Kronologi over gældskrisen i Europa

2009:
Oktober: Grækenlands premierminister, George Papandreou, advarer om, at hans lands økonomi er i en "krisetilstand".

2010:
Januar: Spanien annoncerer en treårig spareplan på 50 milliarder euro.

Marts: Irland spytter flere milliarder euro ind i landets kriseramte banksektor.

April: Grækenland beder om krisehjælp fra EU og Den Internationale Valutafond (IMF) og bliver i maj det første euroland til at modtage international krisehjælp. Hjælpepakken lyder på 110 milliarder euro.

Maj: EU og IMF når til enighed om at oprette en ny lånepulje på 750 milliarder euro, som skal kunne hjælpe alle eurolande, der kommer i store gældsproblemer. Lånepuljen skal træde i kraft, når den nuværende hjælpepulje udløber i 2013.

* Spanien og Portugal bebuder nye stramme spareplaner.

Juli: Italiens parlament godkender en upopulær sparepakke på 25 milliarder euro.

November: EU og IMF når til enighed om en redningspakke på 85 milliarder euro til Irland.

2011:
Marts: Portugals parlament siger nej til en ny runde sparekrav. Det resulterer i, at den socialistiske mindretals-regering med premierminister José Socrates i spidsen, går af.

April: Efter stort pres beder Portugal det internationale samfund om hjælp.

Maj: EU og IMF godkender en krisepakke til Portugal på 78 milliarder euro.

Juni: Grækenlands premierminister, George Papandreou, siger, at hans land har brug for en ny hjælpepakke.

* Grækenland godkender en spareplan på 28,4 milliarder euro, som baner vejen for ny krisehjælp.

Juli: De 17 eurolande og IMF giver deres ja til at udbetale nye milliarder til Grækenland og afværger dermed i første omgang et græsk statsbankerot.

* Eurolandenes stats- og regeringschefer bliver enige om at styrke EU's eksisterende krisefond, så den effektive lånekapacitet hæves til 440 milliarder euro.

* Det italienske parlament bliver enig om nye nedskæringer for at undgå, at den græske krise ikke også breder sig til den italienske økonomi.

Oktober: Eurolandene bliver enige om en omfattende redningspakke

* Redningspakken giver mere magt til EU over de enkelte landes finanspolitik. Samtidig tvinger den bankerne til at blive mere økonomisk polstrede og til at eftergive halvdelen af Grækenlands gæld.

Kilde: ritzau