Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Kristen skoleelev i Pakistan anklages for at forhåne islam til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kristen skoleelev i Pakistan anklages for at forhåne islam

Pakistansk skolelærer underviser i Peshawar.

- ARSHAD ARBAB/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Kirkernes Verdensråds generalsekretær besøger Pakistan på et meget kritisk tidspunkt for landets kristne og andre religiøse minoriteter

Lederen af Sir Syed Pigeskole nær den pakistanske by Abbottabad bortviste i oktober en af sine elever, Farayal Bhatti, på grund af anklager for blasfemi, fordi hun ikke kunne stave. Farajal Bhatti stavede forkert, da hun i en eksamensopgave skulle forholde sig til et digt, der priser profeten Muhammed. Hun skrev ordet ”laanat”, der betyder ”forbandelse”, hvor hun skulle have skrevet ”naat”, der betyder ”lovsang”.

Farajal Bhattis stavefejl blev opfattet af de lokale imamer som en grov krænkelse af profetens ære og en overtrædelse af Pakistans blasfemilov. De krævede ved fredagsbønnen, at myndighederne skulle gribe ind og retsforfølge pigen og hendes familie.

Skolens leder er kommet både imamerne og de lokale myndigheder i Abbottabad i forkøbet ved at bortvise pigen for blasfemi, og hun skal nu sammen med sine forældre forsøge at finde en ny skole. Det bliver meget svært, for det hører med til historien, at Farajal Bhatti og hendes forældre er kristne pakistanere. De tilhører dermed det største af de religiøse minoriteter i Pakistan med ca. 4 millioner medlemmer, der fordeler sig ligeligt mellem katolske og protestantiske kristne.

Annonce
Bortvisningen af Farajal Bhatti er blot et af en lang række eksempler på, hvordan militante muslimer bruger Pakistans blasfemilove til at undertrykke og forfølge kristne og andre religiøse minoriteter. Den engelske organisation Claas, der overvåger de kristnes situation i Pakistan, har offentliggjort en lang liste over tilfælde, hvor huse og ejendom tilhørende kristne familier og organisationer er blevet angrebet og brændt ned.

Situationen for de kristne er blevet forværret, efter at USA indledte sin krig mod terror i 2001. De kristne bliver betragtet som Vestens forlængede arm – ikke mindst fordi den daværende amerikanske præsident, George W. Bush, anvendte den bibelske tale om, at de, der ikke er med mig, er imod mig, som en strategi for at skabe en koalition mod Taleban og Irak. Problemerne voksede for de kristne under Muhammed-krisen i Danmark, da Morgenavisen Jyllands-Posten trykte karikaturtegninger af profeten Muhammed for at teste grænserne for ytringsfriheden. I Pakistan udløste tegningerne forfølgelse af de kristne med afbrænding af huse, institutioner og kirker.

Vestens krig mod terror har styrket de islamistiske grupper i Pakistan og deres modstand mod kristne i landet. I maj måned i år nåede modstanden et nyt lavpunkt, da en gruppe fremtrædende islamister på en pressekonference i Pakistans største by, Karachi, orienterede om, at de havde bedt deres advokater om at forberede en retssag, der skal forbyde Bibelen, fordi den indeholder en række umoralske bibelske fortællinger.

Det er derfor ikke tilfældigt, at Kirkernes Verdensråds generalsekretær, nordmanden Olav Fykse Tveit, valgte at besøge Pakistan i oktober. Hans tilstedeværelse skal minde de pakistanske myndigheder om, at der er en voksende bekymring i det internationale samfund over den måde, kristne og andre religiøse minoriteter bliver behandlet på i Pakistan. Olav Fykse Tveit understregede under sit besøg, at den pakistanske regering ikke må vende det blinde øje til den vold, som bliver understøttet af både brug og misbrug af landets blasfemilovgivning. Beskyldninger om overtrædelse af blasfemilovgivningen fremmer ifølge Kirkernes Verdensråds generalsekretær intolerance og had over for ikke blot kristne og religiøse minoriteter, men enhver, som kan blive angrebet af islamisterne i Pakistan.

Det er ikke mindst blasfemilovens bestemmelse om, at det er forbundet med dødsstraf at håne islam, som er i generalsekretærens kritiske søgelys. Senest kostede det ministeren for religiøse minoriteter, Shahbaz Bhatti, livet. Han tilhørte den katolske kirke i Pakistan og havde fremsat forslag til ændring af blasfemilovene, så de ikke kunne misbruges til at forfølge mennesker, der havde påkaldt sig islamisternes vrede. Shahbaz Bhatti blev dræbt af ekstremistiske muslimer, mens han var på vej på arbejde.

Olav Fykse Tveit mindedes minoritetsministerens død og understregede over for de pakistanske menigheder, han besøgte, at de kan regne med støtte og forbøn fra mennesker over hele verden i den meget vanskelige situation, de netop nu står i.
Peter Lodberg er lektor, dr. theol. på Aarhus Universitet.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​