Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Ateister og nyspirituelle i fælles front mod folkekirken til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ateister og nyspirituelle i fælles front mod folkekirken

Nyåndelige og ateistiske grupper allieres i opgør med kirke og kristendom, vurderer religionsforskere. Dybt forfejlet, lyder det fra Ateistisk Selskab og forsker

- Colourbox

3 debatindlæg Hold mig opdateret

Nyåndelige og ateistiske grupper allieres i opgør med kirke og kristendom, vurderer religionsforskere. Dybt forfejlet, lyder det fra Ateistisk Selskab og forsker

Kristendommen i Danmark står over for et kolossalt opgør – og hovedfjenden er en alliance mellem ateister og almindelige tilhængere af universelle energier, selvudvikling og god karma.

Sådan lyder en af hovedpointerne i bogen ”Den tredje reformation”, skrevet af ph.d. i religionssociologi og generalsekretær i Bibelselskabet Morten Thomsen Højsgaard, som udkommer på Kristeligt Dagblads forlag i morgen. Pointen bakkes op af flere forskere.

LÆS OGSÅ:Internettet gør danskerne skeptiske over for religion

”Mantraet om, at ’jeg er religiøs på min egen måde, og det skal kirken ikke komme og lave om på’, trives både i ateistiske og i nyspirituelle miljøer. Derfor går ateisme og nyspiritualitet så effektivt i spænd i tidens store religiøse omstilling fra etableret kristendom til selvcentreret spiritualitet,” siger han.

Annonce
Alliancen mellem de to grupper er ikke koordineret, understreger Morten Thomsen Højsgaard.

”Og en hårdkogt ateist vil selvfølgelig sige, at han intet har tilfælles med en udøver af kranio-sakralterapi. Men de er og bliver fælles om opgøret med religiøse autoriteter, herunder folkekirken og den evangelisk-lutherske kristendom,” siger han.

Samme vurdering lyder fra Jørn Borup, adjunkt i religionsvidenskab på Aarhus Universitet med speciale i multireligiøsitet: Men modsat ateisterne er de fleste nyspirituelle ikke ude i et ideologisk opgør med kirken.

”Det er snarere et underforstået opgør, fordi man ikke mener, at man som åndelig forbruger kan købe den rette vare i kirken og derfor søger alternativer. Mange vil gerne bibeholde deres medlemskab af folkekirken, så der er ikke nødvendigvis tale om en modsætning. Ateisterne på den anden side har et mere ideologisk sigte. Samtidig har de nemmere ved at acceptere de nyspirituelle, fordi de begge står uden for majoritetsreligionen, repræsenteret ved folkekirken,” siger han.

Nyateisterne bekæmper dog selv den nye spiritualitet, lyder det fra prodekan og professor i teologi ved Københavns Universitet Kirsten Busch Nielsen.

”Men samtidig mødes de to strømninger, idet de er enige om at kritisere netop enhver form for etableret ’kirkelighed’,” siger hun.

Ifølge Ateistisk Selskab er forskernes vurdering dog ”dybt forfejlet”.

”Jeg kan ikke se, at der skulle være et interessesammenfald mellem os og nyspirituelle grupper. Vi er lige så kritiske over for individuel spiritualitet som over for al mulig anden overtro. Den individuelle religiøsitet findes jo også i fin form i folkekirken, hvor folk er kristne på deres egen måde. Så det giver ingen mening,” siger formand for Ateistisk Selskab Stinus Lindgren.

Religionsforsker Tim Jensen bliver i den nye bog omtalt som en af religionsvidenskabens støtter til den ateistiske strømning. Han mener, at forfatteren Morten Thomsen Højsgaard ser spøgelser.

”Mange ateister er humanister og vil ikke pr. definition knuse religion, men skabe et sekulært samfund med religionslighed, som giver for eksempel nyspirituelle grupper samme rettigheder som folkekirken,” siger Tim Jensen og afviser, at han skulle støtte en ateistisk strømning:

”Mig bekendt har jeg aldrig eksplicit udtalt, at jeg skulle være ateist.”

I de nyspirituelle miljøer ser man ikke noget problem i også at være medlem af folkekirken, siger Steen Landsy, spirituel lærer og redaktør af tidsskriftet ”Nyt Aspekt & Guiden”:

”Men det er rigtigt, at kirkens trosfortælling virker forenklet og uden substans for mange, og det får dem til at danne deres egen spiritualitet og virkelighedsopfattelse.”

johansen@k.dk

Læs anmeldelse af bogen ”Den tredje reformation” samt interview med for-fatteren Morten Thomsen Højsgaard i avisen i morgen
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Ateister og nyspirituelle i fælles front mod folkekirken

HBP, publiceret d.27/10 09:33 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ateister og nyspirituelle i fælles front mod folkekirken
Jeg skal ikke kunne udtale mig om hvorvidt der er nogen form for koordineret alliance mellem ateistiske foreninger og ny-religiøse foreninger - jeg kender ikke til det, men jeg ved ikke meget om de foreninger.

Men som ateist må jeg da sige at hvis jeg absolut skal vælge, så foretrækker jeg (alt andet lige) folkekirkens sludder fremfor det ny-religiøse sludder. Kun det at folkekirken har så meget mere indflydelse, og også rummer en lille procentdel fanatikere, peger i den anden retning.

For de fleste folkekirkemedlemmer som jeg kender, der er kirken og troen egentlig bare sådan noget i stil med "Jesus sagde nogle fornuftige ting". Og det er der jo ikke noget galt i at mene (med nogle få undtagelser).
Til sammenligning er meget ny-religiøsitet decideret skadeligt, fordi det drejer sig om handlinger istedet for blot holdninger. Tag f.eks. Højsgaards eksempel med kranio-sakral terapi : kranio-sakral terapi er noget pseudovidenskabligt ævl som måske kan lokke folk til at droppe effektiv behandling til fordel for hælde penge i lommen på en skrupelløs "alternativ" behandler.

Højsgaard citeres for at sige:
Mantraet om, at 'jeg er religiøs på min egen måde, og det skal kirken ikke komme og lave om på' trives både i ateistiske og i nyspirituelle miljøer

Jeg kender ikke mange ateister som kan finde på at kalde dem selv "religiøse"! Men der er selvfølgelige nogle mennesker (f.eks. visse teologer) som mener at det at sige "godmorgen" eller "skål!" også er religiøsitet - var det ikke Lars Sandbeck som ævlede om det for et par måneder siden?

Under alle omstændigheder, så er ordet "spiritualitet" bare et andet ord for at man tror på guder eller ånder eller lignende - forskellen er bare nogle mindre detaljer i hvordan guden/ånderne er defineret.
Del Link

Reforamtion af det sekulære og sprituelle....

Per Feldvoss Olsen, publiceret d.27/10 13:20 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ateister og nyspirituelle i fælles front mod folkekirken
Det lyder jo meget fornuftigt - ateisterne har på sin side fundet at hjernen ikke indeholder et guds-bevis, og det samme vil de ny-spirituelle også erkende når de finder ud af hvad der reelt sker når de lave deres mindfoolness. I mellemperioden vil begge bekrige den etablerede religion.

Problemet er at intet kan 'modbevise' Gud - så den nye reformation, omhandler ikke primært Kristendomme i-sig-selv!

Denne nye reformation omhandler rettere en præcision af Luthers budskab - at den sekulære praksis, må demarkeres på Poppersk vis som 'forskellig' fra den religiøse. Samtidigt må "spirtuelle overgreb" demarkeres fra de religiøse.

til slut var tegnet =<
Del Link

Må jeg blive fri for at blive slået i hartkorn

Viveca, publiceret d.30/10 12:40 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ateister og nyspirituelle i fælles front mod folkekirken
.... slået i hartkorn med såkaldt spirituelle. Jeg er ateist, og jeg tror ikke en dyt på at nogen der kalder sig ateist af overbevisning, 'tror vagt på noget'. Enig med HBP.

Vi væmmelige og farlige ateister bekæmper ingen tro, ligegyldigt hvor åndssvag den forekommer os, tør jeg kalde os os, vi er ikke mange.

Naturligvis skal statsvæsen og kirkevæsen være adskilt, hvad statsoverhovedet så bliver tvunget til at bekende sig til, må være Hovedets anliggende. I Tyskland og Frankrig er stat og kirke, adskilt. I Tyskland er der temmelig meget debat om det så er rimeligt at staten opkræver kirkeskatter på Lutherdommens vegne.

I England er kirke og stat - vistnok - også adskilt, skønt statsoverhovedet må forpligte sig til at være anglikansk, og aldrig gifte sig med en katolik. Dybe historiske rødder, den mystiske afart af noget der kaldes en kirke som er en svag udpostning på Den Katolske, på grund af noget med en Henriks talrige giftermål. Ligesom Sverige har en lidt afvigende variant af Folkekirkens Lutherdom.

Ak, den overtro. Lad dem tro som vil, bare de ikke voldeligt vil transportere arme sjæle over til deres trosbekendelser.

Hilsen fra et ateist
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​