Arabisklærer Sadieh Mahmoud taler om den arabiske krydsogtværsopgave med elever på Tingbjerg Skole. –
- Leif Tuxen.
Britta Søndergaard |
1. november 2011
Elever, der er gode til arabisk, er ofte også bedre til dansk og matematik, siger Sadieh Mahmud, der underviser i arabisk på Tingbjerg Skole
”Tafadhal – kom indenfor”. Den 54-årige arabisklærer Sadieh Mahmoud byder eleverne velkommen til timen på arabisk. Klokken er kvarter over et fredag eftermiddag, og flere af klasserne på Tingbjerg Skole er ved at være tomme.
Men for 15 elever mellem 9 og 12 år er skoledagen ikke forbi. En 10-årig pige med et lyserødt tørklæde bundet stramt om håret er en af de elever, der drypvis kommer ind i klassen.
Sadieh Mahmoud starter undervisningen ved på arabisk at spørge, om eleverne kan forklare de vigtigste politiske begivenheder i ugens løb. En skov af hænder ryger i vejret.
LÆS OGSÅ: Års strid afgjort: Modersmåls-undervisning styrker læse- og regneevner
”Gaddafi er død,” fortæller en dreng på arabisk. ”Der har været jordskælv i Tyrkiet og oversvømmelser i Thailand,” forklarer to piger.
Modersmålundervisningen på Tingbjerg Skole i udkanten af København er en del af det gratis og frivillige tilbud om modersmålsundervisning til alle kommunens elever mellem første og femte klasse. Godt 2000 af Københavns Kommunes 11.000 tosprogede elever tager imod tilbuddet. Eleverne modtager typisk modersmålsundervisning fire timer om ugen efter skoletid eller om lørdagen. Flere af eleverne går desuden i koranskole både lørdag og søndag, hvor de lærer at recitere Koranen på arabisk.
”Niveauet er vidt forskelligt. Nogle taler næsten flydende arabisk, og i timerne lærer de at skrive sproget. Andre taler ikke så godt arabisk, men de fleste er meget ivrige for at lære,” forklarer Sadieh Mahmoud, der løser elevernes niveauforskelle ved at inddele dem i hold.
Timen skrider frem anført af Sadieh Mahmouds tydelige arabiske røst. Den myndige kvinde, der har håret bundet op i stram hestehale, udleverer krydsogtværs-opgaver på arabisk. Opgaven er at sætte arabiske ord sammen for på den måde at lære skriftsproget. En gruppe af de mindste drenge, der ikke er så stærke udi de fremmede gloser, får udleveret lego-klodser med arabiske bogstaver, som de kan samle til ord.
Blandt klassens mønster-elever er 10-årige Zainab Belaihou, en mild pige med bølget brunt hår og store lysebrune øjne. Hendes familie kommer fra Marokko, og hjemme ved middagsbordet tales både arabisk, fransk og dansk.
”Jeg er ikke helt flydende, men forsøger at tale arabisk med mine forældre og dansk med mine søskende. Jeg vil gerne være bedre til arabisk,” forklarer Zainab, som især har brug for arabiskkundskaberne, når familien er på ferie i Marokko.
”Når jeg er på sommerferie, er det lidt flovt for mig, at jeg ikke kan tale sproget bedre med mine fætre og kusiner. Derfor vil jeg gerne lære det,” forklarer Zainab Belaihou.
LÆS OGSÅ: Blanding af sprog styrker tosprogedes læseevnerHendes kammerat 10-årige Lejla Ahmed Khattab, der har en palæstinensisk far og en tunesisk mor, giver en anden god grund til at lære modersmålet.
”Når jeg bliver stor, vil jeg gerne være læge eller advokat. Så kan jeg tale med de patienter, der ikke kan så godt dansk,” siger Lejla, der ligesom Zeinab taler flydende dansk.
Lejla prøver blandt andet at udvikle det arabiske sprog ved at se mellemøstlige tv-kanaler. Den kendte kærlighedsserie Amor, der spilles på arabisk, er en lige så naturlig del af hendes tv-forbrug som danske Disney Sjov og Ramasjang.
11-årige Iman Mahmoud Al-Baloul, hvis forældre kommer fra Irak og Kuwait, taler flydende dansk og arabisk, men bruger undervisningen til at forbedre sin skriftlighed. Også hun har ambitioner om en universitetsuddannelse som læge.
”Det er sjovt at lære arabisk og ikke spor svært,” siger Iman.
Den 47-årige dansk-marokkaner Sabah Qarasnane, der er mor til fire børn på Tingbjerg Skole, er overbevist om, at det gør det lettere for børnene at forstå det danske sprog, når de kender deres oprindelige modersmål.
”Jeg kan se på mine børn, at de forstår danske ord bedre, når de også lærer begreberne på arabisk,” siger Sabah Qarasnane.
Arabisklæreren Sadieh Mahmoud er selv opvokset i oliebyen Kirkuk i Irak med tre sprog, nemlig tyrkisk, kurdisk og arabisk. Hendes fire voksne børn, der alle er i gang med akademiske uddannelser, taler flydende kurdisk og dansk.
”Modersmålet er en del af børnenes identitet. Hvis de er dygtige til deres modersmål, har de nogle grundlæggende begreber på plads, som betyder, at de er bedre til at klare sig på dansk. Jeg kan se, at de elever, der klarer sig godt i modersmålsundervisningen ofte også er de elever, der er dygtige til dansk og matematik. De får et fundament, når de lærer deres modersmål,” mener Sadieh Mahmoud.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad