En undersøgelse i to religiøst forskellige kantoner i Schweiz viser, at katolikker i højere grad end protestanter støtter statslig indblanding i økonomien.
- Colourbox.
Ulla Poulsen |
2. november 2011
Et studie, som er udgivet med støtte fra Den Europæiske Centralbank, viser, at troen betyder noget for opfattelsen af, hvordan staten skal regulere økonomien
De schweiziske katolikker betaler deres skat med større glæde end deres protestantiske landsmænd, hvis man skal tro et studie, som netop er blevet offentligjort med støtte fra Den Europæiske Centralbank. Ifølge de to forfattere, Christoph Batzen og Frank Betz fra henholdvis Det Europæiske Universitetsinstitut og Den Europæiske Centralbank, er der en klar tendens til, at katolikkerne er mere indstillede på at dele deres rigdom med andre og i højere grad støtter en statslig indblanding i økonomien end protestanterne. Det viser en empirisk undersøgelse i to religiøst forskellige, men i øvrigt sammenlignelige, kantoner – den katolske Freiburg og den protestantiske Vaud.
Den dominerende form for protestantisme i Schweiz er den reformerte protestantisme, som har sit udspring i calvinismen og dens strenge arbejdsetik med vægt på redelighed, nøjsomhed og sparsommelighed. Dertil kommer troen på, at det er et tegn på Guds nåde, hvis det lykkes at skabe en formue. Ifølge Batzen og Betz lægger denne religiøse grundholdning op til at foretrække en forholdsvis lille stat, og deres analyse af en række afstemningsresultater og økonomiske nøgeltal fra de to kantoner bekræfter denne antagelse.
”Vores empiriske resultater bekræfter, at reformerte protestanter foretrækker mindre regering, ligesom protestantisme også fører til større indkomstforskelle. Protestantiske kommuner accepterer markant større indkomstforskelle,” skriver de blandt andet i deres notat.
Christoph Batzen understreger over for Kristeligt Dagblad, at undersøgelsens resultater ikke uden videre kan udvides til at gælde for katolikker og protestanter generelt.
Således viser de skandinaviske landes forkærlighed for en stor offentlig sektor og forholdsvis jævn indkomstfordeling, at den lutherske gren af protestantismen i denne henseende ligger tættere på katolicismen end den reformerte kirke.
”Vi kan selv konstatere forskelle i de politiske og økonomiske resultater mellem de reformert protestantiske og de katolske områder af Schweiz, men der er nogle af de andre økonomiske studier, vi citerer, som ikke finder samme forskelle mellem de katolske og de protestantiske områder af Tyskland, og det hænger formentlig sammen med, at protestanterne i Tyskland fortrinsvis er lutheranere. Tilsvarende har de skandinaviske lande store velfærdsstater, mens for eksempel USA har en forholdsvis lille offentlig sektor, selvom begge lande er dominerede af protestantisme,” siger Christoph Batzen.
Dette ændrer dog ikke ved, mener han, at hovedkonklusionen i studiet – at religion har en selvstændig indflydelse på politik og økonomi, sådan som den tyske sociolog Max Weber hævder det i sin bog fra 1904, ”Den protestantiske etik og kapitalismens ånd” – stadig gælder. Weber mente således, at den protestantiske arbejdsetik i højere grad end den katolske fremmede opsparingen af kapital og dermed øgede sandsynligheden for velfærd, og den tese rokker de schweiziske undersøgelser ikke ved, siger Christoph Batzen.
”Max Webers hypotese var specifikt rettet mod den reformerte protestantisme og ikke lutheranismen. Man bør skelne mellem de to i denne sammenhæng. Vores data giver os ikke adgang til at vurdere lutheranismen, men konstateringen af, at religionen har en betydning for økonomien, vil sandsynligvis også gælde for Danmark,” pointerer han.
upoulsen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad