På vej mod lighedstyranniet

Hun mener, at vi i den grad tager misforståede hensyn til samfundets minoriteter. Det var det samme, der skete, da det ikke længere var politisk korrekt at bruge ordet neger om sorte mennesker, mener hun.

”For mig har neger aldrig været et skældsord. Der er forskel i hudfarve og hvad så? Det behøver vel ikke at være noget problem. Jeg synes, det er at tromle hen over mindretallets særpræg at problematisere det. Vi skal holde op med det lighedstyranni. Nogen har anden farve, nogen er homoseksuelle, nogen er kloge og nogen mindre kloge, men det gør dem ikke til dårligere mennesker. Men man gør netop folk til dårlige mennesker, når man siger, at de ikke er gode nok, som de er,” fastslår Birthe Rønn Hornbech, der nævner, at lige præcis det er sket med Social- og Integrationsministeriet.

”Med det nye navn siger man, at alle indvandrere er sociale tilfælde, og det synes jeg er en utilstedelig forskelsbehandling. En generalisering af folk med fremmed herkomst.”

Tendensen medat gøre alle lige gyldige – og dermed skabe ligegyldighed – har været undervejs et godt stykke tid, fortæller filosof og projektleder i den liberale tænketank CEPOS Henrik Gade Jensen.

”I laboratorierne, altså på universiteterne, har relativisme været fremherskende og debatteret i århundreder, men det er vel først i de sidste årtier, at den er trængt ud i samfundet og blevet til pædagogik i folkeskolen, metode på universiteter og sniger sig ind som bekendelsesgrundlag i folkekirken. I dag er universiteterne fælles om, at der ikke findes noget givet, men alt er sprog og begreber og er konstrueret i en social sammenhæng. Og de studerende på universiteterne i dag kan ikke stave eller sætte komma, fordi de aldrig har fået at vide, hvad der er rigtigt eller forkert.”

Særligt folkeskolen har ifølge Gade Jensen udviklet sig til en relativistisk boksering. Det er hans opfattelse, at hvor børn tidligere var opdraget med faste værdier, der lå indlejret i kulturen, er landskabet i dag helt åbent med hensyn til værdier.

”Det betyder, at lærere i dag skal kæmpe for at være en autoritet i skoleklassen og over for forældre, mens der førhen var en naturlig respekt for et embede og en funktion.”

At det især er på skolerne og uddannelsesstederne, at lighedstyranniet lever i bedste – eller måske værste – velgående, mener også valgmenighedspræst og tidligere medlem af Det Etiske Råd Morten Kvist.

”Skolen er et af de steder, hvor relativismen i den grad breder sig, fordi man ganske enkelt ikke er enige om, hvad det er børn og unge skal lære i dag. Det har den konsekvens, at skolen er en kampplads og ikke en fælles kulturbygger. Gymnasiereformen viser, hvordan relativismen udhuler det faglige indhold. Idéen om tværfaglighed er en bærende konstruktion, men man skal være tværfaglig, inden man har et fag. For eksempel bliver faget tysk kombineret med musik. Men det giver ikke mening at læse om Beethoven på tysk, hvis ikke man er hjemme i det tyske sprog og den grundlæggende grammatik, påpeger Morten Kvist.

”I stedet for at fokusere så meget på pædagogik, skulle man fokusere på fagligt indhold. Indhold frem for form. I stedet for at se film om Tyskland skal man lære tysk grammatik,” tilføjer han.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) kalder kritikken af regeringens linje på blandt andet undervisningsområdet for ”sludder og vrøvl”.

”Det er en hård kritik, de retter mod deres egen VKO-regering, der har siddet 10 år med ansvaret. Kritikken, de rejser her, læner sig fuldstændigt op ad gamle fordomme, som de har haft altid. Det har ikke at gøre med, hvad regeringen konkret vil på folkeskole- og uddannelsesområdet,” siger hun og uddyber:

”Selvfølgelig skal man også lære grammatik i tysk. Men man kan godt lære det på en relevant måde. Det store problem med sprogfagene er jo, at alt for mange børn i folkeskolen mister lysten til at lære sprogfagene, og de, der har haft tysk i folkeskolen, tænker: ’Lad mig slippe for tysk og vælge et andet sprog,’ hvorfor spansk er et stort sprog i gymnasiet. Man skal passe på med at sige, at vi skal vende tilbage til gammeldags undervisningsmetoder, hvor man udelukkende terper grammatiske remser. Man må koble motivation på fagene,” mener ministeren.

Politiske forslagom øremærket barsel til mænd og kønskvoter i bestyrelser og ledelser er endnu andre eksempler på, at ligheden i den grad bliver proppet ned i halsen på befolkningen, vurderer valgmenighedspræst Morten Kvist. Han mener, det er kunstigt, at man fra politisk hold overvejer at følge i blandt andet Norges fodspor og ved lov fastslå, at 40 procent af de store børsnoterede firmaers bestyrelsesmedlemmer skal være kvinder. I Danmark sidder kvinderne lige nu på otte procent af posterne.

”Kønskvoter er et ligemageri, der fører til værdirelativisme. Jeg mener altid, at vi skal vælge den bedste kandidat, og hvis kvinderne vil være bedst, hvad de allerede nu er på vej til, skal de også nok få de lederstillinger. Hvad angår barsel til mænd, så ønsker De radikale at tvinge egne idealer ned over resten af befolkningen. Der må åbenbart ikke være forskel på folk, til trods for at nogle børn ganske enkelt har brug for at blive ammet af deres mor længere end andre,” siger Morten Kvist,

Også Birthe Rønn Hornbech forventer, at det kommer til at give bagslag, hvis regeringen i endnu højere grad end nu tromler flertallet med mindretallets behov.

”Jeg tror for eksempel ikke på, at det store flertal vil finde sig i det kønsneutrale ægteskab. Man tager noget fra flertallet – man tager mænd og kvinder ud af vielsesritualet og gør det neutralt – for at tage hensyn til mindretallet. Det tror jeg ikke, folk vil være med til.”

Christine Antorini afviser, at regeringen lader sig diktere af mindretallet.

”Det handler om, at de partier, der er med i regeringen nu, respekterer de grundlæggende menneskerettigheder. Man har ret til at vælge sin egen seksualitet, og man vægter ligestilling mellem kønnene, og derfor skal staten ikke blande sig i, hvem der vil gifte sig med hinanden. Det har ikke noget med værdirelativisme at gøre. Vi synes, det er vigtigt at respektere kønnenes ligestilling samt seksuel og religiøs frihed,” siger Antorini.

Netop inden for kirken er der mange spændinger og uenigheder, mener valgmenighedspræst Morten Kvist.

”Der er så stor uenighed om, hvad kristendommen er, og hvilke konklusioner man skal drage. Folkekirken er ikke en enhed længere. Der er næsten forskellige religioner inden for folkekirken.”

Alle forandringeri samfundet kan vel næppe tilskrives en ny regering, som kun har været i arbejde i en lille måned. Filosof Henrik Gade Jensen påpeger da også, at udviklingen, som vi ser den i dag, har accelereret parallelt med indvandringen. Og at det i særdeleshed har afstedkommet en berettiget frygt for at diskriminere og forskelsbehandle minoriteter. En frygt, som altså har bredt sig til alle dele af samfundet.

”I den gode sags tjeneste er der så blevet gjort meget ud af at behandle alle kulturer som ligeberettigede, men den uheldige bivirkning har været en aflegitimering af vores egen kultur eller en fremstilling af den som diskriminerende og undertrykkende. Tag for eksempel korset i Dannebrog, som er et kristent symbol, men som burde fjernes, hvis man skulle følge den herskende ideologi. Det samme gælder jo så folkekirkens fortrinsstilling i Grundloven,” siger Henrik Gade Jensen.

Morten Kvist vil heller ikke som sådan give den netop tiltrådte regering skylden. Omvendt frygter han, at det, han kalder ligemageriet, nu for alvor får frit spil og i værste fald kan puffe Danmark længere ud over kanten.

”Der er ingen tvivl om, at den siddende regering har besluttet, at de vil skubbe det yderligere i den retning, og det er bekymrende,” siger han og fortsætter:

”Et konsekvent relativistisk samfund kan ikke overleve i længden. Det vil betyde nedgang over en bred kam. Det betyder ikke, at Danmark er ved at blive nedlagt, og at vi dør af sult, men vi glemmer i højere grad vores rødder, og hvem vi selv er. Vi mister beslutningskraft og selvstændighed, hvis vi for eksempel i fremtiden ikke vil kæmpe for det danske sprogs overlevelse, fordi vi mener, at svensk eller engelsk da kan være lige så godt.”

schelde@k.dk