vender tilbage til New York-museum

Den nye udstilling på Metropolitan Museum of Art i New York giver et indblik i islamisk kultur

- EMMANUEL DUNAND/Scanpix Denmark

Emneord for denne artikel

blasfemi | pause | Muhammed | Metropolitan Museum of Art
flexblock
16 debatindlæg Hold mig opdateret

Efter otte års pause udstiller Metropolitan-museet i New York atter omstridte afbildninger af muslimernes profet

Otte år efter at kunstmuseet Metropolitan Museum of Art i New York fjernede alle afbildninger af den muslimske profet Muhammed fra sine udstillinger, er den kontroversielle kunst nu på vej tilbage.

Billederne blev angiveligt gemt bort for at undgå at krænke muslimer, men efter længere tids usikkerhed står det nu klart, at de omstridte værker får plads i museets nyrenoverede afdeling for islamisk kunst, som åbner i næste uge.

LÆS OGSÅ:
Ateister kæmper for retten til blasfemi

Konservative muslimer betragter enhver afbildning af den hellige profet som blasfemisk og er oprørte over Metropolitan Museums beslutning om atter at lade billederne fremvise.

Annonce
”Islamisk sharialovgivning forbyder hans billede. Selv i islamiske museer er dette ikke tilladt,” siger Chernor Sa’ad Jalloh, som er imam ved Islamic Cultural Center i New York, til avisen New York Post.

Metropolitan Museum har op til åbningen af den nye afdeling for islamisk kunst konsulteret en række muslimske lærde, organisationer og kunsteksperter. Talspersoner for museet betoner over for amerikanske medier, at udstillingerne – modsat de 12 tegninger af profeten Muhammed trykt i avisen Jyllands-Posten i 2005 – handler om kunst og ikke om religion.

”Vi håber, at det ikke bliver et stridsemne. Disse er ikke moderne tegneserier lavet for at udløse kontrovers. De er repræsentative for en stor kunsttradition,” siger museumsdirektør Thomas P. Campbell til avisen New York Times.

Han tilføjer, at museet ikke ønsker at dukke sig for det ømtålelige spørgsmål om, hvorvidt hensynet til muslimer bør veje tungere end ønsket om at dele visse historisk relevante kunstskatte med offentligheden.

”Vi kunne vige udenom, men jeg mener ikke, at det ville være den ansvarlige ting at gøre. Så ville vi bare blive anklaget for at vige udenom,” siger han.

Metropolitan Museum anses generelt for at huse en af verdens fornemmeste og vigtigste samlinger af islamisk kunst.

Samlingen spænder over 13 århundreder og inkluderer 12.000 værker, hvoraf fem er afbildninger af profeten Muhammed.

Den nyrenoverede afdeling, der har kostet 50 millioner dollar (cirka 270 millioner kroner) at opføre, udvider udstillingsområdet med knap 500 kvadratmeter fordelt på 15 nye rum og inkluderer en gårdhave i maurisk stil.

I forbindelse med renoveringen skifter afdelingen også navn fra ”Islamic Galleries” (islamiske billedsamlinger) til det mindre mundrette ”Galleries for the Art of the Arab Lands, Turkey, Iran, Central Asia and Later South Asia” (Billedsamlinger for kunst fra de arabiske lande, Tyrkiet, Iran, Centralasien og sene Sydasien). Den nye billedsamling åbner for publikum på tirsdag.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Muhammed vender tilbage til New York-museum

britt, publiceret d.26/10 13:25 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Muhammed vender tilbage til New York-museum
Lidt underligt i grunden: Hvis udstillingen findes i en afdeling for islamisk kunst, kan det vel ikke være en del af religionen islam, at det er helligbrøde at tegne Muhammed. Nogle islamiske kunstnere har jo gjort det.
Del Link

Sv. Muhammed vender tilbage til New York-museum

Andreas Christian Jensen, publiceret d.26/10 13:34 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Muhammed vender tilbage til New York-museum
britt skrev:
Lidt underligt i grunden: Hvis udstillingen findes i en afdeling for islamisk kunst, kan det vel ikke være en del af religionen islam, at det er helligbrøde at tegne Muhammed. Nogle islamiske kunstnere har jo gjort det.


At du synes, at det er underligt, er jo fordi du ikke kan se verden i dets nuancer, men kun kan se i sort/hvidt.
Ligesom der i kristendommen også findes folk som synes at det er forkasteligt at male billeder af Jesus og Maria og måske endda Guds finger, så er der også dem, som synes, at det ikke kan skade.
Ligesom der findes abortmodstandere og homovielsemodstandere blandt kristne samtidig med at der findes fri aborttilhængere og homovielse-tilhængere blandt kristne. Men særligt modstandere har ofte en langt voldsommere måde at reagere på end tilhængere, se bare på modstandere af muslimere og jøder og homoseksuelle, hvordan de bærer sig ad i tale og handling, både her i landet og i den ganske verden.
Del Link

Muhammed vender tilbage til New York-museum

britt, publiceret d.26/10 15:33 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Muhammed vender tilbage til New York-museum
Det er muligt, at jeg ser tingene sort hvidt i stedet for i nuancerne, men jeg så f.eks. en amerikansk film om Muhammed og hans liv. I filmen så man ikke Muhammed, men hans tilhængere, der talte ind i kameraet, som om det var til ham.
Efter filmen blev vist en tekst, der fortalte om grunden til, at Muhammed ikke var fysisk til stede i den. Det var, fordi det i islam er forbudt at afbillede profeten overhovedet. Det respekterede film producenterne.
Filmen er fra 70´erne med Anthony Quinn i en hovedrolle.
Del Link

Sv. Muhammed vender tilbage til New York-museum

Andreas Christian Jensen, publiceret d.26/10 15:55 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Muhammed vender tilbage til New York-museum
britt skrev:
Det er muligt, at jeg ser tingene sort hvidt i stedet for i nuancerne, men jeg så f.eks. en amerikansk film om Muhammed og hans liv. I filmen så man ikke Muhammed, men hans tilhængere, der talte ind i kameraet, som om det var til ham.
Efter filmen blev vist en tekst, der fortalte om grunden til, at Muhammed ikke var fysisk til stede i den. Det var, fordi det i islam er forbudt at afbillede profeten overhovedet. Det respekterede film producenterne.
Filmen er fra 70´erne med Anthony Quinn i en hovedrolle.


Indtil Jesus Christ Superstar kom frem blev Jesus heller aldrig vist i en film.
Del Link

Muhammed vender tilbage til New York-museum

Mads, publiceret d.26/10 18:29 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Muhammed vender tilbage til New York-museum
Religion er noget fjolleri... hvorfor må man ikke se den man ser op til? Så kan man jo ikke SE op til dem
Del Link

Andreas!

britt, publiceret d.26/10 19:37 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Muhammed vender tilbage til New York-museum
"Indtil filmen Jesus Christ Superstar kom frem, blev Jesus heller aldrig vist i en film"
Nej! Men han blev tegnet og malet i lange baner.
Del Link

Sv. Andreas!

Andreas Christian Jensen, publiceret d.26/10 19:47 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Muhammed vender tilbage til New York-museum
britt skrev:
"Indtil filmen Jesus Christ Superstar kom frem, blev Jesus heller aldrig vist i en film"
Nej! Men han blev tegnet og malet i lange baner.


Ja, men kristenheden havde også en strid derom i antikken (den ikonoklastiske strid), hvor ikonoklasterne bekæmpede ikonolaterne (eller ikonoduler og ikonofiler) - altså billedmodstandere og billedtilhængere, en strid affødt af afguds- og billedforbudet i 2. mosebog eller 5. mosebog.
Del Link

Sv. Andreas!

ChristianF, publiceret d.26/10 21:00 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Muhammed vender tilbage til New York-museum
Andreas Christian Jensen "Indtil filmen Jesus Christ Superstar kom frem, blev Jesus heller aldrig vist i en film".
britt: "Nej! Men han blev tegnet og malet i lange baner."
Aj, ved I nu hvad Jesus vises i et hav af film. Her er et lille udpluk af film hvor Jesus vises. Alle filmene er fra før Jesus Christ Superstar:

La passion du Christ, Frankrig 1897. La vie et la passion du Jésus-Christ, Frankrig 1897. La passione de Gesu, Italien 1897. The Passion Play, USA 1898. Vie du Christ, Frankrig 1899. Le Christ marchant sur les eaux, Frankrig 1899. Passion Play/Passionsspillene i Oberammergau, England 1905. La vie et la passion du Jésus-Christ/Jesu liv og levned, Frankrig 1905. La baiser de Judas, Frankrig 1908.From the Manger to the Cross, USA 1912. Satana, Italien 1912. Mary Magdalene, USA 1914. The Birth of Our Saviour, USA 1914. Christus, Italien 1915. Civilization/Menneskehedens svøbe, USA 1916. Intolerance/Intolerance, USA 1916. Blade af Satans Bog, Danmark 1919 (dansk premiere 1921). Der Stern von Bethlehem, Tyskland 1921. I.N.R.I - Ein film der Menschlichkeit/I.N.R.I, Tyskland 1923. Ben-Hur/Ben Hur, USA 1926. The King of Kings/Kongernes konge, USA 1927. Der Judas von Tirol, Tyskland 1933. Golgatha/Golgatha, Frankrig 1935. The Last Days of Pompeii/Pompejis sidste dage, USA 1935. Prince of Peace, England 1939. The Great Commandment, USA 1941. Which Will Ye Have?, England 1949. The Lawton Story, USA 1949. Passion, Tyskland 1950. Behold the Man, England 1951. Der fallende Stern, Tyskland 1951. El Judas, Spanien 1952. Salome/Salome, USA 1953. El beso de Judas, Spanien 1953. Barabbas/Barabbas, Sverige 1953. Day of Triumf, USA 1954. Celui qui doit mourir/Han som skal dø Frankrig-Italien 1957. La spada e la croce, Italien 1958. El maestro, Italien 1958. Nazarin/Tro og lidenskab, Mexico 1959. Ben-Hur/Ben Hur, USA 1959. The Big Fisherman/Den store fisker, USA 1959. King of Kings/Kongernes konge, USA 1961. Barabba/Barabbas, Italien 1961. Ponzio Pilato, Italien-Frankrig 1961. La ricotta/Rygeosten, Italien 1962, O acto da primavera, Portugal 1962. Il vangelo secondo Matteo/Matthæus- evangeliet, Italien 1964. The Greatest Story Ever Told, USA 1965. Au hasard, Balthazar/Hvad med Balthazar? Frankrig 1966. La voie lactée/Mælkevejen, Frankrig-Italien 1969. Hvezda Betlémská, Tjekkoslovakiet 1969. Johnny Got His Gun/Johnny Got His Gun, USA 1971. Salomè, Italien 1971. Pilatus und andere, Tyskland 1972. Jesus Christ Superstar , USA 1973 (Udpluk fra Ebbe Villadsens filmografi over film hvor Jesus er med.)
Del Link

Sv. ChristianF

britt, publiceret d.26/10 22:48 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Muhammed vender tilbage til New York-museum
Tak til ChristianF for dine grundige oplysninger og irettesættelser. Hvor er man dog dum og uvidende!
Del Link

Sv.

ChristianF, publiceret d.26/10 23:05 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Muhammed vender tilbage til New York-museum
mit indlæg var nu slet ik' så slemt ment...
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​