Med historiens og egne øjne

Vi lever af historien og mister navigationen, hvis ikke vi har den med os. Det har vi ikke. Vi lever i en tid, hvor vi har ”glemt historiens arbejde i os”, glemt dens ”helende og forbindende kraft”. Vi giver ikke den historiske dimension videre, den, som et barn ellers kan brygge videre på og skabe en verden af.

Det er et grundsynspunkt i Kristian Massey Møllers debatbog ”Danmark i øjenhøjde. Tolv fortællinger og tolv fragmenter”. Ud over at være valgmenighedspræst er han historiker, og det præger i høj grad bogen. Fortiden er meget nærværende i hans billeder fra nutidens Danmark. Han skildrer det både med egne øjne og med historiens – hvilket, når alt kommer til alt, er de samme.

Bogen gløder af engagement – og er derfor altid nærværende. Den kan virke lidt flimrende – men kommer med væsentlige udsagn om den aktuelle danske virkelighed. Gennem 12 interview, der i form af konkrete livsforløb beskriver dette at være dansker netop nu, føres vi fra det personlige til det samfundsmæssige, herunder i forhold til indvandringen, terroren og Muhammed-krisen.

De personer, der får lejlighed til at ytre sig, tilhører en kategori, der ikke normalt gør sig gældende i det offentlige rum. Vi indføres ikke i eksperters teoretiske vidtløftigheder, men møder udelukkende såkaldte almindelige mennesker, for eksempel en søn af kurdiske indvandrere, en kvindelig hoteldirektør, en ditto slagteriarbejder, en overkonstabel og en medarbejder på en møbelfabrik. Med Massey Møllers ord repræsenterer personerne ”ikke hårfint alle sociale grupper”, men er udvalgt dels efter køn, dels med henblik på passende geografisk og erhvervsmæssig spredning. Men nok så væsentligt: De interviewede har noget at sige. Og vi er med i bilen, når forfatteren kører rundt i landet for at besøge sine medvirkende. Også de ture bidrager til beskrivelsen af Danmark.