Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Kristen medarbejder skåret i løn for facebook-udtalelser til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kristen medarbejder skåret i løn for facebook-udtalelser

Udtalelser om homoseksuelle vielser førte til degradering og lønnedgang for britisk boligmedarbejder. Sagen ender nu i retten.

- Colourbox.com

7 debatindlæg Hold mig opdateret

Udtalelser om homoseksuelle vielser førte til degradering og lønnedgang for britisk boligmedarbejder. Sagen ender nu i retten

Det kan være dyrt at være modstander af homoseksuelle vielser.

Det har britiske Adrian Smith, medarbejder i en boligforening i byen Manchester, erfaret efter at han på sin private facebook-side - udenfor arbejdstiden - gav udtryk for bekymring for homoseksuelle vielser i den engelske kirke.

LÆS OGSÅ:  Politikere åbner for vielser af homoseksuelle i britiske kirker

Konkret havde Adrian Smith på sin facebook-side henvist til en avisartikel om homoseksuelle vielser og samtidig kommenteret denne artikel med ordene "en ligestilling, der går for langt".

Annonce
Denne kommentar blev læst af to kolleger fra boligforeningen, som efterfølgende bad Adrian Smith uddybe sin kommentar.

Her svarede Adrian Smith, at staten efter hans mening "ikke bør trække sine holdninger ned over religiøse og værdibaserede institutioner".

Det skriver den britiske avis Christian Today.

Efterfølgende gik de to kolleger til ledelsen af boligforeningen, som efter en nærmere undersøgelse besluttede, at Adrian Smith skulle fratages sin chefstilling samt skæres 40 procent i løn, blandt andet med den begrundelse, at han med sine holdninger skadede boligforeningens omdømme.

En klage fra Adrian Smith blev efterfølgende afvist af boligforeningens øverste ledelse, og derfor ender sagen nu i retten, hvor Adrian Smith blandt andet vil blive repræsenteret af den kristne organisation Christian Institute.

Her peger man på, at Adrian Smiths kommentar var afdæmpet og at han i embeds medfør aldrig har udtalt sig nedsættende om andre grupper af borgere.

"Som kristen tror Adrian Smith på retfærdighed, høflighed og respekt for andres holdninger. Dette er også værdierne i et modent og sundt samfund. Det giver også plads til, at kolleger kan diskutere og være uenige om tidens forskellige spørgsmål. Den slags konversationer finder sted i virksomheder over hele landet hver dag", siger advokat Tom Ellis, der repræsenterer Adrian Smith.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Må vi være her?

Karenerfaren, publiceret d.26/10 13:58 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kristen medarbejder skåret i løn for facebook-udtalelser
Det tyder på, at man allerede nu er blevet underlagt den nye menings-tvang: Den der ikke har de rigtige meninger - læs følelser! - over for et såkaldt ligestillingskrav, som fuldstændigt omdefinerer, hvad et ægteskab er.
Hvornår vil man tilsvarende kunne straffes på sin arbejdsplads, og vel også blive hængt ud i pressen, for at være imod en godkendelse af polygame "ægteskaber".
Eller for bare at sætte dem i anførselstegn på en blog??
Del Link

Sv. Må vi være her?

Andreas Christian Jensen, publiceret d.26/10 14:23 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kristen medarbejder skåret i løn for facebook-udtalelser
Karenerfaren skrev:
Det tyder på, at man allerede nu er blevet underlagt den nye menings-tvang: Den der ikke har de rigtige meninger - læs følelser! - over for et såkaldt ligestillingskrav, som fuldstændigt omdefinerer, hvad et ægteskab er.
Hvornår vil man tilsvarende kunne straffes på sin arbejdsplads, og vel også blive hængt ud i pressen, for at være imod en godkendelse af polygame "ægteskaber".
Eller for bare at sætte dem i anførselstegn på en blog??


Det er vist ikke noget nyt. Det nye derimod er at man lige pludselig har fået ret til at udtale sig offentligt om alt muligt og så slippe afsted med det.
Kravet om loyalitet overfor arbejdsplads og arbejdsgiver har jo altid eksisteret - derimod er muligheden for reelt at ytre sig frit en ny tendens (kald det tidens ånd) i takt med en øget individ vs. samfund-tænkning.
Men derfor kan det da godt være skræmmende at tænke på, hvor hurtigt man kan få fingrene i klemme.
Del Link

Det helligste

Bent Christensen, publiceret d.26/10 17:25 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kristen medarbejder skåret i løn for facebook-udtalelser
Det undrer mig egentlig ikke. Homoseksualiteten er nok det helligste af alt lige nu (foran klima, miljø og indvandring). At udtale sig kritisk om homoseksualitet og homovielser er i visse kredse nok endnu værre end at tegne Muhammed med en bombe i turbanen. - Det er ikke bare islam, der er middelalderlig, vi er også selv ved at blive det, altså i den forstand, at "kirken" straffer dem, der siger noget forkert.
Del Link

det kan man ikke længere

pha, publiceret d.26/10 17:50 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kristen medarbejder skåret i løn for facebook-udtalelser
Bent Christensen skriver:
"Det undrer mig egentlig ikke. Homoseksualiteten er nok det helligste af alt lige nu (foran klima, miljø og indvandring). At udtale sig kritisk om homoseksualitet og homovielser er i visse kredse nok endnu værre end at tegne Muhammed med en bombe i turbanen. - Det er ikke bare islam, der er middelalderlig, vi er også selv ved at blive det, altså i den forstand, at "kirken" straffer dem, der siger noget forkert."

Nu overdriver du kraftigt, men det skal åbenbart fremme forståelsen.
Ærlig talt, så kan man da ikke forvente, at man stadig i år 2011 kan vedblive at nedtrampe f.eks. homoseksuelles følelser og rettigheder. Hvad ville du sige til, hvis det var din seksualitet og dit følelsesliv, der ustandseligt blev nedgjort og ringeagtet?
Nogle gange kan man med fordel vende de samme spørgsmål og angreb mod sig selv, som man vender mod andre - det kan give et overraskende resultat.
Del Link

Kristen medarbejder skåret i løn for facebook-udtalelser

Hajmad, publiceret d.26/10 18:28 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kristen medarbejder skåret i løn for facebook-udtalelser
Det er udtryk for et snævert-syn, hos hans kollegaer.

Det er udtryk for en stigende forfølge, af personer med specifikke etiske og moralske holdninger.

Og så er det jo udtryk for en direkte udemokratisk tendens i samfundet.

Jeg har selv oplevet at min arbejds-situation for nogle år tilbage blev påvirket af, at jeg havde en debat vedrørende min tro, med en kollega, der var mere eller mindre fundamentalistisk ateist.

Man spørger sig selv, hvad bliver det næste mon? At folk som er modstandere af abort, skal 40 procent ned i løn?
Del Link

Sv. Kristen medarbejder skåret i løn for facebook-udtalelser

Jørgen Christensen, publiceret d.26/10 19:35 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kristen medarbejder skåret i løn for facebook-udtalelser
Rolig nu. Der er intet der tyder på at anderledes følelser af en art er truende for samfundetr på nogen måde som med kriminalitet, trusler osv. Det smitter ikke, det forfører eller lokker ikke. Og truer på ingen kendt måde samfundets eksistens. Fører ikke til kriminalitet eller socialt fordærv. I hvert fald ikke systematisk på nogen måde, men der kan jo godt være folk, der vil udnytte andres sårbarhed.

Så hvilket problem står vi egentlig overfor - andet end en trussel imod nogle forestillinger? Da disse imidlertid opretholdes af sig selv og naturligt, så hvad er problemet? Det er jo en erfaring, der nu er over 2000 år gammel! Hvor længe kan man opretholde diskussion om det?
Del Link

Sv. Kristen medarbejder skåret i løn for facebook-udtalelser

Hajmad, publiceret d.27/10 01:06 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kristen medarbejder skåret i løn for facebook-udtalelser
Jammen det er jo typisk.. Man marginalisere problemet. ”Rolig nu. Det er bare et lille mindretal af jøder, hvis umoralske ritualer som man truer”. Og før man så sig om, var der koncentrations lejre.

Du fatter jo tydeligvis slet ikke hvad det her handler om. Det er et helt grundlæggende demokratisk princip om, at alle skal have lov til at ytre sig. Men man forsøger jo tydeligvis at straffe og afskrække dem som ikke underordner sig tidens politiske korrekthed. Det er jo starten på et menings-tyrani vi ser her. Noget der åbenbart går fuldstændig hen over hovedet på dig.

Samtidig er det jo forfølgelse af personer med en specifik religion. Altså Kristendommen, Jødedommen og Islam. For enhver ved da, at homoseksualitet er en synd.

Det er demokratiets grundpiller, man er inde og pille ved her. Hvis jeg forhindrer dig, i at påstå, at bibelen er fuld af løgn, eller hvis du forhindrer mig, i at kalde homoseksualitet en synd, så har vi taget første skridt på vejen, til at afskaffe demokratiet.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​