Dog ligger morgenandagten i både Norge og Sverige fortsat på den almindelige FM-radio, mens den i Danmark flyttes til DAB-radio.

Iben Thranholm, som er vært på ”Religionsrapport”, der også skæres ned til en halv time, er ligeledes glad for, at DR bevarer en religiøs profil i flere programmer.

”Selvfølgelig er det en nedprioritering af trosstoffet, men andre programmer er blevet lukket helt. Det vigtige er, at man stadig har nogle klare religiøse programmer og ikke diffuse livssynsprogrammer som i Sverige. Det mener jeg er en forkert prioritering. Hvis de uafklarede lyttere skal hægtes på, skal programmerne provokere. Der er lagt op til, at ’Religionsrapport’ fortsat specifikt skal behandle religion, så det ser fornuftigt ud,” siger hun.

Landsformand for den kirkelige forening KLF, Kirke og Medier Lars Peter Melchiorsen kommer lige fra en seer- og lytterkonference i Storbritannien, hvor han har fået indblik i europæiske radiostationers prioritering af religiøse programmer:

”Mit helt klare indtryk er, at de egentlige kirkelige og kristelige programmer i vores nabolande tyndes ud til at blive mere alment orienterende på det religiøse område. Det er bekymrende, at minuttallet nu falder i Danmark, men programmerne er kirkeligt set stadig stærkere end hos vores naboer.”

I både Sverige og Norge bekræfter forskere over for Kristeligt Dagblad, at radioprogrammer om tro i stigende grad har et bredt fokus på livssyn frem for på kirke og kristendom. Også selvom både norsk og svensk radio tæller flere programmer inden for religion og eksistens end dansk radio.

”Tidligere involverede redaktionerne religiøst engagerede mennesker såsom præster og imamer, for at de skulle være med til at planlægge og deltage i programmerne. I dag sker det i langt mindre udstrækning, og programmer handler i højere grad om almene, eksistentielle spørgsmål,” siger religionssociolog Alf Linderman, som følger de svenske medier.

Også professor i medievidenskab ved Universitetet i Oslo Knut Lundby påpeger, at programmerne i Norge de seneste år er begyndt at favne bredere end blot kirke og kristendom:

”Det er tegn på, at den religiøse pluralisme er kommet ind i flere programmer.”

Ph.d. i religionssociologi og generalsekretær i Bibelselskabet Morten Thomsen Højsgaard peger dels på en politisk korrekthed i Sverige, dels på den detaljerede danske public service-aftale som forklaring på, at det religiøse stof står stærkere i dansk radio.

”Det politisk korrekte i Sverige er at være bredt funderet. I trosprogrammer nedtoner man derfor ofte de religiøse forskelle, man siger ikke så meget Kristus, og journalister konstruerer gerne selv gudstjenester, fordi man synes, at den svenske kirke ikke rammer plet. Modsat har man hidtil forsøgt fra politisk hold herhjemme at beskytte kristendommens plads i radioen. Det så vi senest med revisionen af den meget detaljerede public service-aftale, hvor den kristne kulturarv blev skrevet ind. Den aftale tror jeg bliver læst ret forpligtende i DR,” siger han.

Kigger man 30 år tilbage, har trosstoffet ligefrem fået mere plads i DR, mener DR’s tidligere generaldirektør Christian Nissen. Ud over morgenandagt og højmesse var der i 1980’erne kun et program, ”Folk og kirke”, der specifikt handlede om tro og kirke. Programmet blev i 2008 afløst af ”Religionsrapport”, og programmet ”Mennesker og tro” er kommet til.

”Desuden har man på P1 ikke lagt trostoffet ind i en bredere humanistisk, kulturel ramme, som man ellers ofte ser. Så i det store billede er trosstoffet blevet opprioriteret,” siger han.

johansen@k.dk