Claus Mechlenborg |
31. oktober 2011
Historiske noter
Traume drev Pasteurs forskning
Tilbage i 1831 blev den franske by Arbois hjemsøgt af en stor, frådende ulv. Ulven havde rabies, hundegalskab. Det vidste byboerne, men inden apotekeren fik nedlagt ulven, havde den bidt otte personer. Deriblandt den niårige Pierre.
Drengens far var smed, og han handlede lynhurtigt. Han holdt sin søn fast og jog en glødende jernstang ned i såret for at dræbe smitten. Pierres brændte kød og smerte var nytteløst. En måned senere var han død. Louis Pasteur var vidne til smedens redningsforsøg, og han glemte aldrig oplevelsen.
Ifølge forfatteren til en ny bog var optrinnet hos smeden årsagen til, at Pasteur satte alt ind på at finde en rabiesvaccine i stedet for at finde en vaccine mod tuberkulose. Ejvind Kemp har skrevet ”Smitsomme sygdomme og vaccination”, udgivet af forlaget Underskoven. Pris: 200 kroner.
Slavenavne er nu søgbare
Adam, Old Rachel, Moses, Fannie, Davy og Jinnie har mere end det manglende efternavn til fælles. De var alle slaver i den amerikanske delstat Virginia. Sammen med mindst 46 andre udgjorde de plantageejeren Thomas Dobyns gruppe af slaver. Indtil for ganske nylig var Adam og Old Rachel ukendte for alle.
En ny hjemmeside bringer imidlertid tusindvis af de ukendte ofre for slaveriet tilbage. På unknownnolonger.vahistorical.org har man registreret navnene fra de mange salgsdokumenter. I databaserne kan man søge efter slaverne eller klikke rundt på interaktive kort, som anskueliggør omfanget af slaveriet på plantagerne.
Grineflip smittede skoleelever
Den 18. marts 1962 blev en kostskole i Tanzania tvunget til at lukke i en periode. Årsagen var en epidemi. Ikke af den slags, man normalt forbinder med et afrikansk land. Eleverne fik kort sagt grineflip. Af den alvorlige slags.
De kunne ikke stoppe, og det viste sig at være en dårlig løsning at sende eleverne hjem. Grineflippene bredte sig til andre områder. Årsagen til epidemien blev aldrig fundet, skriver magasinet Der Spiegel, men omkostningerne for patienterne var ganske store.
Patienterne besvimede, fik udslæt, smerter og havde åndedrætsproblemer. Enkelte forældre forsøgte uden held at sagsøge skolen.
Historier om Første Verdenskrig
Har man fulgt lidt med i bogudgivelser, har man nok opdaget, at der er stort fokus på Danmark og Første Verdenskrig. Eller rettere sagt sønderjyderne, der blev trukket med ind i krigen, fordi de boede syd for grænsen. Rundt omkring i det sønderjyske vrimler det med krigsmindesmærker og dermed flere gode historier. De historier vil Museum Sønderjylland sætte fokus på i den kommende tid. Følg med på museets hjemmeside, hvis turen går i den retning.
Diktatorernes fødesteder
Borgmestre fra så forskellige steder som Gori i Georgien, Braunau i Østrig og Predappio i Italien har aftalt at mødes. Årsagen er ganske klar: I de tre byer kom henholdsvis Stalin, Hitler og Mussolini til verden. Ikke noget, man er er stolt af, og derfor er borgmestrene enige om, at en fælles strategi kan være vejen frem.
Ifølge AP vil man forsøge at sætte ekstra meget fokus på demokrati og fælles ansvarlighed.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad