Google er på det seneste blevet svaret på mange menneskers spørgsmål. Den store internationale søgemaskine finder frem til det meste på internettet, hvis brugeren skriver de rette ord i søgefeltet, og det gælder også åndelige og eksistentielle spørgsmål.

I en ny bog, ”Den tredje reformation”, som udkommer i dag, lægger søgemaskinen også navn til en reformationsbølge, der ifølge forfatteren har potentiale til at flytte religiøse hegnspæle på samme måde, som Harald Blåtand gjorde det for 1000 år siden, da han kristnede Danmark, og som Luther gjorde ved Reformationen.

LÆS OGSÅ: Forskere kritiserer brugen af meditation

”Google-buddhisme” er ordet, som her lanceres som en samlet betegnelse for danskernes søgen. Bogen er skrevet af Bibelselskabets generalsekretær, Morten Thomsen Højsgaard. Den 38-årige ph.d. i religionssociologi og cand.mag. i kristendomshistorie var frem til januar i år redaktør for kirke- og trosstoffet på Kristeligt Dagblad og har både som redaktør og gennem sin forskning fulgt den religiøse udvikling nøje. Med bogen ønsker han at inspirere til en fornyet samtale om religionens og kirkens plads i fremtidens Danmark.

Hvordan er sammenhængen mellem interessen for meditation og google-buddhismen?

”Den nye religiøsitet, som stormer frem, er løsnings- og succesorienteret. Det handler typisk om, at du skal få det bedre, gøre det bedre eller udvikle dig, udnytte dine ressourcer eller træne din hjerne. Interessen for meditation er et typisk eksempel på det. Det er karakteristisk, at man ikke fremstiller meditationen som den åndelige praksis, den oprindelig er, men fremhæver det som en teknik og understreger, hvordan det empirisk og videnskabeligt er bevist, at det virker. På den måde fremstår meditationen som en tilforladelig teknik, men den meditation, der er blevet så udbredt herhjemme, er stadig rituelle øvelser, som stammer fra en østlig eller asiatisk måde at dyrke religion på, og meditation bliver ikke mindre spirituel af, at man i google-buddhismen kalder det for teknik eller redskab.”

Der er en lang tradition for meditation i kirken. Er kristen meditation også udtryk for en problematisk løsningsorienteret åndelighed?

LÆS OGSÅ: Jagten på den indre ro

”Der er en verden til forskel, og den forskel hedder Gud. I kirkens rum vil der altid på et eller andet tidspunkt komme en tale om Gud, og du vil dermed rette blikket væk fra dig selv, op mod Gud og ud mod verden. Det er som i fodbold, hvor træneren råber til spilleren ’kig op og spil til de andre’. Jeg er bange for, at google-buddhismen vil ende i et stort solotrip, hvor man ikke ender med at få de mål, man gerne vil have, fordi man bare kører selv. Kristendommens budskab til en superindividualistisk kultur er, at du ikke er verdens navle.”

Hvad er forskellen mellem kristendommen og google-buddhismen?

”De nye religiøse svar er løsnings- og succesorienterede, mens kristendommen står for den modsatte historie. Kristendommen fortæller, hvorfor der er ondskab i verden, hvorfor det nogle gange går galt og giver en forklaring på, hvorfor der bare er smerte, der ikke vil gå væk. Med google-buddhisme henviser jeg ikke til buddhismen, sådan som man kender den i Østen, men som en vestlig aftapning af den buddhistiske filosofi tilpasset vores vestlige livsvilkår. Åndelighed tilpasset individualisme og forbrugerisme findes også i kristendommen, og grænsen mellem kristendom og google-buddhismen går der, hvor religionen kommer til at handle om mig selv, og alt centreres om individet. De teknikker, som udbydes af vor tids mange coaches og terapeuter, opfordrer os til at dyrke vores egen eksistens, som var vi Gud. Der kan være god fornuft i at indgyde folk selvtillid, men det kan let kamme over. Hvis man kun har dyrket sin egen gudinde eller guddom, hvad gør man så den dag, ægteskabet slår revner, eller ens barn bliver ramt af en dødelig sygdom? Der er i længden ikke megen trøst i at selvudvikle sin egen navle.”

Google-buddhismen fremstår løsningsorienteret. Kan kristendommen på samme måde tilbyde løsninger?

”Med afsæt i en række religionssociologiske studier kan man sige, at folk, som går meget i kirke, har et rigt socialt liv, et stærkt netværk, er bedre uddannede og mere gavmilde end gennemsnittet. Man kan også fremhæve, at de steder på Jorden, hvor missionærer har været med til at udvikle samfund, har man generelt skabt civilisationer med uddannelse, kultur og omsorg for den svage. Men det er jo ikke det, som skal være grunden til, at man går i kirke. At fremstille kristendommen som en automat, hvor man kan trække lykke, er udtryk for en misforstået opfattelse af troens væsen.”

Har kristendommen noget at sige til de mange i den vestlige verden, som finder svar på deres søgen i denne nye åndelighed?

”Når jeg sidder i min lokale sognekirke søndag formiddag og hører sognepræst Lise Trap prædike, så føler jeg, at jeg får den afslappethed, som nogle af google-buddhisterne måske opnår gennem deres meditation. Jeg føler, at jeg finder svar, når jeg læser i Bibelen, deltager i nadveren eller synger en salme som ’Se, nu stiger solen’, der for mig siger alt. Men jeg må også konstatere, at der er mange, som ikke kan føle noget, når de kommer i kirken. Vi, der vil kirken, må derfor anstrenge os for at gøre kirkens udtryk attraktivt og blive bedre til at fortælle, hvad den står for. Faktisk har kirken i Danmark undergået en indre forvandling de senere år, og mange præster taler netop om den omsorg, tillid, forsoning, fred og hjertevarme, som google-buddhisterne forsøger at sælge som noget nyt, smart eller eksotisk for mange penge. Men det store flertal har desværre ikke været i kirken og opdaget det.”

Når der er en øget interesse for meditationen, skulle kirken så imødegå google-buddhismen ved for eksempel at give flere tilbud om meditation?

”Nej. Det svarer til, at Brøndby vil prøve at få succes ved at spille i FCK’s trøjer. Kirken skal holde fast i kernen i kristendommen og øve sig i at oversætte det til vores tid via medier og et aktivt samspil mellem folk og kirke i sognet: ’Du er ikke hovedpersonen i dit eget liv. Du får ved at give. Kig op mod de andre spillere og mod Vor Herre.’ Det er et radikalt anderledes livssyn, men der er en hvile og frisættelse i det. Kirken skal holde fast ved den kristne grundfilosofi, for der er ingen grund til at skamme sig over, at Guds kærlighed er gratis.”