Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Strid om ritualtekst til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Strid om ritualtekst

Meget tyder på, at det under den nuværende regering bliver muligt for homoseksuelle at blive viet i kirkerne. Et udvalg under daværende kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) har vedtaget, at nogle præsters forbehold for at vie homoseksuelle skal stå umiddelbart før ritualteksten. –

- Scanpix.

Fakta

Præambel

Begrebet præambel betegner i dag en forklaring eller erklæring som indledning til en traktat...
Læs mere

Præamblens ordlyd

Præamblen, der i en eller anden form blev foreslået af et enigt udvalg i 2010, lyder:

Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

En tekst med et homoseksuelt ritual for partnerskab splitter igen fløjene i folkekirken. Retsteolog kalder den såkaldte præambel for et fremmedlegeme

Hvis det lykkes den nye regering at lovliggøre vielse af homoseksuelle i kirkerne, så står der både hos kirkeminister Manu Sareen (R) og andre den opgave tilbage at forhindre den såkaldte præambel i nogensinde at blive en del af ritualbogen.

I præamblen, som er en lille tekst før selve ritualet, hedder det, at ”Præster, der af samvittighedsgrunde ikke ønsker at anvende dette ritual, fordi de finder det uforeneligt med kristen ægteskabsforståelse, er fritaget fra at bruge det.”

Det vil sige, at eventuelle gæster ved en vielse af homoseksuelle kan følge med i ritualet i salmebogen og derved blive bekendt med, at en række præster mener, at ceremonien ikke er helt fin i kanten.

Ved sin tiltrædelse som kirkeminister den 3. oktober sagde Manu Sareen, at han mente, at præamblen skulle fjernes, fordi man ”ikke med den ene hånd kan tillade vielse af homoseksuelle i kirken og med den anden fratage deres parforhold legitimitet,” som han udtrykte det.

Annonce
Det var daværende kirkeminister Birthe Rønn Hornbechs udvalg om ”Folkekirken og registreret partnerskab”, som i september 2010 nogenlunde enigt vedtog, at der i ritualbogen skal være en indledning, som forklarer, hvorfor visse præster er imod, og beskytter præster, der ikke vil vie homoseksuelle, mod klager fra folkekirkemedlemmer.

LÆS OGSÅ: Rapporten om homoseksuelle vielser

I dag kapitulerer kirkeministeren en smule:

”Et ritual skal efter min mening ikke indledes med en præambel, der modsiger ritualet. Det svarer til, hvad blandt andet fem ud af ti biskopper skrev i deres høringssvar, da rapporten om folkekirken og registreret partnerskab var til høring. Jeg ved, at der er blevet talt om, at der ved ritualet kan være en note, som siger noget lignende det, der er foreslået som præambel. Den mulighed vil jeg drøfte med biskopperne, før ritualet bliver gjort færdigt.”

LÆS OGSÅ: Kirkeminister skifter kurs i sag om homoseksuelle vielser

Retsteolog Kristine Garde kalder præamblen et fremmedlegeme i ritualbogen.

”Det kan stå et andet sted, men slet ikke som forord i ritualbøgerne,” siger hun.

Kristine Garde mener, at de biskopper, der er for en præambel, tager fejl, hvis de regner med, at en præambel beskytter præster, der ikke vil vie homoseksuelle.

”Præsterne har i mange år haft tjenstlig frihed til at nægte at vie fraskilte, uden at det står som en præambel i det nuværende vielsesritual. Denne frihed skal fremover udvides til også at omfatte vielse af homoseksuelle. Hvis præsten bliver indklaget for tjenesteforseelse, må biskoppen afvise klagen ved at henvise til, at præsten har benyttet sin embedsteologisk begrundede frihed.”

Biskop i Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen er en af de biskopper, der holder fast i, at præamblen skal være der. Han var formand for udvalget ”Folkekirken og registreret partnerskab”, der afgav betænkning sidste år. I sit høringssvar skriver han dog samtidig, at han bakker op om Københavns Stiftsråds udtalelse. Rådet afviser præamblen.

Biskop Karsten Nissen, Viborg Stift, sad også i udvalget. Han forklarer på mail, at præamblen skal med, men eventuelt som en note.

Haderslev-biskoppen Niels Henrik Arendt siger i dag, at da et flertal i udvalget er for, så er han indforstået med det.

”Om det bliver en note foran eller en fodnote, finder jeg underordnet.”

Det gør folkekirkens højrefløj ikke.

Jens Ole Christensen, der er generalsekretær i Luthersk Mission, siger, at præamblen i et respektfuldt sprog udtrykker, hvor fundamental uenigheden er.

”Den er det eneste sted, hvor mindretallets synspunkt gøres synligt. Og det er ikke kun præster, der har brug for, at det er formuleret. Ritualer står jo også i salmebogen. Jeg kender mange mennesker, der ville vægre sig ved at forære en salmebog med det ritual i konfirmationsgave til børn og børnebørn,” siger Jens Ole Christensen.

Formanden for Evangelisk Luthersk Netværk, Henrik Højlund, kalder præamblen for et sagligt udtryk for en de facto-situation.

”Splittelsen i folkekirken er netop gjort permanent i kraft af et ritual. Lad os dog i det mindste stå ved det permanente i situationen med denne præambel,” siger han.

To ud af de 12 medlemmer af udvalget står lidt udenfor. Folketingets tidligere formand Christian Mejdahl (V) og sognepræst Claus Thomas Nielsen, som slet ikke mener, at ritualteksten skal stå i ritualbogen, men i et særligt tillæg, hvor præamblen så kan trykkes.

Bolden ligger nu i Kirkeministeriet.

Og modsat udvalgsarbejdet, som handlede om registreret partnerskab, har kirkeministeren bebudet, at regeringens forslag bliver et kønsneutralt ægteskab.

LÆS OGSÅ: Homoseksuelle: Helt fint med forskellige vielsesritualer

”Og så,” siger Kristine Garde, ”er biskopperne forpligtede til at udforme et ritual.”

I gårsdagens Information trak Manu Sareen sig et skridt tilbage og meddelte, at han ikke er aldeles afvisende over for, at homoseksuelle par kaldes livsfæller frem for ægtepar, men hverken Enhedslisten eller SF mener ifølge avisen, at det er godt nok, når aftalen er et kønsneutralt ægteskab.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​