Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Assisi 25 år efter til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Assisi 25 år efter

Paven tog for nylig imod 300 ledere fra verdensreligionerne i Assisi
Foto

- OSSERVATORE ROMANO/Scanpix Denmark

Emneord for denne artikel

fred | paven | Frans af Assisi | dialog | verdensreligioner | besøg | relativisme | Guds gaver
flexblock
2 debatindlæg Hold mig opdateret

Pavens besøg med lederene fra verdensreligionerne i Assisi og deres fælles bøn for fred, viser hvor afgørende dialogen er, mener Jean-Pierre Duclos

Der skete noget skelsættende i Assisi i oktober 1986, da ledere fra alle verdens religioner mødtes med Johannes Paul II for at bede for freden. Ikke alle var begejstrede i Vatikanet, hvor man stadig kan mærke spor af den gamle mentalitet ”Vi alene vide”.

LÆS OGSÅ: Paven inviterer for første gang ledende ateister

Nogle opfattede dette initiativ som et knæfald for de anderledes troende. Man frygtede synkretismen og relativismen – det, vi i dag kalder Googlebuddhisme. Nogles fravær, blandt andre kardinal Ratzingers, vakte opmærksomhed. Men disse bekymringer var grundløse.

Da paven tog sit initiativ, var han godt klar over, at vi kristne altid beder ved Jesus Kristus Guds Søn, og selvfølgelig kan vi ikke drømme om at tvinge de andre til at være med. Men eftersom vi tror på, at Helligånden virker langt ud over den kristne kirkes synlige grænser, kan vi godt respektere den måde, andre religioner bruger til at komme i kontakt med det hinsides.

Annonce
DA VATIKANET besluttede sig for at markere 25-års-dagen for dette møde, valgte man at gøre det anderledes. I stedet for at bede om, at freden må komme til os oppefra, tager vi tingene i egen hånd. Selvfølgelig fik deltagerne, 300 religiøse ledere fra mere end 50 lande, to tredjedele af dem ikke-kristne, 69 muslimer fra 19 lande, også Saudi-Arabien og Iran, mulighed for at bede for freden.

Og de kunne endda gøre det samtidig, men de gjorde det hver i sit lokale ude i byen. Først bagefter mødtes de alle sammen til et tværkulturelt fredsmøde, hvor sågar fire agnostikere knyttede sig til dem.

Dette interreligiøse forum blev mødets højdepunkt. Ni af deltagerne tog ordet, blandt andre psykoanalytikeren Julia Kristeva på agnostikernes vegne.

Et af de argumenter, Benedikt XVI brugte for at forklare deres deltagelse, var, ”at de udfordrer tilhængere af religioner til ikke at betragte Gud som deres ejendom, som om Han tilhørte dem på en sådan måde, at de føler sig retfærdiggjort til at bruge vold mod andre”.

Uden at overdrive virkningen af sådanne møder, kan man anerkende deres nytte.

Enhver samtale, som får menneskene til at tale pænt sammen og om hinanden, bidrager til freden, men er det dét, man kalder Assisiånden? Valget af den hellige Frans’ by til det første Assisi-møde var ikke tilfældigt. Her var han født, og her havde han brugt hele sit liv til at forkynde englenes budskab ”Fred til mennesker med Guds velbehag”. (Luk. 2, 14).

Assisi-ånden, det er bekendelsen af den vertikale dimension i kampen for freden. En interreligiøs samtale kan være vellykket og frugtbar, men så nyttig den end er, er det ikke den, men Herren som omvender hjerterne.

Vores glæde og stolthed over, at de kristne kan tage initiativ til nyttige interreligiøse samtaler, må ikke få os til at glemme, at freden er Guds gave til menneskeheden.

Det er det, som er Assisi-ånden.

Jean-Pierre Duclos,

cand.theol. et mag.,

Liljevej 8, Frederikssund
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Frans af Assisi

Jørgen Christensen, publiceret d.02/11 09:29 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Assisi 25 år efter
var foregangsmand mht. at leve sit eget liv efter forbilledet.

Som ung mand gjorde han sig bemærket ved efter en våbnet strid med andre familier eller klaner, IKKE at foretage sig noget imod, endsige fordømme, en person i huset, der havde assisteret modstanderne. (Bringer mig i hu, at Julían Marías efter at være blevet meldt til Francoregimet og arresteret, siden aldrig bare nævnte identiteten på den mand, der havde anklaget ham. Det fortæller sønnen, Javier Marías, i sin trilogi.)

Siden som mere velkendt ved at aflægge sit tøj i retten, hvor faderen havde stævnet ham,m fordi han spildte hans penge på kirken og dens arbejde.

Han syntes dog at have en forståelse for, at man ikke bare hovedløst skal opføre sig helligt. Herunder f.eks. at faste sig skadeligt, eller starte et kloster uden at have råd til det - det kan jo medføre indlysende og undgåelige ulykker.

Ved et par lejligheder kom muslimske krigsherrer i nærheden. Han opsøgte lederne ubevæbnet for at tale dem fra krigsførelsen. De anså ham muligvis som tåbe, men de slog ham ikke ihjel. Så et vist indtryk må det vel have gjort.

Hans meningsfæller blev jo kendt som franciskanere. Naturens og umiddelbarhedens munkeorden.

I kontrast til det var der dominikanerne, som vedligheoldt teologien og forståeligheden og sammenhængen intellektuelt.

Er begge dele ikke vigtige for bevarelse af troen, og for at kunne yde hjemsted for folk i personlige problemer?

I DK er den katolske kirke f.eks. flittigt brugt af indvandrere. Det er jo tit folk uden familie, og der er en vis fornuft i at søge venner og bekendte i forbindelse med gudstjenester og komsammen i stedet for på natværtshuse. Der er også muslimske forældre, der foretrækker en katolsk skole fremfor en kommunal.

Jeg synes godt, man kan se de to pavers indsatser for at forene åndelige bevægelser positivt. Ikke med spin, erklæringer og krig. For sideløbende har vi jo dyrket den metode, og jeg vil påstå, at en sammenligning ikke ubetinget falder ud til forfatningsdemokratiets fordel.
Del Link

Tak Jean-Pierre

RobertGShowers, publiceret d.04/11 05:00 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Assisi 25 år efter
Jeg takker Jean-Pierre Duclos - og Andreas Rude - for deres indsigtsfulde bemærkninger og præciseringer. Flere af artiklerne om mødet i Assisi har været lidt tendentiøse, efter min mening. Det er godt at få en informeret opklaring.

Bob Showers OFM Conv.
Franciskanerne
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​