Som overskriften fortæller, er det Iben Thranholms opfattelse, at Gud ikke findes i den danske velfærdsstat, ” fordi velfærdsstaten med alle materialismens velsignelser har overtaget Guds plads”. Denne udvikling skyldes socialdemokratiet og den danske arbejderbevægelse, ”der grundlæggende tager afstand fra religionens indflydelse på samfundet. Og ikke nok med det , fortsætter Thranholm: Arbejderbevægelsen har også et særligt syn på, hvordan man skal fortolke fænomenet religion”. Derfor håber socialdemokrater og ligesindede på, ”at religiøse unoder løses ved at give sociale goder … altså, at religionen forsvinder af sig selv, når goderne fordeles rigtigt”.

Iben Thranholms politiske og historiske analyse af det politiske billede i Danmark er desværre helt forfejlet. Gud har ikke trukket sig ud af velfærdsstaten. Tværtimod er vi mange - både katolske og folkekirke sindede kristne, der hver dag takker Gud for velfærdsstatens tilbud om gratis hjælp i sundhedsvæsenet, gratis skolegang, velfærdstatens syn på retfærdighed osv. osv. Endvidere takker mange af os for arbejderbevægelsens og socialdemokratiets opgør med den borgerlige og velfærdsfjendske ideologi om, at enhver er sin egen lykkesmed, at de fattige er fattige af egen skyld eller at de rige har ret til at være rige på grund af særlige menneskelige egenskaber. Ganske vist findes der religionsfjendske socialdemokrater, men det gør der i alle politiske partier i Danmark.

Jeg deler ønske med Iben Thranholm om, at vores kristne tro må få større råderum i det danske samfund. Men så skal vi ikke håne socialdemokrater og lignende partidannelser. I stedet bør vi foretage saglige analyser af det moderne samfunds udvikling hen mod eksempelvis den omfattende markedsgørelse af alt mellem himmel og jord som en årsag til, at Gud er ved at miste tålmodigheden med os, hvilket får mange til at tænke, at man ligeså godt kan blive hjemme fra søndagens gudstjeneste. Gud kan alligevel ikke hjælper os, når alt synes at være underlagt en markeds- og konkurrencestats skalten og valten med vores velværd.
Johannes Kristiansen.

Iben Tranholm er lidt for ensidig, når hun giver socialdemokratiet skylden for, at kristendommen sættes på et sidespor i dagens Danmark. Stauning opgav til en vis grad den oprindelige socialdemokratiske holdning, da han sagde: Hold fred med de hellige! Siden har der været gode socialdemokrater i mange menighedsråd.

Skylden for, at kirken og kristendommen sættes i skammekrogen, skal i lige så stor grad findes hos kulturradikalismen og Det Radikale Venstre, som helt åbent har været imod kirkens nære bånd til staten og i grunden helst så religionen manet i jorden. Denne holdning blev videreført i ungdomsoprøret fra 1968, som også antog Marx og Lenin som den nye religion.

En videre årsag til de tomme kirker er vel, at materiel sikkerhed hurtigt bliver en sovepude, hvor eksistentielle spørgsmål trænges i baggrunden af underholdning og pjat.

Johannes Kristiansen har jo ret i, at markedsøkonomi heller ikke er særlig kristelig.

Tak til Iben Tranholms forsøg på at give socialdemokratiet skylden for tomme kirker, det er da lige så tydelig en argumentation som den barnet bruger når det skriger til mor ulven kommer. Skulle man ikke kigge ind i kirken, hvordan kan man som præst blive ved med at se på en tom kirke. Hvis jeg ingen beboere kunne få til at bo på mit plejehjem, ja så er der ikke andet at gøre end at lukke. Men Kirken har penge nok så den fortsætter endda selvom det ofte er betjeningen der er i overtal.

laust11 skrev:

Nu er det ikke præster, der bestemmer om der skal holdes gudstjeneste i en kirke. Det er lovbestemt. Derudover så er der en biskop, en provst og menighedsråd, som ser tingene anderledes - biskoppen fra afstand og menighedsrådet for tæt på.

IT får den 28. okt godt ½ side til at argumentere, og det gør hun efter min mening dårligt. Det skyldes sikkert, at hun har det ønske, at miskreditere venstrefløjen og særdeles Socialdemokratiet, som vel skal have æren af, at vi i DK har en velfærdsstat. Den er de borgerlige vist også blevet glade for.
Det meste af Johannes's indlæg sparer mig for ord. Samme dag er der i KD fortalt historie, som Iben Thranholm burde læse, for så ville hun sikkert blive klogere.

Det er nærmest som IT trækker en gammel traver frem, når venstrefløjen beskyldes for at ville afskaffe religionen / kristendommen. Hvilken statsminister i nutiden var det, som ville have religionen ud af det offentlige rum?

Jeg synes, at venstrefløjen havde en god pointe i at være modstander af religion / kirke i sin tid. Nemlig fordi venstrefløjen var dem, som samlede de svageste i samfundet og kæmpede mod dem, som havde magten / kapitalen, og kirken har altid knyttet sig til magten, derfor blev den også en naturlig modstander.

Nu er der da heldigvis i de mere end 100 år sket fremskridt, og med dem er venstrefløjens synspunkter også ændret. Det gælder bare tilsyneladende ikke for højrefløjen.

Hvor ser IT, at kristendommen skal nedprioriteres? Hvor ses de færre timer? At folkekirken efterhånden skulle kunne få en lovet ordning i forhold til staten, er vel ikke at afskaffe folkekirken. For de mere liberalt sindede måtte det vel også være OK, at man ikke må forkynde kristendom ( eller noget andet) i folkeskolen, men at fagene er dannelsesfag og kundskabsfag.
Der er en angst blandt kristne for islam. På nogle områder og visse steder praktiseres den også på en måde, som vi i DK ikke synes om, men ville det ikke være godt, at alle også lærer om alle hovedreligionerne.
Jeg hørte en for år tilbage sige, at når muslimerne først rigtigt hører om kristendommen, så vil de kunne se, hvor meget bedre den religion er!
Søren Hansen

Iben Tranholm:

Korrekte observationer.

Årsagen er den simple, at filosofi altid og kun beskæftiger sig med det enkelte mennesker. Aldrig flere mennesker, og aldrig hvad der rækker ud over ét menneske.

Det er således den rene idioti, at antage at "islamisk" terror kan være motiveret af materielle forhold. Filosofi, teologi, religiøsitet finder ikke sin begrundelse eller bevæggrunde i det materielle, men i det spirituelle/esoteriske/åndelige.

At det er velstillede der oftest begår terror, er nok en korrekt observation, men formodentligt en temmeligt irrelevant én. Hvad der formodentligt er relevant er, at de der begår terror, ofte er højt uddannede, højt begavede og stærkt selvdisciplinerede. Præcis sådanne personer, der har forudsætninger for selvstændig tænkning (nogle gange kaldt "filosoferen").