Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Højtprofileret pastor forlader St. Paul’s efter strid til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Højtprofileret pastor forlader St. Paul’s efter strid

Demonstrant poserer foran St. Paul's i London. Kirkens ledelse er dybt splittet over håndteringen af protestlejren ved kirken.

- Paul Brown / Demotix/Scanpix Denmark

Kommenter Hold mig opdateret

St. Paul’s Cathedral åbner igen. Men ledelsen er dybt splittet over hånd-teringen af protestlejren på pladsen ved kirken

St. Paul’s Cathedral i London genåbner med en gudstjeneste i dag. Men ledelsen af kirken er dybt splittet efter sagen om den midlertidige lukning. En af de mest kendte og højtprofilerede præster i den anglikanske kirke Giles Fraser, der er leder af St. Paul’s Institute, meddelte i går, at han forlader sit job i protest.

En anden præst ved kirken er blevet indlagt akut som følge af presset.Kirkegængere har tilmed taget sagen i egen hånd og arrangeret aftensang på trappen foran den lukkede dør til St. Pauls.

LÆS OGSÅ:  Protestlejr har sat London-kirke i moralsk dilemma

Kirkens ledelse er samtidig under kritik for at have overdrevet sikkerhedsrisikoen, og brandvæsenet har eksempelvis understreget, at de ikke forlangte kirken lukket.

Annonce
Kirken har været lukket i næsten en uge. Selv under Anden Verdenskrig var den kun lukket en dag, mens en ueksploderet bombe blev fjernet fra kirken.

Dermed er St. Paul’s Cathedral reelt det store offer for teltlejren fra den britiske gren af protestbevægelsen Occupy Wall Street, der har grådighed og storkapitalen som fjendebillede.

Pastor Giles Fraser er teolog og filosof og hører til på den liberale fløj i den anglikanske Church of England. Han var den første til at byde teltlejren velkommen, og han stemte også mod beslutningen om at lukke kirken i første omgang.

I går morges udsendte han en meddelelse om, at det var med sorg, at han havde afleveret sin opsigelse. Hans drastiske beslutning kommer, fordi kirken på et møde har sluttet op om at gå rettens vej sammen med de øvrige grundejere for at rydde pladsen for demonstranter.

”Jeg har sagt op, fordi domkapitlet har udstukket en kurs, som kan resultere i udøvelsen af vold i kirkens navn,” uddyber Giles Fraser sin beslutning over for den britiske avis The Guardian.

Domprovsten for St. Paul’s, Graeme Knowles, beklager beslutningen.

”Giles har givet et unikt bidrag til livet og gerningen i St. Paul’s, og vi er meget kede af at se ham forlade os. Han har udviklet arbejdet i St. Paul’s Institute og har løftet profilen af vort arbejde i London City,” hedder det i en udtalelse fra Graeme Knowles.

Demonstranterne hylder også Giles Fraser.

”Det gør et stort indtryk på os, at Giles Fraser har sagt op. Han er en mand med en stor personlig integritet, og vore tanker er med ham,” siger en talsmand for demonstranterne ifølge avisen Church Times.

norum@k.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​