Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen EU-udvidelserne er en succes. Se den fredelige forvandling af vore nabolande til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EU-udvidelserne er en succes. Se den fredelige forvandling af vore nabolande

Emneord for denne artikel

fred | EU | udvidelse | positiv proces | nabolande | stabilitet
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

2011 HAR VÆRET et år med store udfordringer for EU. Vi har oplevet omvæltninger i vore sydlige nabolande som følge af det arabiske forår, og vi er i gang med at håndtere de følger, som krisen i euroområdet har fået for vore indbyrdes afhængige økonomier. Pludselig forekommer de ting, som vi anså for givet, ikke længere så sikre.

På grund af den aktuelle usikkerhed bliver vi mindet om EU-udvidelsens berettigelse som en bestanddel af ”EU’s dna”. EU har været under udvidelse, siden den europæiske integration tog sin begyndelse med udvidelsen af Det Europæiske Fællesskab bestående af seks lande. Takket være en række løbende udvidelser er Europa vokset til et velstående, sikkert og sammenhængende kontinent.

PÅ DENNE BAGGRUND sender den forvandlingsproces, der kendetegner udvidelsen, udvidelseslandene et stærkt budskab om håb og et klart signal om EU’s engagement på dette vanskelige tidspunkt. Tiltrædelsesprocessen er fortsat vort mest effektive middel til at opnå forandringer. Udvidelsen drejer sig om at forvandle de pågældende lande til moderne, dynamiske samfund – til gavn for såvel deres egne borgere som for vore.

Denne forvandling er mulig, fordi udvidelsen kombinerer løftet om EU-medlemskab med en proces, der sikrer grundige forberedelser til medlemskabet. Vi opstiller strenge tiltrædelsesbetingelser. Vi tilskynder til politiske og økonomiske reformer gennem dialog og bistand. Når denne proces er afsluttet, kan vi være sikre på, at de pågældende lande er grundigt forberedte på at blive EU-medlemmer.

SOM EKSEMPEL skal nævnes Kroatien. De ændringer, der er sket, siden Zagreb ansøgte om EU-medlemskab i 2003, er imponerende. Medlemsstaterne anerkendte disse ændringer sidste sommer og gav grønt lys for, at Kroatien kunne blive medlem af EU i 2013.

Annonce
Men Kroatien er ikke det eneste eksempel. Der er også sket betydelige fremskridt andre steder. Der er officielt indledt tiltrædelsesforhandlinger med Island. Serbiens arrestation af de sidste to personer, der er anklaget ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol vedrørende det tidligere Jugoslavien (ICTY), Ratko Mladic og Goran Hadžic, betegner et vigtigt skridt mod forsoning i Vestbalkan. Montenegro gør fremskridt med gennemførelsen af dybtgående og vidtrækkende reformer. I dag sender vi et klart signal til disse lande om, at EU holder sine løfter, så længe de holder deres.

For disse og andre mulige kandidatlande er der dog stadig lang vej til målet. Mange skal styrke deres demokratier yderligere, indføre effektive retssystemer og retshåndhævende organer og tage yderligere skridt til at sikre økonomisk vækst og beskæftigelse. Det er vores opgave i Europa-Kommissionen at føre nøje tilsyn med, at der sker fremskridt, og at bistå landene med at overvinde disse forhindringer.

EU’S UDVIDELSESPROCES er udformet for at kunne fungere netop på denne måde. Lande, der ønsker at tilslutte sig EU, skal gøre fremskridt ved at gennemføre de nødvendige reformer. Og EU skal være i stand til at opfylde sin del af aftalen, når de vanskelige betingelser for medlemskab er opfyldt. Derfor har vi i denne uge foreslået, at Serbien får status som EU-kandidatland, og at der indledes tiltrædelsesforhandlinger med Montenegro.

Historien – selvom den endnu ikke er skrevet færdig – viser, at en solid og troværdig udvidelsespolitik er en af grundpillerne i vores egen sikkerhed og velstand.

Štefan Füle er kommissær for udvidelse og naboskabspolitik. Denne artikel offentliggøres i anledning af Europa-Kommissionens offentliggørelse af statusrapporten om EU-udvidelsen og bringes med eneret i Danmark i Kristeligt Dagblad
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​