”Det skal ikke være udvikling og dialog det hele. Det kan blive så meget religionsmøde, at man ikke vil folk noget,” lyder opsangen fra Luthersk Missions generalsekretær, Jens Ole Christensen, til andre missionsselskaber såsom Danmission. –
- Hans Christian Jacobsen.
Tobias Stern Johansen |
27. oktober 2011
Antallet af missionærer er halveret, og pengeproblemerne er store. Mission er et vovestykke, ikke et regnestykke, lyder det fra Luthersk Missions generalsekretær Jens Ole Christensen i anledning af 100-året for det internationale missionsarbejde
Der er en tid til at græde og en tid til at le, står der i Bibelen – og i Luthersk Mission gør man lige nu begge dele.
Den folkekirkelige missionsforening ser i disse dage tilbage på 100 års internationalt missionsarbejde. Og trods tilbagegang kan fødselaren stadig prale af at være landets største missionsselskab målt på antallet af missionærer.
LÆS OGSÅ: Fra vækkelse til svækkelseTil gengæld står det skidt til med økonomien. Luthersk Mission befinder sig faktisk i sin værste økonomiske krise i årevis. Foreningen har brug for 10 millioner kroner inden årets udgang, og foreløbig har ledelsen besluttet at lukke et bibelcenter i Tanzania fra nytår.
”Mission er et vovestykke, ikke et regnestykke. Vi kan ikke drive mission som en forretning. Men vi kommer ikke uden om at skære. Jeg har oplevet en økonomisk krise før, men det her er mere udfordrende end andet, jeg har prøvet i min tid i Luthersk Mission,” siger generalsekretær Jens Ole Christensen, der trådte til i 2005.
”Vi ringer i øjeblikket rundt til alle vores kredse for at sætte fuld turbo på indsamlingen. Vi har heldigvis folk med et kolossalt stort ejerskab,” siger han og henviser til, at baglandet sidste år skrabede otte millioner sammen på tre måneder.
Til gengæld kan Luthersk Mission stadig glæde sig over titlen som landets største missionsselskab, hvis man kigger på antallet af udsendte medarbejdere. Men også her er der tilbagegang. Mens væksten kulminerede i 1994 med 91 missionærer, er antallet mere end halveret siden, og foreningen tæller i dag 41 udsendte. Færre melder sig til missionsarbejdet, og opholdene i missionsmarken er blevet kortere, lyder nogle forklaringer.
LÆS OGSÅ: Kulturkristendom. Det vand, som evangeliets forkyndelse svømmer i”Men vi overvejer også, om der er brug for færre missionærer. Der er en meget direkte evangelisering, som kirkerne derude gør bedst selv. I dag efterspørger de for eksempel mere undervisning. Men der er stadig brug for de evangeliserende missionærer!”, understreger han.
Og dermed er vi ved selve kernen i Luthersk Missions eksistensberettigelse anno 2011, mener Jens Ole Christensen.
”Vi vil være en sten i skoen på den danske missionsverden. Vi driver mission for at bryde grænser og for at være ude i forreste frontlinje. Vi er lige nu i Sydvestetiopien og i det nordlige Cambodja, hvor kun få andre er. Vi vil gerne vise de andre missionsselskaber, at der er mennesker i dag, som ikke er blevet nået med evangeliet,” siger han.
Jens Ole Christensen henter inspiration fra et missionsselskab som Danmission, der lægger kræfter i at hjælpe lokale missionærer i gang med mission over for landsmænd. Samtidig advarer han Danmission mod at lade sit stærke fokus på udvikling og religionsdialog ske på bekostning af kristen forkyndelse.
”Jeg vil for eksempel gerne udfordre Danmission på at fastholde en evangeliserende profil. Det skal ikke være udvikling og dialog det hele. Det kan blive så meget religionsmøde, at man ikke vil folk noget. Vi vil, at folk for eksempel vender sig fra islam til Kristus,” siger han.
Ifølge Jens Ole Christensen er der desuden grund til optimisme, fordi Luthersk Mission historisk set er klædt godt på til fremtidens mission. I 100 år har Luthersk Mission haft såvel Danmark som resten af verden som sin missionsmark, hvor andre missionsselskaber har satset entydigt på lande syd for Sahara eller øst for Sortehavet.
”Danmark er den nye missionsmark. I dag kommer der kristne fra andre lande til os og udfordrer os, og om 20 år forestiller jeg mig tyrkiske og cambodjanske missionærer i Danmark. Sammen med Evangelisk Luthersk Mission er vi alene om både at være missionsbevægelse i Danmark og internationalt. Så mission i Danmark er ikke fremmed for os,” siger han.
Men hvorfor overhovedet drive mission? Ifølge Jens Ole Christensen fordi Gud engang vil fælde dom over verden, og mennesker risikerer at gå fortabt, hvis de ikke hører det kristne budskab.
”Når Gud elsker verden, som der står i Det Nye Testamente, skal verden også høre det. Den her verden består, indtil kirken har gjort sin mission færdig. Alle skal høre om evangeliet før Jesu genkomst. Det er der bibelsk belæg for. Men ingen ved, hvornår Jesus kommer. Så vi har travlt.”
johansen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad