Nik Bredholt |
27. oktober 2011
I dag holdes der i Assisi i Italien et interreligiøst møde organiseret af blandt andre det pavelige råd for fred og retfærdighed, hvor 300 repræsentanter fra verdens forskellige hovedreligioner vil mødes til fælles refleksion, dialog og bøn for fred og retfærdighed i verden.
Begivenheden markerer samtidig, at det er 25 år siden, at den tidligere pave, Johannes Paul II, første gang inviterede til fælles bøn på tværs af religionerne, hvilket også skete i Assisi i den hellige Frans’ ånd.
Som noget helt særligt i år er der inviteret enkelte ikke-troende, der kan hjælpe med den kritiske selvrefleksion.
Der er sket enorme forandringer i verden i det seneste kvarte århundrede særlig inden for religion og den rolle, som religion spiller omkring konflikt og fred. Set i bakspejlet er det næsten ikke til at forstå, hvor forudseende mødet i Assisi var, og det er kun blevet endnu mere relevant at tale om, at religionerne har en fælles pligt til at gå forståelsens og forsoningens vej.
I perioden fra slutningen af 1980’erne er nationalismen blomstret op og truer i dag minoriteterne. Særligt i Europa er der opbygget en fjendtlighed over for kulturel forskellighed, der inspirerer til angst for forskelligheden. Religion har en klar rolle at spille i at mindske den spænding i samfundet.
Samtidig ses en tendens hos de religiøse ledere til at vender tilbage til udgangspunktet eller religionens gyldne periode. Nogle søger tilbage til profeten Muhammeds tid med kalifatet, og andre længes mod historiske perioder, da den kristne kirke virkede, som om den stod stærkere i samfundet.
Den reaktion forhindrer desværre, at vi tænker sammen og går i ægte dialog. Vi lever ikke på profetens tid, og de perioder, hvor den kristne kirke stod som en af de stærkeste magter i Europa (verden), kommer ikke tilbage, som de var. For at skabe forandring må vi søge nye veje, og det må vi gøre sammen.
RELIGION OG RELIGIØSE LEDERE lever en noget tilbagetrukket rolle i Danmark, hvor de i reglen er bundet op i systemer, der sætter grænser for, hvad de kan mene. Kan vi komme frem til nye måder at bruge religionen på? Man kunne drømme om en tv-serie som den gamle krimi ”En by i provinsen”, men i stedet for kriminalbetjente var det religiøse ledere, der arbejdede sammen om at opklare en forbrydelse eller løse en opgave i samfundet.
Ville det ikke være skønt at se figurer som den tidligere biskop af København Ole Bertelsen arbejde sammen med den tidligere katolske biskop Hans Martensen og tidligere overrabbiner Bent Melchior i samarbejde med en imam om at løse en indviklet gåde ved brug af fælles drøftelser og de kontakter og det netværk, som de hver især har?
Der opstår dialog, når man arbejder sammen i praksis, og den interreligiøse dialog behøver ikke være begrænset af de religiøse rum og moralske spørgsmål.
Endelig bør dialog mellem religionerne ikke begrænses til religiøse autoriteter, men ligeledes ske mellem almindelige mennesker, hvor angsten for forskelligheden eksisterer. Vores danske tradition for stor folkelig deltagelse bør komme dialogen til gode.
Nik Bredholt er Danmissions landekoordinator for Cambodja og Myanmar
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad