Udfordringer løses ikke – de tages op

DET ER MÆRKELIGE tider, vi lever i. Politikere, skærmtrolde og andet godtfolk siger efterhånden bemærkelsesværdigt konsekvent ét og mener så alligevel noget ganske andet. Det afspejler sig i en sprogbrug, der præges af den ”søg og erstat”-indstilling, vi kender fra vores computer.

Senest har jeg bemærket, at flere og flere politiske og journalistiske manuskripter helt automatisk får glosen ”problem” erstattet med glosen ”udfordring”. Med et enkelt tastetryk fremstilles der let en slags digitaliseret newspeak a la George Orwells roman ”1984”.

Søg: kritisk indstillet. Erstat: venstreorienteret. Søg: historisk bevidst. Erstat: reaktionær. Søg: forhandlingspolitik. Erstat: løftebrud. Søg: folkedemokrati. Erstat: socialisme. Søg: oprører. Erstat: terrorist. Søg: mediekulturel chikane. Erstat: kanal-konkurrence.

”Den rytmiske musik har en udfordring,” sagde vores ellers meget veltalende nye kulturminister Uffe Elbæk (R) forleden i radioens P1 Morgen. Han mente vel, at den rytmiske musik har et problem, eller at de herskende forhold er en udfordring for den rytmiske musik.

Det er måske pedantisk. Men en udfordring er noget, man enten kan være, eller noget, man kan tage op. Sådan forholder det sig også, når den ene politiker efter den anden taler om, at de og de udfordringer skal løses. Det kan de altså kun, hvis man rettelig kalder dem for problemer!

Søg: retningslinjer. Erstat: propaganda. Sådan bearbejder man i Kina også sprogbrugen i medierne for at give landet et bedre omdømme. Det hedder fredelig genoprejsning, når man for alt i verden ønsker at bevare magten over et frustreret folk. Troværdigheden udfordres.