Storfamilien er blevet et emblem

Ifølge en nyligt afsluttet ph.d.-afhandling bliver børnenes udvikling og adfærd det vigtigste projekt i familien. Hvis du både kan tage hånd om en mængde velopdragede børn og udføre et svært job, sender du nemlig bestemte signaler:

»Det er et statussymbol, hvis du har tre-fire børn, der er velfungerende og selvstændige. Det signalerer overskud, at du både kan være på toppen af samfundet, varetage en karriere og have et godt familieliv,« siger Dil Bach fra Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, der i september forsvarede sin ph.d.

Per Schultz Jørgensen siger, at karrierekanonernes børn er »udtryk for forældrenes succes og magt over livet.«

Han ser én altoverskyggende konsekvens ved de karriereorienterede familier, hvor børnene bliver statussymboler.

»Hvis børn alene bliver ydre symboler, bliver de gjort til genstande. Det betyder, at børnenes selvværd reduceres. Og hvis de skal tjene andre interesser, end deres egne, vil de også komme til at opleve en anerkendelse. Børnene vil i så fald kun blive bekræftet, hvis de lever op til forældrenes forventninger,« forklarer han til Information.

Derfor er der en fare for, at børnene udvikler sig som forældrene ønsker udadtil, men bliver svage indadtil. Konsekvensen kan senere, for eksempel i ungdomstiden, være sammenbrud, depression og opgivenhed.

Derfor mener Per Schultz Jørgensen, at det er vigtigt, at vi ikke som samfund lægger alt ansvar for børnene over i familien.

»Vi har tre sikkerhedsnet i børns liv: sundhedsplejen, daginstitutionen og skolen. Men gennem de sidste 10 år, har vi svækket det sikkerhedsnet,« siger han og fortsætter.

»Vi har fjernet timer fra sundhedsplejen, svækket normering i institutionen og lagt al fokus i skolen på faglige PISA-præstationer. Vi skal ikke udelukkende kunne sige, at det er samfundets skyld, hvis vores børn ikke udvikler sig. Men det skal være et delt ansvar mellem forældre, også dem der er pressede på arbejdsmarkedet, og velfærdssamfundet.«