En noget forsigtig reformator

Før han blev konge, åbnede Abdullah økonomien for private og udenlandske investorer, begrænsede gejstlighedens kontrol med pigers skolegang og søgte at gennemføre ændringer af de islamiske domstole.

Reformerne blev ansporet af behovet for at bekæmpe arbejdsløsheden ved at afstive den private sektor, berede landets unge bedre på job og mindske indflydelsen fra de islamiske militante, som havde støttet al-Qaedas bombninger gennem tre år i det forrige årti.

Ikke desto mindre veg reformerne næsten fuldstændigt uden om spørgsmålet om politisk forandring, og det eneste, der er på valg i det saudiske kongerige, er den halvdel af sæderne i byrådene, som ikke har megen magt.

LÆS OGSÅ: Saudiske kvinder må vente på at stemme

Aktivister, der har indsamlet underskrifter og krævet forandringer, er blevet sat i fængsel, og politiske partier og offentlige demonstrationer er blevet forbudt.

Kong Abdullah har bestræbt sig på at forbedre kvindernes stilling i det ultrakonservative land, forsøgt at tilbyde dem bedre uddannelse og muligheder på arbejdsmarkedet og tilladt dem at deltage i kommende lokalvalg.

Kvinder må fortsat ikke føre bil og skal have tilladelse fra en mandlig ”formynder” for at kunne arbejde, rejse udenlands eller få foretaget kirurgiske indgreb i nogle tilfælde.

Da Det Arabiske Forår skyllede hen over regionen tidligere på året, var kongens ordre om at spendere 130 milliarder dollar på socialsikring, nye boliger og nye job med til at sikre riget mod prodemokratiske uroligheder af betydning.

Al Saud-familien er kendt for sin overdådige ødselhed, men Abdullah foretrækker at trække sig tilbage i sin ørkenlejr og har på den måde skilt sig ud fra andre af familiens prinser, som foretrækker at tilbringe sommeren i paladser ved Middelhavet.

I de senere år har kongens udenrigspolitik i stadigt større mål bestået af forsøg på at begrænse Irans snigende shia-musliske indflydelse i den arabiske verden, som saudierne ser det.

Denne politik kulminerede i marts, da Saudi-Arabien sendte tropper til Bahrain for at støtte ørigets sunni-muslimske monarki imod det oprør, der var brudt ud blandt landets shiitiske flertal.

Riyadh frygtede, at den amerikanske invasion af Irak i 2003 allerede havde forskubbet den regionale magtbalance og givet Iran mere indflydelse helt fra Beirut til Bagdad.

Disse betænkeligheder blev kun værre af Irans udvikling af et atomkraftværk, som Vesten mistænkte for at skjule et atomvåbenprogram.

I et diplomatisk telegram fra 2009, som er blevet offentliggjort af WikiLeaks, blev Abdullah citeret for gentagne gange at have opfordret USA til at ”skære hovedet af slangen” ved at angribe Iran. /Reuters/