Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Et, to eller mange sprog i skolen til din ven.
Et, to eller mange sprog i skolen
Læs også
Tema
Fakta
Modersmålsundervisning
Fra 1976 havde danske kommuner pligt til at tilbyde elever undervisning på modersmålet til elever...Læs mere
Emneord for denne artikel
Den nye regering vil opprioritere modersmålsundervisning og har dermed genoplivet et begreb, der har været megen politisk strid om. Ifølge eksperter kan skolen bruge modersmålene til at forbedre børnenes resultater i skolen, hvis de bruges rigtigt
På en dansk skole sidder to elever, Ioana og Alexander, og taler sammen med en voksen om, hvilke sprog de kender. Da Ioana fortæller, at hendes forældre taler engelsk sammen hjemme, undrer det Alexander, for han troede, klassekammeraten kom fra Afrika. Det viser sig, at Ioanas mor er fra Etiopien, men hendes papfar er fra Kroatien, og hendes hjemmefront er en skøn sproglig blanding af somalisk, arabisk, kroatisk, engelsk og tysklandsk, som Ioana formulerer det.
LÆS OGSÅ: Blanding af sprog styrker tosprogedes læseevner
Scenen er hentet fra rapporten ”Tegn på sprog – tosprogede børn lærer at læse og skrive”, som udkommer i nær fremtid og opsamler de foreløbige konklusioner fra et seksårigt forskningsprojekt, som løber fra 2008 til 2014. Den voksne, Ioana og Alexander talte med, er en forskningsmedarbejder, og ifølge projektets leder, Helle Pia Laursen, illustrerer eksemplet, hvor broget et billede, der opstår, når man prøver at få overblik over indvandrerbørns sprog.
”Almindeligvis bruger man betegnelsen tosprogede elever. Men når man går ud i skolens virkelighed, er det barn meget svært at få øje på, som konsekvent taler ét sprog hjemme og taler dansk i skolen. Børnene har altid et meget mere sammensat repertoire,” fortæller Helle Pia Laursen.
Annonce
Gennem mange år har der hersket et voldsomt politisk slagsmål om, hvorvidt indvandrerbørn skal undervises på deres modersmål, og emnet har fået ny aktualitet af, at regeringsgrundlaget for den nye S-R-SF-regering slår fast, at modersmålsundervisning skal op-prioriteres. Den kommunale pligt, som eksisterede fra 1976 til den blev afskaffet af daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) i 2002, skal dog ikke genindføres, men ifølge den nye børne- og undervisningsminister, Christine Antorini (S), skal området først og fremmest undersøges:
”Det er begrænset, hvor meget erfaring vi har med modersmålsundervisning i dansk sammenhæng, så der er simpelthen brug for, at vi får mere viden. Det er givet, at man er nødt til at arbejde på en forskellig måde med modersmål, alt efter om det er en skole med elever fra en masse forskellige lande, eller én, hvor tre-fire andre nationaliteter er stærkt repræsenteret,” siger Christine Antorini.
LÆS OGSÅ: Blanding af sprog styrker tosprogedes læseevner
Scenen er hentet fra rapporten ”Tegn på sprog – tosprogede børn lærer at læse og skrive”, som udkommer i nær fremtid og opsamler de foreløbige konklusioner fra et seksårigt forskningsprojekt, som løber fra 2008 til 2014. Den voksne, Ioana og Alexander talte med, er en forskningsmedarbejder, og ifølge projektets leder, Helle Pia Laursen, illustrerer eksemplet, hvor broget et billede, der opstår, når man prøver at få overblik over indvandrerbørns sprog.
”Almindeligvis bruger man betegnelsen tosprogede elever. Men når man går ud i skolens virkelighed, er det barn meget svært at få øje på, som konsekvent taler ét sprog hjemme og taler dansk i skolen. Børnene har altid et meget mere sammensat repertoire,” fortæller Helle Pia Laursen.
”Det er begrænset, hvor meget erfaring vi har med modersmålsundervisning i dansk sammenhæng, så der er simpelthen brug for, at vi får mere viden. Det er givet, at man er nødt til at arbejde på en forskellig måde med modersmål, alt efter om det er en skole med elever fra en masse forskellige lande, eller én, hvor tre-fire andre nationaliteter er stærkt repræsenteret,” siger Christine Antorini.
LÆS OGSÅ: Antorini vil have lysten tilbage i skolen
Samtidig lægger hun ikke skjul på, at det især er væsentligt at se på, hvordan modersmålet kan bruges til at styrke børnenes færdigheder i dansk. Oprindeligt var tanken bag modersmålsundervisning den dobbelte, at børnene dels skulle lære deres egne kulturelle rødder at kende, dels opnå bedre forudsætninger for at kunne følge undervisningen i det nye hjemland.
”I faghæftet for modersmålsundervisning er begge formål nævnt, og det faghæfte skal fortsat gælde. Men jeg er mest interesseret i at undersøge, hvordan vi kan bruge modersmålet til at gøre det lettere for elever med anden etnisk baggrund at klare sig i den danske folkeskole,” siger børne- og undervisningsministeren.
Ifølge Anne Holmen, professor i parallelsproglighed ved Københavns Universitet, er der i Canada og USA gennemført store undersøgelser af, hvilken effekt undervisning på modersmålet har på minoritetsbørns skolepræstationer i det nye hjemland. En stor amerikansk undersøgelse, der omfatter 40.000 børn og er baseret på læseprøver og matematikprøver, viser, at de børn, som både har fået undervisning i deres modersmål samt engelsk på langt sigt klarer sig bedst. Men effekten kan ikke ses i de første skoleår, først i 5. eller 6. klasse viser den sig.
LÆS OGSÅ: Skoler forsømmer at hjælpe elever videre
”I debatten herhjemme har påstanden om, at modersmålsundervisning skulle svække danskkundskaber, været ført mod bedre vidende. Det er normalt et mantra i undervisningen, at læring bygger på børnenes forudsætninger. Det har været indarbejdet i den danske pædagogik de seneste 30 år,” siger hun.
Ifølge Anne Holmen har diskussionen for eller imod modersmålsundervisning været mere politisk end fagligt begrundet, for de faglige eksperter er enige om, at modersmålet med fordel kan inddrages, hvis det vel at mærke bliver gjort på den rigtige måde.
”Man har lavet store undersøgelser af børn i dele af Canada, hvor børnene er tosprogede i forhold til engelsk og fransk. Her viser det sig, at disse børn er bedre til matematik. Der er nogle almene intellektuelle evner, der kan blive styrket ved tosprogethed. Men det sker ikke automatisk. Det sker, hvis læringsmiljøet tilpasser sig børnenes forudsætninger. Det passer også med en undersøgelse af Judith Kroll fra University of Pennsylvania, der viser, at tosprogethed ikke alene fremmer evnen til at kommunikere – den fremmer også en række mentale færdigheder,” påpeger Anne Holmen.
Men professoren tilføjer, at ligesom al anden undervisning kan modersmålsundervisning både være god og dårlig. Hun har selv i 1990’erne kritiseret megen kommunal undervisning for at bygge på for dårlige materialer og for dårligt uddannede undervisere. Men det særlige ved modersmålsundervisningen har været, at når undersøgelser har vist, at man ikke kunne spore en effekt i form af bedre danskkundskaber hos eleverne, er det blevet brugt som argument for at afskaffe undervisningen, ikke for at forbedre den.
Allerede midt i 1990’erne var dette tilfældet, da læseforskeren Jørgen Christian Nielsen ikke kunne finde tegn på, at modersmålsundervisning gjorde en gruppe tyrkiske børn bedre til at læse på dansk.
Og i 2008 blev en rapport fra AKF – Anvendt Kommunal Forskning om Københavns Kommunes modersmålsundervisning årsag til, at København nedprioriterede tilbuddet som en af de sidste kommuner i landet. Forskerne fra AKF mente dog ikke selv, at der var belæg for at udlægge deres undersøgelse derhen, at modersmålsundervisningen ligefrem skulle skade elevernes danskkundskaber.
At der er brug for en indsats fra skolens side i forhold til netop tosprogedes skolefærdigheder er der lige så bred politisk enighed om, som der er uenighed om midlerne. Undersøgelser som den internationale skolesammenligning PISA viser, at risikoen for at forlade skolen med utilstrækkelige læsefærdigheder er dobbelt så stor for en elev med indvandrerbaggrund som en etnisk dansk elev, og den internationale samarbejdsorganisation OECD placerer Danmark i international dumpeklasse med hensyn til at udligne den faglige kløft mellem indvandrere og ikke-indvandrere. Frafaldet fra gymnasierne er også langt større blandt tosprogede elever end deres etnisk danske klassekammerater.
Ifølge Anne Holmen har der i Danmark været for megen fokus på ren dansk undervisning og for lidt på, at færdigheder på arabisk, tyrkisk eller andre sprog også kan ses som en kompetence.
”I EU-sammenhæng tales der meget om tosprogethed som en kompetence og om, at alle skal kunne tale flere sprog. Det opfattes som et dannelsesideal for europæeren at kunne flere sprog. Men den måde at debattere sprog på har ikke haft gennemslag i Danmark,” siger Anne Holmen, som vil betragte det som ”et skridt i den rigtige retning, at minoriteter kan få støtte i deres sprog.”
Hun taler dog om, at modersmålet samtidig bør ”indgå i undervisningen”. Meget tyder nemlig på, at når modersmålsundervisningen nu skal prioriteres højere, vil det være klogt at samkøre den meget mere med den undervisning, som foregår på dansk. Løsningen er ikke at henlægge den til et lille lukket reservat, hvor en håndfuld elever sidder efter skoletid og taler sammen på arabisk med en araber uden dansk læreruddannelse – løsrevet fra, hvad der ellers måtte foregå i skolen.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Stillinger
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 1 |
Menighedsrådsfor mand: Jeg... |
E.
1 time siden |
| 4 | Sv. ??? |
Jørgen...
3 timer siden |
| 1 |
Humanisme er andet end de... |
Karenerfaren
4 timer siden |
| 1 |
Dem der har skal mere gives |
Steen
4 timer siden |
| 1 | Endelig...! |
F.O.Hvidberg
5 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
