Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Tyve i Irland stjæler hellig træstump til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tyve i Irland stjæler hellig træstump

En stump af det kors, Jesus blev korsfæster på, er blevet stjålet fra et irsk kloster

- Colourbox.com

Emneord for denne artikel

kloster | stjålet | Jesu | hellig | Irland | tyve
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

I 1000 år har et kloster i Irland ligget inde med det, der regnes for en del af Jesu kors. Nu har to tyve stjålet det

Det skete ved højlys dag. Det siger vidner i hvert fald. To mænd og en kvinde rykkede til Helligkors-klostret i Thurles i Irland i en firehjulstrækker.

Kvinden blev i bilen, mens mændene trængte ind i klostret ved 17-tiden. De var maskeret og havde værktøj med.

LÆS OGSÅ:
Kobbertyve går på rov på nordjyske kirkegårde

De forsvandt med et mini-kors i sølv fra det 14. århundrede og to sorte sten, der har været i klostrets eje siden 1180.

Og så det vigtigste. De stjal et miniaturekors – et etui af guld og bronze med en lille glasplade. I det lille korsetui ligger et stykke af det, som regnes for at være en del af trækorset, hvorpå Jesus blev korsfæstet.

Annonce
Politiet fandt senere bilen, udbrændt. Det tyder på, at tyvene har haft en flugtbil. Vidner taler om en stor, mørk bil, der er set køre derfra.

Den hellige træstump blev stjålet den 11. oktober, og siden har det været småt med informationer. Der er faktisk ikke kommet noget frem, og politiet har stadig intet at sige.

”Vi har ikke udsendt nogle meldinger siden den 13. oktober. Og vi har ikke noget at tilføje nu,” sagde en polititalskvinde i Dublin i weekenden.

Tom Breen, præsten, som leder klostret, har ellers været ude at appellere.

”Jeg beder i stærkest mulige vendinger tyvene om ikke at beskadige den. Efterlad blot genstanden et sted i en kirke, så skal den nok finde tilbage til os, eller vi kan sende en tredje person,” siger han til avisen Irish Independent.

Også ærkebiskop Dermont Clifford appellerer. Han har talt med Vatikanets Radio, selvom det er uklart, om tyvene lægger øre til denne frekvens.

Men biskoppen siger, at den genstand, der er stjålet, er “den mest værdifulde genstand, man kan have”.

”Vi appellerer til de folk, der tog det, om i himlens navn så hurtigt som muligt at levere det tilbage til en kirke eller en menighed,” lyder hans appel.

Breen fortæller, at tyveriet kan have forbindelse med en episode tre uger tidligere. Da forsvandt tre nøglesæt fra klostret, og efter dette tyveri besluttede klostrets ledelse at skifte låsene ud. Og det var sket de fleste steder, siger Breen, der har to kvinder mistænkt for at have taget nøglerne.

”Jeg håber i mit hjerte, at tyvene ikke har nogen idé om, hvad det var, de stjal,” siger han.

Om der er grobund for hans håb er ikke klart. Irsk presse har spekuleret i, at tyvene tilsyneladende gik målrettet efter den hellige genstand.

Men pressen skriver, at hverken lokale præster eller politi kender noget til et marked for sådanne religiøse tyvekoster.

Ud over det rent religiøse og følelsesmæssige har tyveriet også andre konsekvenser, eller kan få det. For klostret modtager årligt en kvart million besøgende, som blandt andet kommer for at se den træstump, som nu er væk.

Thurles ligger i Tipperary i den sydlige del af Irland, og regionen har i de seneste måneder været plaget af bander, som har begået indbrud i kirker.

De er gået efter genstande, der er belagt med guld eller sølv, og som kan smeltes om. /ritzau/
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​