Stop, kloden er optaget

Ingen ved, hvornår det sker præcist, men for at understrege begivenhedens alvor, har FN’s generalsekretær udpeget mandag 31. oktober til den dag, hvor menneske nummer syv milliarder kommer til verden.

Selvom enhver fødsel er en livsbekræftende begivenhed, kan det samme ikke siges om klodens befolkningsudvikling.

Der gik mange århundreder, fra kejser Augustus på Jesu tid skrev alverden i mandtal, og til befolkningsstigningen for alvor tog fart.

Man skal helt frem til 1804, før verden nåede den første milliard mennesker. To milliarder blev nået i 1927, tre milliarder i 1959, fire milliarder i 1974, fem milliarder i 1987 og seks milliarder i 1999.

Den optimistiske prognose lyder på 10 milliarder i 2050, men det kan være flere. Forklaringen bag er positiv. 1900-tallet blev præget af ikke mindst lægevidenskabens fremgang. Omfattende vaccinationskampagner og bedre almen sundhed har betydet, at gennemsnitslevealderen for mennesker er forlænget betydeligt, mens børnedødeligheden er faldet.

Den engelske præst og videnskabsmand Thomas Robert Malthus forsøgte i slutningen af 1700-tallet at vise, at en befolkning vil have en tendens til at vokse hurtigere end fødevareressourcerne. Derfor mente han, at verden gik imod sin undergang med hungersnød og krige. Landbrugsudviklingen gjorde siden hans teori til skamme, og da særligt Kina i løbet af de seneste årtier indførte brutal befolkningsbegræsning med étbarnspolitik og påtvungne aborter ved flere børn, blev befolkningsudviklingen et problem, der ikke blev talt åbent om.