Paven har gjort tværreligiøse møder skarpere i kanten

Alt dette er med til at forklare de ændringer, som Benedikt XVI har foretaget i konceptet væk fra teologi og hen imod etik. Allerede efter det første møde i 1986 gik man bort fra offentlige bønner for at undgå enhver mistanke om religionsblanderi. Og i år nedtonede paven yderligere de religiøse manifestationer, da de 300 delegerede i Assisi blev henvist til 45 minutters individuel bøn eller refleksion i enrum i byens store franciskanerkloster.

I stedet talte Vatikanet om en ”pilgrimsfærd” hen imod sandhed og retfærdighed, og fotografier af paven flankeret af højtstående repræsentanter for kristendommen, jødedommen, islam og andre religioner understregede den fælles bevidsthed om at søge det gode gennem religionen uden at ignorere de religiøse forskelle.

Men paven havde også insisteret på at invitere en håndfuld fremtrædende ateistiske (eller i det mindste ikke-religiøse) skikkelser. Iagttagere hæftede sig ved, at de ikke-troendes tilstedeværelse skabte en anderledes stemning, og for nogle bekræftede det mistanken om, at paven undertiden anser dialogen med fordomsfrie ikke-troende for mere frugtbar end diskussioner med visse religiøse grupper.

I sin tale til forsamlingen understregede paven således, at troende og ikke-troende kan have god gavn af hinanden. Religiøse mennesker kan udfordre de militante ateisters ”falske vished” om, at der ikke er nogen Gud. Men ateisterne kan også udfordre de troende til ikke at betragte Gud ”som deres private ejendom, som om Han tilhørte dem på en måde, så de føler sig berettigede til at bruge vold mod andre.”

Pavens ord blev suppleret af overhovedet for den anglikanske kirke, ærkebiskop Rowan Williams, der sagde, at ”ingen religiøs organisation i sig selv kan hævde at besidde de praktiske ressourcer”, der kræves for at møde tidens udfordringer, uanset at man i åndelig henseende mener at stå på sikker grund.

Verden er vant til topmøder, god vilje og smukke gestus, og Assisi indtager naturligt sin plads heriblandt som det eneste religiøse topmøde af sin art. Mødet mellem religionerne i Assisi gør også et godt indtryk udadtil i en sekulær verden, der har overbevist sig selv om, at religion mest er en anledning til vold og uro. Men for paven er det vigtigt, at de smukke gestus ikke bliver målet i sig selv, men at Assisi-møderne styrker de praktiske forbindelser mellem religionerne og så meget af den ikke-religiøse opinion, som vil være med.

I den henseende lovede den brasilianske humanist Guillermo Hutardo, at gøre alt, hvad han kunne, ”for at sikre, at troende og ikke-troende i gensidig tillid kan virkeliggøre deres fælles søgen efter sandhed, retfærdighed og fred.” Det var smukt sagt, men det vigtige er ikke så meget ordene, men snarere at en agnostisk filosofiprofessor er gået i dialog med verdens store religiøse autoriteter. Håbet er, at det gør Assisi-møderne meget skarpere i kanten og deres anliggender meget mere påtrængende for alle.

Andreas Rude er mag.art. i litteraturvidenskab