Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen De ringer – og vi snakker om os selv til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De ringer – og vi snakker om os selv

Til Radio24syvs premiere var kanalcheferne Mikael Bertelsen (tv.)og Mads Brügger i studiet og tog imod opkald, der ikke alle var lige relevante eller værd at bruge tid på.

- Scanpix.

Emneord for denne artikel

TV2 | Mikael Bertelsen | narcissisme | Mads Brügger | radio24syv
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Radio24syv kombinerer postmodernistisk narcissisme med traditionel snakkeradio – med et stænk inspiration fra lydsiden af TV2 News. Der er bestemt plads til forbedringer

Tre stjerner ud af seks.
Danmark har fået sit monopolbrud på snakkeradio. Natten til i går gik Radio24syv på vingerne med et telefonprogram, hvis primære formål syntes at være at forsikre kanalens ledelse og ansatte om, at nogen lytter med.

Kanalcheferne, Mikael Bertelsen og Mads Brügger, sad i studiet med de kommende værter for natprogrammet, ”Nattevagten”, og tog imod opkald. Lytterne skulle oplyse fornavn, hvor de ringede fra, og om de havde tænkt sig at lytte med på natteprogrammet i fremtiden, hvorefter Mikael Bertelsen markerede opkaldene med nåle på et danmarkskort.Noget ironisk, at en radiokanal, der har erklæret sig aldeles ligeglad med lyttertal, alligvel er så manisk optaget af, om der er nogen derude.

LÆS OGSÅ: Radio24syv er i æteren med nyheder og debat

Det mindede om et miks af hedengangne programmer som ”Stereotesten” – hører De os i venstre eller højre kanal nu? – og ”De ringer, vi spiller”, men her i varianten, hvor De ringer, og vi snakker. Mest om os selv og i øvrigt uden pladeønsker.

Annonce
Det er en af pointerne, at kanalen ikke skal spille musik, men det lader sig ikke gøre konsekvent. I premiereudsendelsen blev der endda både spillet Händels Largo og salmen Oh, Holy Night på el-violin. Måske for at lette omstillingen for de P2-lyttere, som ikke umiddelbart havde fået tændt for DAB-radioen, hvorfra deres program sendes i fremtiden.

Bag afspilningen af julemusik gemte sig et af Mikael Bertelsens mange finurlige indfald. Nemlig at premieren på Radio24syv skulle genskabe verdens første radioprogram, som blev sendt fra USA juleaften 1906 til søfarende på Atlanterhavet. Dengang skulle juleevangeliet have været læst højt, men det blev ikke til noget, da den kvindelige studievært blev grebet af mikrofon-skræk.

Det skete tilgengæld ikke for Roxana i går (vi er for det meste på fornavn med værterne), da hun læste fra Lukas-evangeliet og dermed ironisk nok netop brød med 1906-programmet.

Finurligt var det imidlertid, og på det sociale netværk Facebook reagerede lytterne i hovedtræk med mild taknemmelighed.

En enkelt meget vred og skuffet lytter fra Aarhus kom igennem på telefonen sidst på natten og skældte blandt andet ud over værternes åbenlyse øldrikkeri på vagten. Han kunne også have nævnt det groteske spørgsmål til en sagesløs lytter, der ringede ind: ”Hvad har du på? Har du kondom på?”

Denne anmelders tæer nægtede bare at rette sig ud igen efter sådan en bemærkning, men det hører vist til kanalens selvforståelse, at den gerne vil provokere og have fat i yngre lyttere end P1. Måske undervurderede man alligevel aldersgruppen her.

Morgenfladen fra kl. 6-9 forekom mere traditionel for en inkarneret P1-lytter. Udsendelsen ”24syv Morgen” er en direkte konkurrent til programmet ”P1 Morgen” i nøjagtig samme tidsrum med nyheder og analyser om politik, økonomi, kultur, erhvervsliv og udlandsstof. Blandt andet grundige interview med eksperter og politikere om finansloven, den kommende folkeafstemning i Grækenland og et besøg i øvelokalet hos rockgruppen Magtens Korridorer – her dukkede musikken op igen. Hertil de traditionelle indslag om vejr og trafik, som også findes på andre elektroniske nyhedskanaler.

LÆS OGSÅ: Velkommen til en ny radiovirkelighed

Åbningsudsendelsens scoop var et interview med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), der desuden er pressens minister. Hvad syntes hun om den nye kanal? Tja, hun var væsentligt mere begejstret end den vrede lytter fra Aarhus, men der skulle jo heller ikke så meget til. Statsministeren kunne nu ikke love, at hun ville lytte fast til Radio24syv, for som i alle andre familier er der kamp om kanalvælgeren i hendes hjem.

Så igen: Hvor var der dog meget snak om Radio24syv det første døgn! Hør mig, se mig. Vel, der er ikke noget mærkeligt i, at en ny radiostation har behov for selvbekræftelse og for at reklamere, men denne lytter nåede altså at blive træt af den postmodernistiske narcissisme – præcis som da mange lokalradiostationer talte mest om sig selv ved deres debut for 20-30 år siden.

Al begyndelse er svær, og det ville være unfair så hurtigt at ”dizze” Radio24syv totalt, som det hedder i ungt sprog (At ”dizze” betyder at nedgøre).

Så lad det være sagt, at der også blev ramt interessante tangenter undervejs. Som for eksempel økonomen Michael Møllers præcise og pædagogiske forklaring af, at aktiekurser betyder mere for de fleste af os, end vi selv ved af. Generelt lader det desuden til, at interviewede får lidt mere taletid end hos DR og får lov at tale ud. Det minder mere om lydsiden på TV2 news, hvor kilderne for det meste får tid til at gå i dybden med synspunkter og debatter.

Radio24syv er for 60 procents vedkommende ejet og drevet af Berlingske Media, men overvægten af Berlingske-kilder og -redaktører i programfladen er ikke optimal, når man vil udfordre den landsdækkende DR-mastodont. I hvert fald nogle steder i landet vil man råbe københavneri. Striben af genudsendte programindslag i de første tre timers morgenradio pyntede heller ikke på en premieredag.

Der er bestemt plads til forbedring.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​