Christoffer Muusmann |
28. oktober 2011
Mandag runder verden syv milliarder mennesker. Det skaber en række udfordringer for en presset klode
På mandag sker det. Verden runder endnu en milliard mennesker på kloden. FN har udråbt den 31. oktober til at være dagen, hvor vi slår nok en befolkningsrekord. Her vil en af mandagens 220.000 nyfødte babyer være nummer syv milliarder. Formentlig en dreng i Kina.
Mange eksperter ser dog ikke på mærkedagen med glæde. Det store antal nye indbyggere vil nemlig vokse op på en planet, der for alvor er presset i bund af det enorme antal mennesker og ikke mindst det forbrug, vi skaber.
LÆS OGSÅ: Stop, kloden er optagetEn af eksperterne med bange anelser på klodens vegne er Kristian Thorup-Madsen, professor i jordbrug ved Københavns Universitet.
”Med de forventede ni milliarder mennesker i 2050 bliver det en stor udfordring at skaffe mad og især kød nok, uden at vi presser miljø og natur til det absolut yderste.”
Han forklarer, at både i de rige lande og i u-landene er købelysten stigende, når det kommer til madvarer, som er ressourcekrævende at fremstille. Især forbruget af kød er problematisk. Det kræver enorme mængder korn til foder at opdrætte slagtedyr.
“Hvis kornproduktionen skal fordobles i løbet af de næste 40-50 år, vil det skulle ske på et areal, der er stort set det samme, som det vi benytter i dag. De fleste steder har man allerede inddraget, hvad der er af ordentlig landbrugsjord,” siger Kristian Thorup-Madsen.
Professoren fra Københavns Universitet frygter stigende ørkendannelse, skovrydning, udryddelse af arter og mere forurening som følge af et intensiveret landbrug. Ifølge Kristian Thorup-Madsen findes der dog løsninger. Han peger på, at det især vil kræve et langt mere effektivt landbrug i Asien og Afrika og udnyttelse af alternative kilder til foder, eksempelvis havenes enorme mængder af tang, hvis vi skal undgå alt for store omkostninger for miljøet.
Det er dog ikke alle, der ser så sort på vores planets fremtid. En af dem er Siri Tellier, verdensdemografiens grand old lady. Hun har gennem mange år været ansat i FN og underviser nu på blandt andet Københavns Universitet.
”Selvfølgelig giver mærkedagen på mandag stof til eftertanke. Men man skal huske på, at vi selv kan gøre rigtig meget for at bestemme, hvordan fremtiden skal se ud. Problemet er jo ikke, at vi er så og så mange milliarder mennesker, men derimod at vores forbrug er så stort,” siger Siri Tellier.
Hun peger på, at trods stigende forbrug i u-landene er der langt op til det forbrugsmønster, vi har tillagt os i Vesten. Ifølge Siri Tellier kommer det pres, vi lægger på planeten, ikke fra de mange nye mennesker i Afrika og Asien, men derimod fra os selv her i Vesten.
Et markant eksempel er udledningen af CO2 – kuldioxid. En amerikaner udleder i gennemsnit 18 ton CO2 om året. Her har inderne en mere klimavenlig levevis. Omtrent 1,4 ton pr. person bliver det til på årsbasis for en inder. En gennemsnitsdansker udleder ni ton CO2 hvert år.
For Siri Tellier er det udover markante begrænsninger på forbruget vigtigt, at vi fastholder den nuværende befolkningsudvikling. De seneste fremskrivninger fra FN peger på, at udviklingen vil flade ud, når vi er blevet ni milliarder mennesker. Det vil ske i midten af århundredet. Midlerne til at sikre, at vi ikke bliver så forfærdelig mange flere, er blandt andet uddannelse og adgang til prævention for alle.
”Vi kan formentlig godt klare at blive et par milliarder mere, men hvis befolkningstilvæksten pludselig eksploderer derfra, vil det komme til at stå meget grelt til,” mener hun.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad