Det mener de nye kirkeordførere

Jeg håber, at vi kan tage kirkelukninger op i Kirkeudvalget. Kirkefondet vil gerne hjælpe med det og tage os med ud at besøge kirkerne. Det er i sidste ende en lokal beslutning.”

Marlene Lorentzen (R):

”Jeg vil gerne have en mere fri kirke, hvor ministeren bestemt ikke skal afgøre teologiske spørgsmål. Jeg har ikke buddet på den endelige model, men er ret inspireret af Sverige, hvor kirke og stat er adskilt, og de har et bestemmende råd. Et råd i Danmark skulle bestå af kirkens egne folk. Men stat og kirke skal ikke skilles helt ad I Danmark, for langt de fleste er medlem af folkekirken.

Vi skal have én vielseslov, og vi opfordrer til, at vi får ét vielseritual, der skal gælde, uanset om man er et heteroseksuelt eller et homoseksuelt par. Vi skal ikke skelne mellem registreret partnerskab og ægteskab. Det er en forældet tanke at dele det sådan op. Politikerne skal ikke beslutte den endelige ordlyd i et ritual. Det skal kirkens folk, som også skal bestemme, om der skal være et eller to ritualer.

Det skal hedde religionsundervisning, være obligatorisk, og dermed skal det styrkes. I dag ligger der meget symbolsk i, at det hedder kristendomskundskab. Men det er ikke indoktrinerede og har ikke været det længe.

Det er ikke et politisk spørgsmål, om flere kirker skal lukkes. Men jeg synes, det er en god idé, når kirker i provstier lægger sig sammen. Det er sjovere at gå i kirke, når man er 50 personer end 5 personer. Jeg ville godt køre lidt længere for at komme i kirke, hvis der var andre end mig. For der er kirker, hvor der ikke er andet fællesskab end det, man har med præsten.”

Pernille Vigsø Bagge (SF):

”Min mærkesag er helt klart at starte den udredning af folkekirkens forhold, som gerne skulle føre til, at vi ændrer kirkeordningen i retning af en forfatning. Udredningen må gerne vare et par år eller tre, så vi kommer bredt ud blandt folkekirkens medlemmer. Jeg mener, det skal være inden for Grundloven.

Vi skal have en lovændring, så folkekirken kan vie homoseksuelle. Stod det til mig, skulle der kun være ét ritual. Vi skal have én vielseslov, der sidestiller heteroseksuelle og homoseksuelle. En vielse er en vielse – af to mennesker. Kønnet er underordnet. Og så må folkekirken selv bestemme, om der skal være et, to eller fem ritualer.

Det er lige meget, om det hedder kristendomskundskab eller religionsundervisning. Det skal bare være obligatorisk. Fritagelsen stammer fra en tid, hvor man måtte forkynde i undervisningen. Det har man ikke måttet siden 1975, og det var grundet i mindretalsbeskyttelse af for eksempel Jehovas Vidner. Men jeg tror ikke, at den beskyttelse er til gavn for vores børn. Filosofi og livsanskuelse skal være en bredere del af faget.

Det er en sørgelig udvikling, at kirker må lukke. Det er et udtryk for en ekstrem centralisering i storbyerne. Men hellere lukke kirker og give god kirkebetjening, hvor man kan, end have tomme kirker. Men der er en stærk kulturarv, uanset om kirken ligger i Sønderbøvelse eller i København. Så vi skal bevare respekten og ikke bare omdanne til hvad som helst.”

Per Clausen (EL):

”Jeg vil kæmpe for at få en adskillelse af kirke og stat. Det er vigtigt, at der ikke er en sammenblanding af religion og kirke på den ene side og staten på den anden side. Det er ikke et statsligt anliggende at have en særlig religion. En adskillelse vil i sidste ende kræve en grundslovsændring. Indtil vi kan komme igennem med det, må vi lave så stor en afstand mellem kirke og stat som muligt.

Vi mener, at homoseksuelle skal have ret til at blive viet i kirken. Det må være en naturlig del af det, der tilbydes i folkekirken. Som samfund og stat skal vi ikke diskrimminere på den måde og sige, at de forhold, der indgås af samme køn, er være mindre lødige end andre. Jeg har ingen lyst til at blande mig i ritualer. Men jeg ser ingen grund til, at man skal have to ritualer for noget, jeg synes er lige værdigt.Religionsundervisning ville være bedre end kristendomskundskab, så man ligestiller religionerne. Men man burde have undervisning i livsanskuelser for ikke at sige, at religion er vigtigere end andre livsanskuelser.

Det ville være en naturlig konsekvens, hvis kirker, der ikke har nogen deltagelse i deres religiøse handlinger, lukker. Men man skal ikke være blind for, at mennesker, der har svært ved selv at transportere sig langt, kan have behov for at deltage i de her kirkelige gudstjenester. Så man skal se på, hvor man kan lukke kirker. I storbyerne ligger de tæt, og på landet ligger de længere fra hinanden, og her kan det være sværere.”

Flemming Damgaard Larsen (V):

”Jeg vil kæmpe stærkt for, at vi bevarer sammenhængen mellem stat og kirke. For det er vigtigt, at folkekirken stadig er en folkekirke med streg under folke. Jeg er bange for, at forskellige sekteriske mindretalsgrupper ellers vil erobre kirken og kæmpe indbyrdes om magten i kirken.

Jeg har ikke noget imod homoseksuelle vielser. Men jeg mener, et ægteskab er noget mellem to af forskelligt køn. Jeg har ikke lagt mig fast på detaljerne, men jeg synes, det er vigtigt, at kirken kommer ind over. Det med ritualer skal drøftes med præster, provster, biskopper og landets menighedsråd, så kirken sætter sit præg på, hvordan det skal se ud.

Det skal fortsat hedde kristendomskundskab. For Danmark er en kristen nation. Det er helt klart for mig, at det ikke skal ændres.

Folkekirken må selv finde ud af, om endnu flere kirker skal lukke. Men jeg vil gerne bringe op til debat, om måden, vi driver folkekirke på, er optimal. Måske skal der ske en fornyelse af forkyndelsen. For det er vigtigt, at man også når ud til det moderne menneske – både rent sprogligt, i gudstjenesten og i den måde, man indretter det kirkelige arbejde på. Der, hvor der er fornyelse, har det vist sig, man kan få det moderne menneske i dialog om kristendommen.”

Per Stig Møller (K):

”Der er to ting, som er vigtige. Den første, der ligger lige for, er homoseksuelles ret til at blive viet i kirken. Jeg har tidligere som kirkeminister sagt, at vi vil give dem retskrav på at blive viet til livsfæller, ikke til ægtefæller. For biskopperne foreslår, at det bliver livsfæller. Der er forskel på et ægteskab, som er mellem en mand og en kvinde, og på vielse af to af samme køn.

Den anden vigtige sag er stat og kirke. Det er en dårlig idé at nedsætte en kommission, som regeringen vil, for her er der også folk uden for folkekirken med. Det skal ikke møves ned over hovedet på kirken. Kirken kan selv komme med et forslag til en kirkeforfatning. Jeg synes ikke, at stat og kirke skal skilles ad. For 80 procent af danskerne er medlem af folkekirken.

Jeg vil ikke lave noget om i forhold til kristendomskundskab. Det er undervisning i kristendom, og man kan lige så godt kalde det, hvad det er. Men det skal ikke være forkyndende. Man bør også orientere om andre religioner.

Før valget nedsatte jeg et udvalg som skal se på kirkelukninger. Jeg har bedt Kirkeministeriet, Kulturarvsstyrelsen og menighedsrådene om at se på problematikken. I dag er det sådan, at hvis der er tre-fire kirker i et område, hvor der ikke er mange til gudstjeneste, skiftes man til at holde gudstjeneste. Skal kirkerne lukke helt, er der regler om det, for så skal de freddes.”

Christian Langballe (DF):

”Min mærkesag er at bevare folkekirken i sin nuværende form. Vi har verdens bedste kirkeordning, som er forankret i en lang kultur og historie. Både fordi staten forpligtiger sig på folkekirken og dermed også på den evangelisk lutherske kristendom, men også fordi folkekirken skal holde staten fast i, at vi er et gammelt kristent land. Og så skal det være meget nemmere at være menighedsråd. Regnskaberne burde forenkles, så der blev mindre papirarbejde. Det gør det kun svære at rekruttere medlemmer til menighedsråd.

Jeg er ikke tilhænger af homoseksuelle vielser eller et autoriseret velsignelsesritual. Ægteskabet er et forhold mellem mand og kvinde, og det har noget at gøre med at stifte familie. Ender det med et vielsesritual, skal politikerne ikke udforme det. Det ville være hul i hovedet.

Det skal hedde kristendomskundskab. For man begynder i sit eget, det, der har været her i 1000 år, og derefter kan man undervise i andre religioner.

Kirkelukninger er noget, menighedsrådene selv skal afgøre. Sogne kan godt lukke sig selv, hvis folk ikke går i kirke, men selvfølgelig skal der holdes gudstjeneste om søndagen, og præsten skal være der og ikke bare holde fri.”


Mette Bock (LA)

”Vi bliver nødt til at se på, om vi har brug for en kirkeforfatning. Det skal vi have for simpelthen at beskytte kirken mod statsangreb, der tager livet ud af folkekirken. Se bare på spørgsmålet om, hvordan man forvalter kirkens økonomi. Det er nu styret ned i mindste detalje. Der skal folkekirken have større frihed. Men fordi vi får en kirkeforfatning, betyder det ikke, at vi skal lave Grundloven om. Kirke og stat skal ikke skilles ad.

Ved vielse af homoseksuelle må man skelne mellem det juridiske og det teologiske. Folketinget skal give den juridiske bemyndigelse, men så må kirken selv bestemme, om den vil tage imod den bemyndigelse og vie homoseksuelle. Personligt håber jeg, at den vil det. Christiansborgpolitikerne skal ikke blande sig i, hvordan et ritual skal se ud.

Jeg synes, at vi både har brug for undervisning i kristendom og undervisning i religion i folkeskolen. For tro betyder rigtig meget både historisk og for det moderne samfund. Man skal kende til kristendommen, fordi den er en del af vores kulturarv, men vi skal også kende til andre religioner.

Vi skal diskutere problemet med tomme kirker. Når befolkningen flytter sig, kan man jo ikke bare flytte kirken. Nogle steder lukker de om vinteren, og det kan være en måde at gøre det på. Hvis menighederne i en lukningstruet kirke er kede af, at en kirke skal lukkes, må de engagere sig i menighedslivet.”