”Det fede ved at gå til koncert med Berlinerfilharmonikerne er, at man ved, at man altid får det allerbedste. Det er der noget meget betryggende ved,” siger kanalredaktør for P2 Klassisk Nikolaj Koppel. –
- Scanpix.
Helle Sahl Madsen |
31. oktober 2011
Hvis man hører musik med dissonerende og atonale klange i en relativt tidlig alder, ender man med at sætte pris på det, mener Nikolaj Koppel, der er ny kanalredaktør for P2 Klassisk
Hvad er din seneste store læseoplevelse?
”Det er tennisstjernen Andre Agassis selvbiografi ”Open”, som jeg læste i sommerferien. Jeg har sjældent læst en biografi, der er så ærlig, og så er den faktisk så velskrevet, at den bringer sportsbiografi-genren op på et nyt og højt niveau.
LÆS OGSÅ: I stumper og stykkerDen handler blandt andet om Andre Agassis had-kærlighedsforhold til tennis, og om hvordan han blev tvunget ud på tennisbanerne fra en meget tidlig alder. Jeg har også anbefalet den til folk, som ikke er sportsinteresserede. Den kan nemlig læses af alle, for den har mange almengyldige temaer såsom ambitioner, indre dæmoner og forholdet mellem far og søn.”
Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?
”Jeg synes, at de bøger, som jeg læste tidligt i livet, har gjort størst indtryk, for på det tidspunkt er man mest modtagelig. Derfor anbefaler jeg også mine børn at læse bøger. En af de bøger, der har gjort stort indtryk, er, ’The inner game of music’, der er skrevet af Barry Green. Den handler om musikkens indre spil og diverse psykologiske aspekter ved det at spille musik. Samtidig er der masser af praktiske råd for eksempel til, hvordan man husker den musik, man skal spille. Man kan godt kalde den et bud på en brugsbog til det at udøve kunst, og i de år, hvor jeg spillede klaver, var den sammen med Glenn Goulds bøger en ledestjerne for mig.
En anden bog, der har betydet meget for mig, er Jens Blendstrups ’Gud taler ud’, der handler om forfatterens forhold til sin far. Jeg læste den på det tidspunkt, da jeg selv lige havde fået børn og skulle til at træde i karakter som far.”
Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet i Danmark lige nu?
”I søndags så jeg teaterforestillingen ’Cykelmyggen Egon’ på Østre Gasværk. Det er en rigtig fin og poetisk forestilling. Det var rørende at se den gode Flemming Quist Møller, der har skrevet ’Cykelmyggen Egon’, som oplæser. Instruktøren Steen Koerner har på en god måde fået fortællingen til at folde sig ud, samtidig med at han har lagt meget vægt på de stille og poetiske ting i historien. Det er en forestilling for børn, men voksne kan også få meget ud af at se den.”
Er der en kulturoplevelse, der har været med til at forme dig som menneske?
”Som barn boede min familie og jeg seks år i Australien, fordi min mor og far arbejdede i Operaen i Sydney. Når forældrene skulle på arbejde, blev vi ofte taget med. Det var ikke noget, vi satte spørgsmålstegn ved, og det betød, at jeg fik hørt rigtig meget musik i en tidlig alder.
Da vi kom hjem fra Australien, hørte jeg mange af min morfar, Herman D. Koppels, koncerter. Hans musik havde et mere moderne udtryk, end jeg var vant til med dissonerende og atonale klange. Hvis man får den slags musik ind i en relativt tidlig alder, ender man med at sætte pris på det.
Alt i alt har mine oplevelser med musik i barndommen været med til at klæde mig på rent musikalsk. De har gjort musik til en fast ingrediens i mit liv.”
Hvem har du senest været til koncert med?
”Jeg har lige været i Berlin, hvor jeg hørte Berlinerfilharmonikerne. De blev dirigeret af den spanske dirigent Pablo Heras-Casado og spillede blandt andet Mendelssohns skotske symfoni og Szymanowskis fjerde symfoni, hvor pianisten Marc-André Hamelin var solist.
Det fede ved at gå til koncert med Berlinerfilharmonikerne er, at man ved, at man altid får det allerbedste. Det er der noget meget betryggende ved.”
Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?
”Musikken kunne godt trænge til nogle nye formater, når det gælder formidlingen. Jeg synes måske nok, at der kunne mangle et kritisk musikprogram i tv. Det kunne godt være et smalt program, der handlede om enten klassisk musik eller popmusik. Det skulle gå i kødet på nogle ting, som ikke nødvendigvis ligger lige i midterstrømmen.”
Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?
”Nej, egentlig ikke, for det sjove er jo, at når man først fordyber sig og får indsigt, så siger tingene én noget. Indtil for cirka 15 år siden sagde ballet mig ikke rigtig noget, men så lærte jeg nogle balletdansere at kende og så ind i en verden, der er så ekstrem, og hvor man hele tiden forfiner og forædler sin kropskunst. Det er både umenneskeligt og overmenneskeligt.
Det var en åbenbaring for mig. Pludselig forstod jeg det kunstneriske udtryk ved ballet.”
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad