Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Opgør med den ulykkelige skilsmisse til din ven.
Opgør med den ulykkelige skilsmisse
I andres reaktion oplevede jeg, hvordan skilsmisse stadig er tabu i samfundet. Findes der virkelig nogen, som mener, at vi skal blive sammen for børnenes skyld? Tror nogen, at vi blev skilt, bare fordi jeg ikke gad at arbejde for det? Jeg følte det, som om jeg var blevet sendt tilbage til 1950'ernes familiekonservatisme, siger den svenske forfatter Maria Sveland
- Keld Navntoft/Scanpix
Læs også
Tema
Fakta
Maria Sveland
Født 1974, bor i Stockholm. Svensk forfatter og journalist. Kendt for bogen ”Bitterfissen” og...Læs mere
Læs mere
Emneord for denne artikel
En ny bog forsøger at ruske op i forestillingen om, at det altid er ulykkeligt, når et parforhold ender. Bogen har skabt debat i hjemlandet Sverige, og forfatteren, Maria Sveland, håber at kunne ændre holdningen til skilsmisse
En februardag, hvor sneen faldt over Stockholm, satte Maria Sveland og hendes mand sig ned og besluttede at lade sig separere.
Efter 15 år var kærligheden blevet erstattet af tomhed. Stoltheden og fællesskabet omkring deres to børn havde de stadig, men forholdet til hinanden var langsomt svundet ind.
LÆS OGSÅ: Otte ting, som fraskilte forældre skal undgå
Følelser af uro og skyld fyldte Maria Sveland, men samtidig boblede forventningen i hende.
Annonce
I ugerne efter separationen flyttede hun til en mindre lejlighed, nød alenetid med sine børn og udnyttede de dage, hvor børnene var hos deres far, til at se sine venner og fokusere på sit arbejde som journalist og forfatter. Et nyt liv begyndte at tage form i de tidlige forårsdage i 2009, og Maria Sveland fandt sig langsomt til rette i det. Hun fik for første gang i mange år fornemmelsen af at have ubegrænsede muligheder og følte sig lykkelig.
Den glæde blev langtfra delt af alle i hendes omgangskreds. Bekendte spurgte, om hun ikke havde skyldfølelse over for børnene, kolleger bekymrede sig om hendes økonomi, og hendes mor mente ikke, parret havde kæmpet nok.
”I andres reaktion oplevede jeg, hvordan skilsmisse stadig er tabu i samfundet. Findes der virkelig nogen, som mener, at vi skal blive sammen for børnenes skyld? Tror nogen, at vi blev skilt, bare fordi jeg ikke gad at arbejde for det? Jeg følte det, som om jeg var blevet sendt tilbage til 1950’ernes familiekonservatisme,” siger forfatteren.
Efter 15 år var kærligheden blevet erstattet af tomhed. Stoltheden og fællesskabet omkring deres to børn havde de stadig, men forholdet til hinanden var langsomt svundet ind.
LÆS OGSÅ: Otte ting, som fraskilte forældre skal undgå
Følelser af uro og skyld fyldte Maria Sveland, men samtidig boblede forventningen i hende.
Den glæde blev langtfra delt af alle i hendes omgangskreds. Bekendte spurgte, om hun ikke havde skyldfølelse over for børnene, kolleger bekymrede sig om hendes økonomi, og hendes mor mente ikke, parret havde kæmpet nok.
”I andres reaktion oplevede jeg, hvordan skilsmisse stadig er tabu i samfundet. Findes der virkelig nogen, som mener, at vi skal blive sammen for børnenes skyld? Tror nogen, at vi blev skilt, bare fordi jeg ikke gad at arbejde for det? Jeg følte det, som om jeg var blevet sendt tilbage til 1950’ernes familiekonservatisme,” siger forfatteren.
I Maria Svelands vennekreds gik flere par fra hinanden på det tidspunkt, og de talte meget om deres oplevelse af en ny frihed og lykke efter skilsmissen. En dag besluttede hun sammen med veninden og forfatteren Katarina Wennstam at skrive en bog om emnet, og i september kom antologien ”Happy happy – en bog om skilsmisse” på gaden i Sverige.
Ud over de to forfattere bidrager otte svenske kvinder med hver deres personlige forhold til skilsmisser. Allerede før den udkom, fik bogen kritik, for den trykker på særdeles følsomme punkter om familieliv og de forventninger, der følger med.
Debattører mente, at det var urimeligt at mene, at livet efter en skilsmisse kan være mere glædelig end før. Emnet blev diskuteret i medier, på blogs på internettet, på forfatternes hjemmesider og i spørgsmål fra publikum under foredrag i hele landet.
Forfatterne blev kritiseret for at glorificere livet som skilt og for at give et urealistisk positivt billede af skilsmisser. Maria Sveland har forsvaret sin bog i utallige tv-programmer og debatartikler gennem de seneste to måneder, og hun er stadig lige indigneret over holdningen.
”Hele baggrunden for antologien er at nuancere det entydigt dystre billede af skilsmisser, som hidtil har domineret samfundet: at en skilsmisse ofte er tæt vævet sammen med ordene sorg, svigt og skyld. Vi ville tilføje facetter til det billede og vise, at der også kan komme glæde og styrke ud af en skilsmisse. Det indebærer ikke, at vi fornægter eller bagatelliserer den smerte og sorg, som næsten altid følger med en skilsmisse,” understreger hun.
Maria Sveland er kendt som en af Sveriges fremmeste feminister, og hun slog for alvor igennem med sin bevidst provokerende debutbog, ”Bitterfissen”, som udkom på dansk i 2008.
Bogen er delvis selvbiografisk og handler om den skuffelse, en kvinde i 30’erne oplever, da hun indser, at hun længes væk fra sit liv med mand og børn. Hun føler sig drænet for energi og fanget i et familiefængsel, og bogen rejser spørgsmålet, om det virkelig er det værd. Med sin ærlige og ligefremme tone blev bogen en kønspolitisk bombe i debatten om familieliv i dag og blev også platform for debat om feminisme og kønsroller i Danmark.
Den gjorde Maria Sveland til en af Sveriges mest markante unge forfatterstemmer, og hun er jævnligt i tv, radio eller aviser, når debatten handler om feminisme, kønsroller og parforhold.
Da hun skrev ”Bitterfissen”, levede Maria Sveland som sin romankarakter i et fast forhold med to børn, og bogen var en ventil for hende, når ægte- og moderskabet føltes for trangt.
Med bogen om skilsmisse tager hun et skridt videre og forsøger at gøre op med skilsmissens tabuer. Maria Sveland og Katarina Wennstam er blevet kritiseret for at glorificere skilsmissen og livet som skilt, men forfatterne siger selv, at de bevidst har valgt kvinder, som har et positivt budskab om skilsmisser, fordi den meste litteratur indtil nu udtrykker den modsatte holdning.
Bogens tekster er skrevet af 10 toneangivende kvinder som Mari Jungstedt og Gudrun Schyman, og alle betoner deres egen tvivl, som langt hen ad vejen bestod i en iboende modvilje mod at gå imod deres families og samfundets forventninger til dem.
Og så er der naturligvis hensynet til de børn, der kan blive klemt i en skilsmisse. Maria Sveland understreger, at undervejs i processen mod sin egen skilsmisse bekymrede hun sig meget om, hvad det nye liv ville betyde for hendes børn. Den sorg, hun oplevede, handlede meget om at savne sine to sønner og have stor skyldfølelse over at gøre dem til skilsmissebørn.
”I alle bogens tekster er børnene helt centrale. Det er vigtigt, at vi forsøger at løse det så godt som muligt for dem. Intet barn vil, at forældrene skal gå fra hinanden. Det oplevede jeg selv på en ferie et halvt år efter, at vi var gået fra hinanden. Jeg troede, det ville blive let at være på ferie med min eksmand og børnene, men det ribbede op i såret og gjorde det klart, at vi for altid ville være en delt familie. Og det gjorde ondt. Men det behøver ikke blive en katastrofe, hvis det lykkes at blive separeret på en rolig og værdig måde.”
I debatten omkring bogen oplevede forfatterne, at kritikerne specielt havde et stort fokus på deres moderskab. Skeptikere skrev kronikker om feministernes ofring af familielivet for deres selvrealiserings skyld, og Maria Sveland måtte gang på gang forsvare og forklare sit livsvalg. Hun blev kaldt en dårlig mor og en egoistisk familieforræder, og Maria Sveland ser angrebene som en del af et historisk skyldprojekt rettet mod kvinder.
”Det er tydeligt, at når jeg siger, at jeg holder af at have tid til mine venner, elskere og mig selv, så bliver det til noget skræmmende og ukvindeligt for visse konservative røster i debatten. Jeg synes, det er interessant, hvordan man ser på moderskab og faderskab, og at der er helt andre krav til mig end til min eksmand. Moderskabet er stadigvæk tynget af en slags skyld, og selvvalgte og glade skilte kvinder bliver mistænkeliggjort, selvom vi lever i et af verdens mest ligestillede lande.”
Hun er træt af debatten og ønsker, at emnet kan blive trukket op på et højere niveau, hvor man ikke taler om hendes børns velbefindende, men om samfundets holdning til skilsmisse.
”Hvis der er noget, der er blevet tydeligt i debatten, så er det, at vores holdning, at det kan lykkes at være nyskilt og lykkelig, er normkritisk og dermed en trussel mod synet på ægteskabet. Som en debattør udtrykte sig, så er kritikken ikke blot rettet mod synet på skilsmisse, men mod, at man bryder et løfte ved at lade sig skille,” siger Maria Sveland.
”Gennem at fortælle om min lykke og tilfredshed med at være skilt, går jeg imod samfundets forventninger til mig som kvinde og mor. Der er virkelig politisk sprængkraft i skilsmissen, og jeg håber, at bogen og debatten kan ryste lidt op i tabuiseringen af, hvilket liv vi vælger at leve,” siger Maria Sveland.
Hun glæder sig især over de mange breve og mail, hun har fået fra kvinder, der har læst bogen og fået mod til at gøre noget ved den utilfredshed, de selv mærker.
”Det er på tide, at vi gør op med opfattelsen af, at tosomheden er saliggørende, for den kan også være drænende og hul. Jeg ønsker at få afdramatiseret udgangen af et forhold og se det som en udvikling i stedet for noget mislykket.”
barslev@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
