Religiøs autoritet kan ikke længere bruges

Dialogen finder sted, når mennesker tager hinanden alvorligt og taler sammen om deres tro. De taler om deres hjerteblod, det de bygger livet på. En kristen, som taler dialogisk sammen med et menneske, som tror på noget andet, kan derfor slet ikke undgå at vidne om evangeliet og dets livsbetydning.

Dialogen vil i høj grad folk noget. Hvis den lykkes, gennemføres den i respekt og åbenhed. Vi har som kristne meget at lære af folk, der har en anden tro.

Dialog er derfor også en fælles opdagelsesrejse i troens verden, for vi har som kristne ikke opdaget alle sandheder om Gud. Som kristen i dialog vil jeg gerne beriges og gå på opdagelse, og det vil også være mit håb, at den, jeg taler med, finder Kristus, og at jeg kommer til at se nye sider af Kristus.

Fattigdomsbekæmpelse, som vi kalder vores udviklingsarbejde, forstår vi faktisk også som evangelium – nemlig legemets evangelium. Det er frelse og befrielse, når mennesker ikke længere sulter, når de har adgang til sundhedsydelser, får uddannelse, og når de lever i et samfund med fred og større retfærdighed. Alle mennesker har både brug for Guds ord, fred og brød på bordet. Det er Danmissions mission.

Luthersk Missions generalsekretær fortæller, at missionen er i krise. At missionen mangler penge, og at antallet af danske missionærer ude i verden faldet. Set fra mit skrivebord er missionen langtfra i krise. Men den har forandret sig – heldigvis.

Moderne missions succes måles ikke i antallet af udsendte danske evangelister – dertil er mange af vores partnerkirker i Afrika, Asien og Mellemøsten i dag alt for dygtige til at evangelisere. Succesen skal måles i effekten af de penge, missionens venner giver til arbejdet. Og Luthersk Mission erkender da også, at de må overveje, om der i virkeligheden er brug for færre danske missionærer. Der er til gengæld mere brug for gensidighed i missionen – vi er en del af den globale kirke, og kirkerne ude og herhjemme har brug for et fællesskab i en fælles mission.

Morten Thomsen Højsgaard, generalsekretær i Bibelselskabet, giver i sin nye bog, ”Den tredje Reformation – fra statskristendom til Google-buddhisme”, udtryk for, at kristendommen står over for et kolossalt opgør. Den udfordres af ateister og ikke mindst af buddhisme light. Det er velkendt, at et meget stort antal mennesker ønsker at være religiøse på deres egen måde og ikke ønsker at lade sig styre af religiøse autoriteter.

Hvordan skal folkekirken håndtere den udfordring? Også her er dialog svaret. Når så mange søger deres svar i mødet med østlige religiøse strømninger, har det også at gøre med, at kristendommen i Vesten ikke sidder med alle sandheder og det fulde svar.

Gud har jo alle dage også været aktiv i Østen, så man må da formode, at Østens religioner og filosofier også rummer gudserkendelse og sand livsforståelse, endda af en art, som vi også har brug for. Østen kan med sine erkendelser berige kristendommen. For mig at se er der ikke noget usædvanligt i det.

I Det Nye Testamente oversatte Paulus og Johannes kristendommen ind i en græskpræget livsforståelse, og det bidrog til at udvikle og berige den. Det har kristendommen altid kunnet gøre, også uden at miste Kristus.

Derfor har folkekirken en stor udfordring foran sig, en udfordring, som mange allerede dygtigt arbejder med, nemlig at møde tidens mennesker, som er præget af buddhisme light, i dialog, for religiøs autoritet kommer man ingen vegne med. Den eksisterer ikke længere.

Mogens Kjær er generalsekretær for Danmission