Folkekirkens pædagogiske eksperter vil gerne give det omdiskuterede fag kristendomskundskab et andet navn og andet indhold – dog uden at kristendommen mister sin naturlige plads
Navnet kristendomskundskab er ikke helligt for folkekirken. Tværtimod mener en række af folkekirkens ledere, der er i daglig berøring med oplæring i kristendom, at det kun ville være en fordel at give skolefaget et nyt navn og mere tidssvarende indhold. For så favner det bedre flere religioner. Dog skal kristendommen have sin historiske plads i undervisningen.
Formand for Den Danske Præsteforening Per Bucholdt Andreasen vil gerne give andre religioner mere plads ved at tilrettelægge undervisningen på en anden måde.
LÆS OGSÅ: Venstrefløj vil afskaffe kristendomsfaget”Der har været en lang debat om fagets lave prioritering på skemaet, og jeg kunne godt forestille mig, at et nyt navn og et nyt indhold kunne revitalisere det. Undervisningen kunne tilrettelægges, så kristendommen indgår sammen med andre religioner og mere skildrer den religiøse side af menneskelivet. Så kunne man måske også komme den religiøse analfabetisme til livs. Kristendommen skal selvfølgelig fylde meget. Men andre religioner fylder efterhånden også meget i vores samfund, ikke mindst islam. Derfor vil det være rigtigt i højere grad at inddrage andre aspekter sammen med kristendommen, hvilket sandsynligvis også vil skærpe dens profil i undervisningen,” siger han.
Rektor for folkekirkens Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster Eberhard Harbsmeier advarer imod at være berøringsangst i forhold til andre religioner.
”Det er vigtigt, at læreren indgår i en interreligiøs dialog, også når der undervises i kristendom. Jeg synes, at faget fremover under et nyt navn skal handle om mødet mellem forskellige religioner, men ikke gøre det til ren religionsvidenskab. Man kan sagtens begynde at undervise i andre religioner meget tidligere, end læseplanen foreslår, for selv de små elever reflekterer alligevel over det. Og hvordan kan man i virkeligheden undgå at inddrage andre religioner på et tidligt tidspunkt i undervisningen, når de mange steder er repræsenteret gennem eleverne i klassen,” siger han.
LÆS OGSÅ: Historisk ændring af kristendomsfagetHelle Krogh Madsen, sognepræst ved Frederiksberg Kirke og gennem 19 år leder af landets første folkekirkelige skoletjeneste i hovedstaden, vil inddrage andre religioner på et tidligere tidspunkt:
”Det er kun rigtigt at ændre fagets navn til religion, for det dækker, hvad undervisningen i dag reelt består i. Jeg synes fortsat, at der naturligvis skal være en så stor vægt på kristendom, for at man sikrer det perspektiv, at kristendommen historisk og frem til i dag er den religion, der har præget og præger dette land mest. Men når der i dag ofte er elever fra flere religioner i klasserne, og når eleverne hører om andre religioner i medierne og andre steder, bør man allerede fra de første klasser sikre, at eleverne også lærer om dem på en kvalificeret måde uden fordomme.”
Sognepræst i Tirsted-Vejleby-Skørring-Hillested Sogne Jesper Bacher finder det ”sørgeligt,” hvis politikerne ændrer på kristendomsfaget. Ifølge ham virker politikerne og deres støtter fremmede over for den kristendom, som han mener har formet og båret Danmark.
”Det er ligesom et hus, man bygger. Man begynder med det grundlæggende, og så bygger man ovenpå. Sådan skal det også være med undervisningen. Man begynder med kristendommen, og så hører vi om andre religioner senere. Man har simpelthen ikke samme behov for eksempelvis at forstå buddhismen, hvis man skal forstå Danmark. Hvis jeg bosatte mig i Thailand, ville jeg synes, det var naturligt, at mine børn havde et fag i skolen, der hed buddhismekundskab, så de lærte om det.”