Britiske regenter kan fremover gifte sig katolsk

En historisk stor sten er ryddet af vejen for en ændring af den britiske tronfølgelov. Lederne af 16 Commonwealth-lande har givet deres accept af en ændring af arvefølgen, så den førstefødte uanset køn kommer forrest i arvefølgen. Samtidig ophæves det nuværende forbud mod, at den britiske regent kan gifte sig med en katolik.

Når det var nødvendigt at spørge rundt blandt de gamle kolonier i Commonwealth-landene, er det, fordi dronning Elizabeth II ikke kun er briternes regent. Hun er statsoverhoved for 16 af de i alt 54 lande i det britiske Commonwealth.

Lederne af de 16 lande, som tilsammen tæller i alt 134 millioner indbyggere, skal derfor spørges til råds, før den britiske tronfølgelov kan ændres. Foruden Storbritannien er der tale om Australien, New Zealand, Canada, Jamaica og Papua New Guinea. De resterende er små østater i Vestindien og Stillehavet. De resterende 38 Commonwealth-lande – herunder de folkerige lande i Asien og Afrika – har frasagt sig at være under den britiske trone.

Meget symbolsk var dronning Elizabeth selv til stede ved åbningen af Commonwealth-topmødet i australske Perth, hvor beslutningen blev taget i går.

LÆS OGSÅ: Dronning Elizabeth kommer på Facebook

Briterne har en lang historie med stærke dronninger. Men den over 300 år gamle tronfølgelov siger, at det er førstefødte dreng, som kommer øverst i arvefølgen. Kun hvis der ikke er en dreng, kan piger komme i betragtning. Det var således sidste del af den regel, der sendte dronning Elizabeth II på tronen for 59 år siden, fordi hendes forældre fik to døtre og ingen drenge.