I løbet af de seneste 10 år har den angelsaksiske halloweenfest vundet indpas i Danmark, og mange steder i landet vil børn i aften stemme dørklokker og bede om slik eller true med ballade.

Græskar i titusindvis er udhulede og står foran danskernes hoveddøre med levende lys indvendigt.

LÆS OGSÅ: Fra allehelgen til halloween og tilbage til allegelgen

På overfladen en hyggelig ny efterårstradition i det tiltagende mørke, en slags fastelavnsfest, bare på et andet tidspunkt af året.

Men halloween er, i det omfang folk overhovedet er bevidste om det, en fest, der forvansker døden. I sin særligt amerikanske form, der er importeret hertil, iblander den keltisk dødsopfattelse og mexikansk dødekult.

Grundtanken er, at de døde går igen. Gespenster, genfærd og spøgelser er virkelighed, som skal holdes på afstand med den uhygge, larm og ballade, som børnene laver, og de lysende græskarhoveder, der tænkes at kunne skræmme ånderne.

Derfor afsporer Halloween den dødsopfattelse, som er den kristne. Også selvom navnet, Halloween, den hellige aften – holy eve – henviser til aftenen før Allehelgensdag. Denne gamle kristne helligdag markeres den 1. november.

I løbet af få år er Allehelgen blevet en af de vigtigste dage i kirkeåret, fordi landets folkekirker har genopdaget den vigtige tradition fra den katolske kirke. En tradition, der er forbundet med at mindes de døde og dem, der er gået forud for os.