Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Forskere kritiserer brugen af meditation til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forskere kritiserer brugen af meditation

Den øgede brug af meditation kan skade den generelle trivsel, viser nyt studie.

- Colourbox.

4 debatindlæg Hold mig opdateret

Den øgede brug af meditation kan skade den generelle trivsel, viser nyt studie

Luk øjnene. Ret opmærksomheden mod åndedrættet.

Flere danskere introduceres til meditation som en hjælp til at håndtere en presset hverdag. Samtidig med at flere danske virksomheder fra Arla til Novo Nordisk tager meditationen til sig, øges forskningen i meditationens effekt.

”Meditation kan ikke kurere kræft eller hjertesygdomme, men den har klare effekter inden for en række psykologiske og nogle fysiologiske områder. Man kan sige, at meditation møblerer lidt om på hjernen og skaber mindre tendens til stress, bedre koncentrationsevne, større tilfredshed samt fremmer empati og ro,” siger hjerneforsker Troels W. Kjær fra Rigshospitalet, som er den førende danske forsker i meditation.

LÆS OGSÅ: Jagten på den indre ro

Annonce
Men den nye viden om meditationens gavnlige virkninger risikerer i sidste ende at gøre folk syge, advarer forsker. I et nyt studiumhar lektor, ph.d. i etnologi Kirsten Marie Bovbjerg ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, set på forestillingerne om, hvordan stress kan mindskes ved hjælp af meditation. Teknikken bliver i disse år ofte anbefalet som en hjælp mod stress.

”At hjerneforskerne kan dokumentere positive virkninger af meditation betyder ikke, at man kan undgå stress ved at meditere. Stress er komplekst og kommer ikke kun fra hjernen. Hvis man eksempelvis har en urimelig chef eller et usammenhængende liv, så vil meditationen ikke nødvendigvis dæmpe stressniveauet,” siger hun.

Ved at introducere folk til meditation som et redskab mod stress frygter Kirsten Marie Bovbjerg, at virksomhederne kan sætte deres ansatte under et kryds-pres, som kan fremme stress.

”I vores tid skal vi på en række områder demonstrere selvbeherskelse, og det kommer der mange sygdomsforhold ud af. Når man skal meditere, skal man også vise selvbeherskelse ved at kunne holde den ydre verden ude. Hvis det ikke lykkes, og man rammes af stress, så giver man måske sig selv skylden,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Til kamp mod tidens selvoptagethed

Netop hjerneforskernes understregning af de umiddelbart attraktive og positive effekter ved meditationen får ph.d. i religionsvidenskab Iben Krogsdal til at advare om, at meditationen kan misbruges.

”Med hjernevidenskaben i ryggen virker det, som om det er endegyldigt bevist, at det er godt at meditere. Men er det en kvalitet at bruge en teknik, som har fokus på, at den enkelte skal blive mere lykkelig? Får vi det som samfund bedre, hvis vi mediterer? Det er symptomatisk for vores tid, at vi måler det enkelte menneskes lykke, tilfredshed og ro. I dag er der i stigende grad fokus på, hvad det enkelte menneske skal gøre, og hvordan man kan arbejde med sig selv. Dermed bliver den enkelte også ansvarlig for sit humør og sin trivsel. Med hjernescanningerne af mediterende i den ene hånd risikerer man med den anden hånd at slå folk oven i hovedet, hvis de ikke trives, for trivslen kan man ud fra denne tænkning selv ændre med for eksempel meditation,” siger hun.

nygaard@k.dk

Liv&Sjæl side 11 og 12
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Nej, hold dig ikke tilbage, spring ud i det ...

Ole Gerstrøm, publiceret d.28/10 15:34 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Forskere kritiserer brugen af meditation
Det er dog en besynderlig argumentation vi får fra Kirsten Marie Bovbjerg :

"Men er det en kvalitet at bruge en teknik, som har fokus på, at den enkelte skal blive mere lykkelig? Får vi det som samfund bedre, hvis vi mediterer? Det er symptomatisk for vores tid, at vi måler det enkelte menneskes lykke, tilfredshed og ro."


Et samfund består af individder. Hvis individderne er glade, har vi et glad samfund. Og livet skal leves. Kast dig dog ud i det hele. Jo mere du oplever, jo mere du må arbejde med, jo mere hårdt arbejde og besvær du får, jo rigere liv kan der komme ud af det. Sig dog din mening til chefen, både chefen på jobbet og derhjemme. Tag konflikterne, jo hurtigere jo bedre. Har du uarbejdsomme medarbejdere, så giv dem et los. Og hvis kassedamen i Netto ser trist ud, så få hende til at grine. Det er dit liv. Brug det ordentligt og for alvor. Og husk også at kigge ind ad. Er mit ego for stort eller for
lille? Kunne jeg have gjort det bedre?
Del Link

Misvisende overskrift

annasøs, publiceret d.28/10 15:55 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Forskere kritiserer brugen af meditation
Der er for det første tale om 1 forsker og hun påpeger kun at man skal passe på med KUN at anbefale og bruge meditation mod stress.
Der er ingen tvivl om at meditation hjælper og ligeledes at stress-ramte naturligvis skal have mere hjælp udover meditationen.
Mvh Anna Sørensen
Del Link

Stærk & klar indsigt

Morten Egebjerg, publiceret d.30/10 18:15 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Forskere kritiserer brugen af meditation
Tak for oplysende og relevant artikel! I øvrigt vil det være spændende at se på resultater af Kristus meditation. Hvorvidt kristne frugter som nærvær og næstekærlighed styrkes af Kristus meditation. Det tror jeg helt klart sker!
Del Link

Sv. Stærk & klar indsigt

Per Feldvoss Olsen, publiceret d.04/11 10:19 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Forskere kritiserer brugen af meditation
Der mange gælder i livet, alle fører til "lykke". Der er give-glæde, der er lige-glæde og så er der selv-glæde. Meditation fører os kun til de to sidste, hvorved meditation kan betegnes som en hadegave - giv den ikke videre, giv op!
Et smil koster derimod ikke noget.. så Netto resultatet er: smil til verden, når den gør grin med dig!

- Hvis man virkeligt brændende ønsker at vide mere om hvad der sker med hjernen når man mediterer, kan man jo læse Lone Franks bog: Den femte revolution!
- Man kan også bare gå direkte til kilden: kenosis.net, som man spørger Googl giver den svar?
- Er du kristen kan du trygt bevare bevidstheden, og tænke: at han allerede lod sig udslette for os... så Kristene de kan bare stesse helt af, hele Søndagen!
Vh Per
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​