Tobias Stern Johansen |
2. november 2011
Jens Aage Bjørkøe har forvandlet Kofoeds Skole fra et kaos af druk og vold til et socialt springbræt for arbejdsløse og udsatte. I går gik den 65-årige teolog og dr.phil. på pension efter 32 år som forstander
I 1970’erne stod en flok og ”drak sig ihjel” foran Dæmonernes Port – det øgenavn, som rockgruppen Gasolin’ tildelte Kofoeds Skole i sangen ”Langebro”.
I dag, cirka 40 år efter, er druk og vold skiftet ud med et spirende liv af undervisning og værkstedsarbejde for arbejdsløse og socialt udsatte. Og hovedaktøren i den totalforvandling er den 65-årige Jens Aage Bjørkøe. Efter 32 år som forstander overgav han i går posten til sin efterfølger, Robert Olsen, tidligere leder af Mændenes Hjem. Historien – kort fortalt:
Som færdiguddannet teolog i 1974 blev Jens Aage Bjørkøe præst ved Mariakirken på Vesterbro i København. Dengang som i dag var kvarteret præget af social nød, og stofmisbrugere og prostituerede bankede i hobetal på kirkens dør. Han og de cirka 50 frivillige i Mariatjenesten kunne give mad og omsorg til de udsatte. Men ikke så meget mere. Og efter seks år i tjenesten affødtes et brændende ønske om at hjælpe mennesker til at komme lidt længere frem i livet.
Samtidig havde Kofoeds Skoles grundlægger, kordegnen Hans Chr. Kofoed – der grundlagde skolen i 1928 ud fra princippet hjælp til selvhjælp – været lidt af en helt i Jens Aage Bjørkøes barndomshjem.
Derfor sagde den 33-årige præst prompte ja til jobbet som forstander på skolen i 1979. Kravene fra den daværende bestyrelse var klare: Skolen er lukningstruet. Få drikkeriet og volden ud fra skolens område og skab et sted i overensstemmelse med Kofoeds visioner.
Dæmonerne var for alvor flyttet ind på skolen, som fire år tidligere var flyttet fra Christianshavn til Amager. For at lægge en dæmper på klager fra kvarterets beboere havde ledelsen tilladt, at skolens elever drak på skolen. Resultatet blev en kultur med drukkenskab, slåskampe og noget nær dagligt opbud af politi og ambulancer.
Jens Aage Bjørkøe erindrer, at han ved sin ansættelse fik foræret en ”helt vidunderlig bog” om skolens vision og menneskesyn skrevet af grundlægger Hans Chr. Kofoed. En vision, som var gået i glemslen i 1970’ernes tidsånd. Nu skulle skolen tilbage til de oprindelige Kofoedske tanker baseret på det kristne evangelium: hjælp til selvhjælp til arbejdsløse og socialt udsatte.
Det tog det meste af 10 år at få gjort op med druk- og voldskulturen samt med en gruppe af medarbejdere, som var påvirket af ungdomsoprørets marxistiske idéer om frisættelse og revolution.
Siden er skolen vokset og har vundet popularitet – og den kunne i 2010 fejre rekordår, hvad angår antallet af elever. I slutningen af 1980’erne begyndte skolen at orientere sig internationalt, Jens Aage Bjørkøe skrev en doktordisputats om socialpædagogik på universitetet i Warszawa, og i dag er der oprettet omkring 20 skoler i ni lande med hjælp fra skolen i København.
Kernen i Jens Aage Bjørkøes arbejde har altid været hans kristne tro. Mennesker er en ”vidunderlig blanding af støv og ånd”, som skal behandles med værdighed og respekt. Og sorgen over at forlade Kofoeds Skole er stor. Samtidig glæder han sig nu til at ”trække i hawaiiskjorten” og nyde sin sejljolle ved Isefjorden, hvor han og hans hustru Marianne Bjørkøe flytter til efter at have boet i København i mange år. Sammen har de tre voksne børn.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad