Års strid afgjort: Modersmåls-undervisning styrker læse- og regneevner

Ved at tilbyde undervisning på arabisk, tyrkisk eller serbokroatisk har den danske skole gode chancer for at lære børn med anden etnisk baggrund at blive bedre til dansk og matematik. Det konkluderer forskere fra AKF – Anvendt Kommunal Forskning i en rapport, som udkommer i dag og for første gang giver en samlet vurdering af undervisningen af såkaldt tosprogede elever i både Danmark og Sverige.

Rapporten er dels opsigtsvækkende, fordi modersmålsundervisning er et politisk omdiskuteret emne, dels fordi den står i modsætning til en tidligere rapport fra de samme forskere, som ikke kunne påvise en effekt af modersmålsundervisning. Den tidligere rapport byggede på resultater fra København i 2006. Men tal fra København i 2007 og en landsdækkende undersøgelse fra Rockwoolfonden viser, at modersmålsundervisning har effekt.

LÆS OGSÅ: Et godt modersmål giver eleverne et fundament

”Modersmålsundervisning er kun et tiltag blandt mange, der gøres for indvandrerelever. Derfor er det svært at sige meget firkantet, hvad der virker. Men her i Danmark peger de nyeste undersøgelser på, at modersmålsundervisning gør, at eleverne klarer sig bedre i skolen,” siger Beatrice Schindler Rangvid, forskningsleder i AKF.

Når forskerne har valgt at sammenligne Danmark og Sverige, hænger det sammen med, at de to lande griber området forskelligt an. Sverige har obligatorisk modersmålsundervisning og bruger nogle steder arabisk som undervisningssprog i matematiktimerne. I Danmark har det siden 2002 kun været børn fra udvalgte europæiske lande, der har krav på denne undervisning. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) har dog netop bebudet, at modersmålsundervisning skal opprioriteres.