Rashid Al-Ghannushi (i midten), lederen af det islamiske Ennahda-parti, efter stemmeafgivningen ved valget i søndags. –
- Fethi Belaid/AFP/Scanpix.
Matilde Hørmand-Pallesen |
26. oktober 2011
Den store vinder ved det tunesiske valg, Ennahda-partiet, henter sit værdisæt i islam, men mærkesagen er først og fremmest frihed, mener iagttagere
Det var stærke og veluddannede kvindelig kandidater for Ennahda-partiet, der rejste rundt i Tunesien under valgkampen.
Det populære islamiske parti, som er blevet den store sejrherre ved det tunesiske valg, slår sig selv op på at være et islamisk midtersøgende parti, som går ind for religionsfrihed og kvinders ligestilling.
LÆS OGSÅ: Triumfen i TunesienPartiet har været forbudt i Tunesien under præsident Ben Alis autoritære styre, men efter 23 år i eksil i London vendte partiets leder, Rashid Al-Ghannushi, tilbage, da præsidenten blev væltet i januar. Dengang protesterede nogen imod en islamisering af jasmin-revolutionen.
Rikke Hostrup Haugbølle, ph.d.-stipendiat og Tunesien-ekspert ved Københavns Universitet, fulgte i sidste uge Ennahda-partiet i Tunesien under valgkampen.
Hun mødte et politisk parti, der befandt sig social-politisk på midten, og som følger den skandinaviske model. Økonomisk følger partiet en liberal ideologi.
Når Rikke Hostrup Haugbølle spurgte ind til islam i partiets politiske program, var svaret, at det langtfra er sharia-lovgivning, der skal dominere politikken.
”De er et politisk parti, som henter deres værdier i islam. Frihed og værdighed er deres slagord. Frihed står først på deres dagsorden, fordi stort set alle deres kandidater har været i fængsel på et eller andet tidspunkt. De er åbne over for religiøse forskelligheder. Er der nogen, der har måttet betale prisen for deres religion, er det dem,” siger hun og fortsætter:
”Ennahda-partiet er en gammel bevægelse i Tunesien. Det blev grundlagt i 1981 og var dengang det eneste alternativ, der var til den manglende opposition i Tunesien. Partiet havde en masse værdisæt, som at man har en social forpligtigelse over for hinanden, som den daværende regering ikke levede op til. Partiet har haft det imod sig, at islam af forskellige grunde er blevet skrevet ud af den tunesiske fælleshistorie, skrevet af den første præsident, Budhiba. Han var fransk orienteret og ville gerne en modernisering af Tunesien. For ham var modernisering lig med, at religion skulle ud af samfundet.”
Når flere af partiets frontpersoner i valgkampen var kvinder, fortæller det også, at partiet støtter ligestilling af kvinder, mener Rikke Hostrup Haugbølle.
”Tre af de stærkeste kandidater i partiet er kvinder, som har høje uddannelser. De har intet ønske om at sende kvinderne tilbage til kødgryderne. Det er kvinder, som har kæmpet for deres ret til at bære tørklæde, fordi de selv har haft lyst til at bære det. Det siger noget om den styrke, de kvinder har. På trods af regimets hårde håndhævelse af tørklædeforbud,” siger hun.
Kvinderne har historisk set haft frihed i Tunesien. Lige nu er der et lille flertal af kvinder på universiteterne i Tunesien.
Ennahda-partiet sammenligner sig med det tyrkiske, islam-orienterede regeringsparti AKP. Det undrer ikke adjunkt ved Københavns Universitet og ekspert i Tyrkisk politik og kultur Daniella Kuzmanovic.
”Sammenligningsgrundlaget udspringer af, at AKP er et parti, der har rødder i pro-islamisk tradition. I Tyrkiet opererer partiet som et religiøst konservativt parti inden for en demokratisk, politisk ramme,” siger hun og fortsætter:
”Det er for at dæmme op for dem, som er bange for, at de partier, som har en religiøs konservativ interesse, vil prøve at undergrave en sekulær stat. Det er oplagt at bruge AKP, fordi de netop har positioneret sig som et parti, der er en del af et politisk landskab i en sekulær stat inden for en flerpolitisk ramme.”
Om Ennahda-partiet får samme funktion som AKP er dog ikke sikkert, eftersom det foregår i forskellige politiske kontekster, påpeger Daniella Kuzmanovic, men fremhæver samtidig, at landenes politiske fortid har flere lighedspunkter.
”Det statsprojekt, der har præget Tunesien, ligner meget det, der har præget Tyrkiet. Et statsprojekt, som har været stærkt sekulært inspireret af Frankrig, og som både har imødekommet vestlig modernisering og religiøs konservatisme.”
Lotte Grauballe, journalist og programkoordinater for Maghreb-landene i organisationen International Media Support, som blandt andet hjælper uafhængige medier i nye demokratier, er i disse dage i hovedstaden Tunis og har fulgt folkestemningen under valget.
”Når Ennahda får så mange stemmer, er det, fordi tro betyder meget for folk. Man siger om Tunesien, at det er ’islam light’. Religion lever side om side med et såkaldt moderne liv. På landet tænker folk, at det er et parti, de kender, og som var forbudt under diktatoren. Det står for noget, de tror på,” siger hun.
I Tunesien opfatter de fleste ikke partiet som ekstremistisk, er Lotte Grauballe overbevist om:
”Der har ikke været nogen løftede øjenbryn over, at Ennahda-partiet skulle vinde valget. Det ses ikke som et ekstremistisk parti af de folk, jeg har talt med. Men der er bestemt skeptikere. Tilhængere af de sekulære partier, som ikke tror på, at Ennahda er moderat og vil holde stat og religion adskilt, som partiet selv fastholder,” siger hun.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad