Unesco optog ved et møde den 31. oktober de palæstinensiske selvstyreområder som fuldgyldigt medlem på lige for med anerkendte nationalstater. USA har efterfølgende indstillet sine medlemsbidrag til Unesco.
- MIGUEL MEDINA/Scanpix Denmark
Birthe B. Pedersen skriver fra Frankrig |
2. november 2011
Selvom USA har trukket sin støtte til Unesco i protest mod optagelsen af Palæstina, er vurderingen, at amerikanerne formentlig forsøger at finde en vej til at bidrage til FN-organisationen, da den er i en positiv udvikling
Efter Unescos optagelse af de palæstinensiske selvstyreområder som fuldgyldigt medlem på lige for med anerkendte nationalstater, har USA ikke haft andet valg end at indstille sine medlemsbidrag til Unesco.
Amerikansk lovgivning forbyder regeringen at bidrage økonomisk til organisationer, der anerkender en palæstinensisk stat, og USA finansierer 22 procent af Unescos budget.
Da også Israel vil inddrage sine tre procents bidrag, må Unesco sige farvel til en fjerdedel af de 13,4 milliarder kr., organisationen regnede med for perioden 2011-2013. Dermed er der lagt op til betydelige besparelser på de opgaver, herunder især uddannelse og kultur, som Unesco varetager fra sit hovedsæde i Paris, og som i de seneste år har høstet bred anerkendelse. Derfor har Danmark også ydet ekstra frivillige bidrag i de seneste år oven i det obligatoriske medlemsbidrag.
”Unesco har for eksempel lavet et glimrende stykke arbejde med at sætte skub i det internationale arbejde om undervisning i bæredygtig udvikling,” siger professor Jeppe Læssøe fra Institut for Uddannelse (DPU) ved Aarhus Universitet, der koordinerer det danske Unesco-netværk om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling.
”Hensigten er at indarbejde området i de nationale læseplaner, og den køreplan, Unesco har udarbejdet, har været med til at sætte skub i arbejdet, også i Danmark,” siger Jeppe Læssøe.
Unesco er især kendt for sin ”Verdensarvsliste” over menneskehedens fælles kulturarv med mindesmærker som Angkor-templet i Cambodja, Notre Dame i Paris og Jellingstenene.
Under den kolde krig skaffede organisationen sig ellers et ry som et ideologisk instrument for anti-vestlige og antiamerikanske kræfter, hovedsageligt med tredieverdenslandene som spydspids støttet af østbloklandene. Det var daværende præsident Ronald Reagans argument for at melde USA ud af Unesco i 1984.
Op igennem 1980’erne og 1990’erne blev Unesco desuden anklaget for at promovere kulturel relativisme.
Unesco blev indbegrebet af multikulturalismen med sit forsvar for mindretalskulturerne og sine forsøg på at promovere ”kulturelle rettigheder”, som potentielt udfordrer flertalskulturerne i den vestlige verden, men også kan cementere gruppens rettigheder på bekostning af individets.
Det seneste eksempel på en regulær nord-syd-konflikt med gammeldags antikolonialistiske overtoner er de afrikanske landes opbakning bag den guineanske eksdiktator Teodoro Obiangs ønske om at lægge navn – og penge – til en særlig ”Obiang-pris”, der skulle udtrykke Unescos hæder til videnskabsfolk.
Takket være de afrikanske og arabiske landes stemmer var der flertal for at indstifte prisen, som ville diskreditere Unesco ved at blåstemple en korrupt diktator, og prisen bliver formentlig aldrig uddelt. Men den type rygmarvssolidaritet mellem de afrikanske lande er under pres fra menneskeretsforkæmpere også i de afrikanske lande, og især den forrige og den nuværende generaldirektør, Irina Bokova, har medvirket til at gøre Unesco mere effektiv og mere troværdig med en reformdagsorden, som Danmark støtter.
Unesco står for mange af bestræbelserne på at sikre skolegang til alle verdens børn via det såkaldte EFA-program, der står for Education For All, ”uddannelse for alle”. Og det er Unesco, der administrerer mange af de skoleprojekter i Afghanistan, som blev søsat i håb om at fremme forståelsen for demokrati og individuelle frihedsrettigheder efter terrorangrebet på USA i 2001.
Det var netop ønsket om at fremme disse værdier uden at placere sig selv midt i projektørlyset, der fik USA til at vende tilbage til Unesco i 2002. Netop derfor er reaktionerne i USA blandede efter meddelelsen om, at det amerikanske bidrag til Unesco stilles i bero.
”I en verden, hvor blød magt er så vigtig, kompromitterer USA sin position i et organ, der virkelig batter,” udtaler Ronald Koven, der følger Unesco for den amerikanske World Press Freedom Committee.
”Unesco fremmer i vid udstrækning vestlige værdier under en international paraply, hvor et amerikansk engagement ville blive misforstået,” udtaler en amerikansk regeringsrepræsentant til New York Times, der også citerer Unescos generaldirektør Irina Bokova for en udtalelse om, at ”medlemskab af Unesco hører til USA’s centrale sikkerhedsinteresser”.
Den amerikanske Unesco-ambassadør, David T. Killion, har da også erklæret, at USA vil forsøge at finde alternative metoder til at støtte organisationen uden at komme i konflikt med lovgivningen, der forbyder direkte bidrag.
udland@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad