var foregangsmand mht. at leve sit eget liv efter forbilledet.

Som ung mand gjorde han sig bemærket ved efter en våbnet strid med andre familier eller klaner, IKKE at foretage sig noget imod, endsige fordømme, en person i huset, der havde assisteret modstanderne. (Bringer mig i hu, at Julían Marías efter at være blevet meldt til Francoregimet og arresteret, siden aldrig bare nævnte identiteten på den mand, der havde anklaget ham. Det fortæller sønnen, Javier Marías, i sin trilogi.)

Siden som mere velkendt ved at aflægge sit tøj i retten, hvor faderen havde stævnet ham,m fordi han spildte hans penge på kirken og dens arbejde.

Han syntes dog at have en forståelse for, at man ikke bare hovedløst skal opføre sig helligt. Herunder f.eks. at faste sig skadeligt, eller starte et kloster uden at have råd til det - det kan jo medføre indlysende og undgåelige ulykker.

Ved et par lejligheder kom muslimske krigsherrer i nærheden. Han opsøgte lederne ubevæbnet for at tale dem fra krigsførelsen. De anså ham muligvis som tåbe, men de slog ham ikke ihjel. Så et vist indtryk må det vel have gjort.

Hans meningsfæller blev jo kendt som franciskanere. Naturens og umiddelbarhedens munkeorden.

I kontrast til det var der dominikanerne, som vedligheoldt teologien og forståeligheden og sammenhængen intellektuelt.

Er begge dele ikke vigtige for bevarelse af troen, og for at kunne yde hjemsted for folk i personlige problemer?

I DK er den katolske kirke f.eks. flittigt brugt af indvandrere. Det er jo tit folk uden familie, og der er en vis fornuft i at søge venner og bekendte i forbindelse med gudstjenester og komsammen i stedet for på natværtshuse. Der er også muslimske forældre, der foretrækker en katolsk skole fremfor en kommunal.

Jeg synes godt, man kan se de to pavers indsatser for at forene åndelige bevægelser positivt. Ikke med spin, erklæringer og krig. For sideløbende har vi jo dyrket den metode, og jeg vil påstå, at en sammenligning ikke ubetinget falder ud til forfatningsdemokratiets fordel.

Jeg takker Jean-Pierre Duclos - og Andreas Rude - for deres indsigtsfulde bemærkninger og præciseringer. Flere af artiklerne om mødet i Assisi har været lidt tendentiøse, efter min mening. Det er godt at få en informeret opklaring.

Bob Showers OFM Conv.
Franciskanerne