Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen DR-stof Skandinaviens mest kirkelige til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DR-stof Skandinaviens mest kirkelige

Det vigtige er, at man stadig har nogle klare religiøse programmer og ikke diffuse livssynsprogrammer som i Sverige, siger Iben Thranholm, der er vært på P1's religionsprogram "Religionsrapport"

- Leif Tuxen

Emneord for denne artikel

dr | tro | programmer | kirkelig | naboer | dækning | radiovært | P1 | morgenandagt | P2 | Skandinavien
flexblock
1 debatindlæg Hold mig opdateret

Når DR slår P1 og P2 sammen, fjernes morgenandagten fra FM-radio, og programmer om kirke og tro halveres. Men den kirkelige dækning er stadig bedre end hos naboerne, siger radioværter og lytterforening

Selvom DR’s lyttere for fremtiden må nøjes med langt færre minutter om kirke og tro, får de Skandinaviens bedste dækning af kristendom og kirkeliv.

Det vurderer danske radioværter, som er berørte af DR’s nedskæring i trosstoffet i forbindelse med sammenlægningen af P1 og P2, som træder i kraft på tirsdag.

Indholdet i trosprogrammerne i vore nabolande udvandes nemlig, lyder det. En vurdering, som bakkes op af en kirkelig lytterforening.

LÆS OGSÅ: Fra ateist til passioneret bruger af Morgenandagten

Annonce
Journalist og vært på programmet ”Mennesker og tro” Anders Laugesen får fremover en halv times sendetid på en hverdag frem for en time søndag formiddag. Han er ked af, at programmet ikke længere skal ligge om søndagen, da ”det for mange er blevet en rytme og et ritual, der bliver brudt”.

”Men man kan ikke sige, at kirke- og trosstoffet generelt nedprioriteres, fordi programmerne ændres. Stoffet står stadig stærkt i Danmark. Det viser sig for eksempel ved, at man har prioriteret en trosredaktion. Og en halv times samtaleprogram er stadig lang tid i dagens mediebillede,” siger han og tilføjer, at trosstof står svagere i nabolandene.

”I forbindelse med de nordiske seminarer, vi har været på, har vi kunnet se, hvordan der først i Sverige og siden i Norge er sket en svækkelse af det specifikke trosstof, som er ændret i retning af programmer om livsanskuelse,” siger han.

Dog ligger morgenandagten i både Norge og Sverige fortsat på den almindelige FM-radio, mens den i Danmark flyttes til DAB-radio.

Iben Thranholm, som er vært på ”Religionsrapport”, der også skæres ned til en halv time, er ligeledes glad for, at DR bevarer en religiøs profil i flere programmer.

”Selvfølgelig er det en nedprioritering af trosstoffet, men andre programmer er blevet lukket helt. Det vigtige er, at man stadig har nogle klare religiøse programmer og ikke diffuse livssynsprogrammer som i Sverige. Det mener jeg er en forkert prioritering. Hvis de uafklarede lyttere skal hægtes på, skal programmerne provokere. Der er lagt op til, at ’Religionsrapport’ fortsat specifikt skal behandle religion, så det ser fornuftigt ud,” siger hun.

Landsformand for den kirkelige forening KLF, Kirke og Medier Lars Peter Melchiorsen kommer lige fra en seer- og lytterkonference i Storbritannien, hvor han har fået indblik i europæiske radiostationers prioritering af religiøse programmer:

”Mit helt klare indtryk er, at de egentlige kirkelige og kristelige programmer i vores nabolande tyndes ud til at blive mere alment orienterende på det religiøse område. Det er bekymrende, at minuttallet nu falder i Danmark, men programmerne er kirkeligt set stadig stærkere end hos vores naboer.”

I både Sverige og Norge bekræfter forskere over for Kristeligt Dagblad, at radioprogrammer om tro i stigende grad har et bredt fokus på livssyn frem for på kirke og kristendom. Også selvom både norsk og svensk radio tæller flere programmer inden for religion og eksistens end dansk radio.

”Tidligere involverede redaktionerne religiøst engagerede mennesker såsom præster og imamer, for at de skulle være med til at planlægge og deltage i programmerne. I dag sker det i langt mindre udstrækning, og programmer handler i højere grad om almene, eksistentielle spørgsmål,” siger religionssociolog Alf Linderman, som følger de svenske medier.

Også professor i medievidenskab ved Universitetet i Oslo Knut Lundby påpeger, at programmerne i Norge de seneste år er begyndt at favne bredere end blot kirke og kristendom:

”Det er tegn på, at den religiøse pluralisme er kommet ind i flere programmer.”

Ph.d. i religionssociologi og generalsekretær i Bibelselskabet Morten Thomsen Højsgaard peger dels på en politisk korrekthed i Sverige, dels på den detaljerede danske public service-aftale som forklaring på, at det religiøse stof står stærkere i dansk radio.

”Det politisk korrekte i Sverige er at være bredt funderet. I trosprogrammer nedtoner man derfor ofte de religiøse forskelle, man siger ikke så meget Kristus, og journalister konstruerer gerne selv gudstjenester, fordi man synes, at den svenske kirke ikke rammer plet. Modsat har man hidtil forsøgt fra politisk hold herhjemme at beskytte kristendommens plads i radioen. Det så vi senest med revisionen af den meget detaljerede public service-aftale, hvor den kristne kulturarv blev skrevet ind. Den aftale tror jeg bliver læst ret forpligtende i DR,” siger han.

Kigger man 30 år tilbage, har trosstoffet ligefrem fået mere plads i DR, mener DR’s tidligere generaldirektør Christian Nissen. Ud over morgenandagt og højmesse var der i 1980’erne kun et program, ”Folk og kirke”, der specifikt handlede om tro og kirke. Programmet blev i 2008 afløst af ”Religionsrapport”, og programmet ”Mennesker og tro” er kommet til.

”Desuden har man på P1 ikke lagt trostoffet ind i en bredere humanistisk, kulturel ramme, som man ellers ofte ser. Så i det store billede er trosstoffet blevet opprioriteret,” siger han.

johansen@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Modtagelse af morgenandagten fra 1. nov. 2011

Vilhelm, publiceret d.29/10 11:41 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: DR-stof Skandinaviens mest kirkelige
Jeg vil godt gøre opmærksom på følgende:

FM-kanalerne P1 og P2 lægges sammen 1. nov. for at give plads til den nye radiokanal Radio24syv (kaldet Radio Møller).

P2's dagsprogram, inklusive klassisk morgenmusik og morgenandagt kan modtages på tv-kanaler DR2 og på DAB-radio (hvor Radio24syv i øvrigt også sendes).

Hvis man har kabel-tv fra YouSee kan P2's sædvanlige program modtages af en FM-radio tilsluttet vægstikket ved siden af tv-stikket. YouSee vil nemlig sende alle DR's FM- og DAB-radiokanaler (i øvrigt også Radio24syv m.fl) som FM. Træder først i kraft 21.-23. nov. 2011.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​