“Ja, man lever bedre uden den Gud, kirkerne tilbyder”

Den spanske, tidligere katolske præst Juan José Arias har igen været ude med sin religionskritiske rive. Lever man bedre uden Gud, spurgte han forleden i en kronik i det spanske dagblad El País. ”Ja, man lever bedre uden den Gud, kirkerne tilbyder, som ikke lader dig dø i fred, og som udspionerer dig som en politimand, når du elsker,” skrev Juan José Arias i sin kronik. Kristeligt Dagblad har talt med ham

DE SKRIVER, at ”Gud er til glæde mere end til frygt”. Men accepterer De, at mennesket har brug for Gud i disse svære tider?

”Den Gud, kirkerne taler om, dur ikke til dage med glæde og lys, kun til dage med smerte og skygge. Det er en Gud mere til døden end til livet. Det er en Gud til at dække over menneskets konstante utilfredshed. Hvis der eksisterer en Gud, skulle han efter min mening sidde hos os til fest, ikke til begravelse, og så skulle han ikke forhindre os i at drømme og være frie.”

Hvorfor tror De ikke på den Gud, kirkerne forkynder?

”Fordi det ikke er den Gud, Jesus af Nazaret talte om, han som ’helbredte alle’, fordi han ikke kunne holde smerten ud. Og heller ikke døden; derfor lod han de døde genopstå. Den Gud, som både den katolske og den protestantiske kirke forkynder, er mere den korsets Gud, som først den omvendte jøde Paulus fra Tarsus og senere de romerske kejsere fandt på. De kejsere, der gjorde de forfulgte kristnes tro til en statsreligion og overdængede dem med privilegier og hæder og magt. Jesus sagde: ’Guds søn har ingen steder at hvile sit hoved’. Fra det er man i dag nået til en pave, der er ophøjet til statschef og lukket inde i sit luksuriøse Vatikan.”

Men kirken hjælper da også fattige og nødlidende?

”Mere end kirken, der altid har foretrukket rige og diktatorer, er det kristne mennesker – katolikker såvel som protestanter – der tror på Jesu oprindelige budskab, og som ligesom han helliger sig med krop og sjæl til at tjene Jordens forladte. Og det beundrer jeg. Det er dem, der holder liv i troen, ikke bureaukraterne i Vatikanet.”

I Deres unge år var De katolsk præst. Hvad fik dem til at forlade kirken?

Annonce

”Det var den revolution, som Andet Vatikanerkoncil (1962-1965, red.) medførte. Det var umuligt for mig at forlige mig og mine idéer om kristendommens oprindelse med koncilets lære, der gjorde kirkens sår åbenlyse. For eksempel at det var de falske billeder af Gud, der var årsag til ateismen, og at seksualitet ikke kun var en biologisk opfindelse for at sikre artens videreførelse, men også et ’nyt sprog til kommunikation mellem personer’.