Morten Mikkelsen |
27. oktober 2011
Ifølge forsknings-projekt bliver børn med anden etnisk baggrund bedre til at læse, hvis dansklærere inddrager børnenes modersmål. Ministeren støtter metoden
Når skolebørn med anden etnisk baggrund end dansk får lov at undervise kammeraterne i arabisk eller kinesisk skrift, styrker det klassens evne til at skrive dansk. Og når eleverne får lov at bidrage til undervisningen med deres viden om ”Alfons Åberg” på arabisk, grønlandske ord for vejrfænomener eller talemåder fra Etiopien, Kroatien eller Tyrkiet, bidrager det til, at alle bliver bedre til at forstå en dansk tekst.
Disse erfaringer fra det seksårige forskningsprojekt ”Tegn på sprog”, som løber frem til 2014, indgår i en midtvejsrapport, som udkommer om få dage. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem professionshøjskolerne UCC, UCL, VIAUC, UCN, DPU Aarhus Universitet samt Aalborg, Aarhus, Vejle, Odense og Københavns Kommuner.
LÆS OGSÅ: Et, to eller mange sprog i skolen”Vi følger, hvordan en række tosprogede elever over tid tilegner sig skriftsprog. Desuden prøver vi at aktivere den viden, børnene har med i bagagen, og det viser sig, at vi med fordel kan inddrage børnenes modersmål og sproglige erfaringer,” forklarer Helle Pia Laursen, lektor på DPU og forskningsleder af ”Tegn på sprog”, UCC.
Dermed lægger forskerne op til, at folkeskolen gennem en mere aktiv brug af det sprog, børnene kender hjemmefra, kan forbedre deres læse- og skrivefærdigheder på dansk. Dette er relevant at arbejde med, eftersom rapporten ”Education at a Glance” fra den internationale organisation OECD for nylig udpegede Danmark som et af de OECD-lande, hvor elever med indvandrerbaggrund har størst læsevanskeligheder, og hvor kløften mellem indvandreres og ikke-indvandreres læsefærdigheder er størst.
Helle Pia Laursen betoner, at ”Tegn på sprog” ikke er modersmålsundervisning og heller ikke skal opfattes som et alternativ til at undervise i de sprog, børnene har med hjemmefra. Pointen er derimod, at modersmål også kan være et værdifuldt redskab i undervisningen om sprog.
S-R-SF-regeringen har i sit regeringsgrundlag skrevet, at modersmålsundervisning nu skal opprioriteres, men det skal ikke ske gennem en genindførelse af 1990’ernes kommunale pligt.
”Vi skal skaffe mere viden om, hvordan vi bedst kan tilrettelægge modersmålsundervisningen på en måde, så den bruges bedst muligt til at styrke elevernes danskkundskaber,” siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S), som tilføjer, at hun også finder ”Tegn på sprog”-projektets måde at bruge modersmål på interessant:
”Desuden er det interessant, at projektet følger eleverne fra indskolingen og videre til mellemtrinnet. Det, vi ved, er nemlig, at børn med anden etnisk baggrund ofte lærer at læse i indskolingen, men falder fra i 5.-6. klasse, når teksternes indhold bliver mere abstrakt. Det er interessant, hvis vi kan modvirke dette ved at bruge deres skriftlighed fra andre sprog.”
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad