Folk stod i kø for at hylde C.S. Lewis

Det nye litterære selskab lagde ud med et ambitiøst program, hvor C.S Lewis’ forfatterskab blev belyst fra flere vinkler. Thomas Østergaard Aallmann, der er sognepræst på Thurø og medlem af C.S. Lewis Selskabets bestyrelse, talte på årsmødet om ”Længsels argument”.

Aallmann, der er tidligere feltpræst for de danske styrker i Afghanistan, talte om, at vi mennesker altid er på vandring hen imod noget, vi mangler. En tilstand, der bedst kan defineres som en længsel. Mennesker længes typisk efter et hjem, et arbejde og et kærlighedsforhold, men problemet er, at vi ikke holder op med at længes, selvom vi opnår de tilstande og relationer.

”Ingen tilstand og intet menneske kan mætte vores længsel, det kan kun Gud, siger Lewis, og det er hans store gave til os, at han fortæller os, at intet menneske kan erstatte Gud,” sagde Thomas Østergaard Aallmann.

”Vi mennesker kan ikke gøres perfekte, selvom vi ihærdigt prøver gennem uddannelse og diæter. Gud giver os de gaver, for at vi skal bejle til ham, ikke for at de skal erstatte ham,” fastslog han.

Claus Thomas Nielsen, der er sognepræst ved Stauning Kirke i Vestjylland, talte derefter om ”Lewis og metafysikken” og derigennem ikke mindst om vor egen Grundtvig og hans kendte digt, der også er en salme, ”Menneskelivet er underligt”, som lægger sig tæt op ad Lewis’ argumentation.

”I dag er hele samfundet gennemsyret af tankegangen om naturalisme, og det er menneskesynet også. Men mennesket er ikke et dyr, mennesket er et åndsvæsen og en guddommelig skabning, hvilket er et gennemgående tema hos Lewis,” sagde Claus Thomas Nielsen.

LÆS OGSÅ: Teologien i garderobeskabet

For at illustrere sit synspunkt viste han et billede af to jordkloder, en lukket, sammenhængende og en med mange lysende huller i.

”Verden er ikke en lukket jernkugle, hvor alting kan forklares ud fra sig selv. Nej, verden er en kugle fuld af huller, hvor det udefrakommende guddommelige lys skinner ind,” sagde han.

Præst og debattør Torben Bramming fra Ribe, der er næstformand i C.S. Lewis Selskabet, fortalte på årsmødet om Lewis og myterne under overskriften ”En stor mytes begravelse”. Han gjorde blandt andet gældende, at C.S. Lewis kom til erkendelse af kristendommens sandhed, da han accepterede, at den myte, som evangeliet er skrevet ud fra, er en sand myte, altså en historisk begivenhed, som faktisk har fundet sted.

”Det betød for Lewis, at han måtte forholde sig til den myte, han hidtil havde antaget for sand, nemlig myten om fremskridtet og evolutionen. Da jeg læste hans tanker, havde jeg det som Neo i filmen ’Matrix’, da han opdager, hvad det er for en løgn, der er trukket ned over mennesket, og som han har følt et stort, udefinerbart ubehag ved,” sagde Torben Bramming.

C.S. Lewis Selskabets første årsmøde sluttede med, at historiker Lars Christiansen gennemgik omstændighederne omkring C.S. Lewis’ omvendelse til kristendommen. Det skete angiveligt en septembernat i 1931, hvor han gik en lang tur i Oxford sammen med vennerne J.R.R. Tolkien og Hugo Dyson. Lewis havde indtil da oplevet den kristne myte som uskøn og upoetisk, og han havde svært ved at forstå idéen om korsfæstelse og opstandelse. Men Tolkien fremhævede det afgørende i, at det kristne evangelium er en myte, der er blevet til virkelighed, altså er sket i historien, og det overbeviste C.S. Lewis.

LÆS OGSÅ: Da Tolkien gjorde C.S. Lewis kristen

De mange fremmødte denne mandag på Aarhus Universitet var også overbeviste. Om at C.S. Lewis Selskabet er en god idé, og at der ligger mange gode foredrag og spændende diskussioner i det regi i fremtiden.q