Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Da Marilyn Monroe blev genfødt i Mouthe til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Da Marilyn Monroe blev genfødt i Mouthe

Alle personer i filmen har en drøm, som de gemmer sig bag, som nu vejrpigen Candice, der gerne vil være Marilyn Monroe. –

- Miracle Film.

Emneord for denne artikel

film | Frankrig | Marilyn Monroe
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

”Poupoupidou” er en finurlig fransk film om drømmen om at være en anden end den, man er

SE TRAILER

Pou-pou-pi-dou. Det hedder filmen. Prøv at sige det – og det bliver til musik! Det er fra den pragtfulde ”Ingen er fuldkommen” fra 1959 med Tony Curtis, Jack Lemmon og Marilyn Monroe, hvor hun synger ”I wanna be loved by you” og i omkvædet slutter med et pikant ”pou-pou-pi-dou”. Man kan se hende for sig, den blonde skønhed, der begik selvmord den 5. august 1962.

Filmen handler om den succesfulde krimiforfatter David Rousseau, der har fået skriveblokering. Han ankommer til den koldeste by i Frankrig, Mouthe, der ligger på grænsen til Schweiz. Hans liv er virkelig frosset ned. Samme dag findes den lokale model og tv-vejrpige Candice Lecoeur død ude på skiløjpen. Antagelig selvmord, siger politiet og gør ikke mere ved den sag.

Krimiforfatteren giver sig til at undersøge sagen nærmere. Han opruller historien om den smukke franske blondine.

Filmen er en blanding af komedie og krimi, og historien er fortalt med megen charme. Candice er vildt optaget af Marilyn Monroe, der oprindeligt hed Norma Jeane Mortensen, og som sit idol skifter hun selv navn fra Martine Langvine til Candice Lacoeur.

Hun bliver model i en kampagne for en ost fra området, kendt på tv som vejrpige, og vejen er nu åben til berømmelsen, hvor hun undervejs bliver elskerinde til regionens præsident.

Ligesom Marilyn Monroe var elskerinde til USA’s præsident Kennedy, er Candice elskerinde til en præsident, omend af mindre format. Ligesom Marilyn begår selvmord, gør Candice det også – eller hvad? Var Candices selvmord i virkeligheden et camoufleret mord, ligesom måske Marilyn Monroes var?

Da historien bliver rullet op, viser det sig, at alle har en drøm, som de gemmer sig i eller bag. David vil selv skrive sin nye roman under det islandske pseudonym Magnus Hørm, Candice vil være Marilyn, politimanden vil være betjent i Canada, hotelreceptionisten, hvor David bor, drømmer om prinsen på den hvide hest, og byens og Candices frisør vil være muse i Davids nye roman. Undervejs hører man det gamle hit fra The Mamas and the Papas ”California Dreaming”. De drømmer sig alle et andet sted hen!

Når drømmen er fælles for dem alle, smutter virkeligheden fra dem. Det gælder om at blive sig selv, synes filmen at sige.

Filmens pointe bliver tydelig igennem hovedpersonen David, der på baggrund af fundet af Candices dagbøger kan skrive sin roman i sit eget navn og dermed på finurlig vis komme til at møde kvinden bag blondinen, der bare vil elskes som den, hun er.

Filmens finurlige slutning gør det overraskende muligt, men det skal man se selv!

Poupou-pidou. Instruktion: Gérald Hustache-Mathieu. Frankrig 2011. Premiere i Gloria og Vester Vov Vov (København).
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​