”Skoleklassen er et glimrende integrationstiltag i sig selv. Resultatet siger egentlig bare, at sprogtilegnelse virker bedst, hvis man er i et miljø, hvor man skal bruge sproget til mange forskellige ting hele tiden,” siger Henrik Jørgensen.

Den almindelige folkeskoles tosprogede elever har gennemgående en solid sproglig kompetence, konstaterer rapporten. I udtale og syntaks er børnene meget tæt på standarddansk, selvom de med hensyn til ordforbrug ligger forholdsvis højt, men tydeligt lavere end deres klassekammerater.

Undersøgelsen, der er organiseret i samarbejde med Børne- og Ungemagistraten i Aarhus Kommune, har været i gang siden januar 2009, og eleverne går nu i 4. klasse.

Og mens skoleformen med garanti spiller en stor rolle, er også forældrenes holdning til sprog afgørende, vurderer Henrik Jørgensen.

”Mange indvandrerforældre er meget bevidste om, hvilket samfund de er landet i, og hvilke krav det stiller. De forældre, der vil noget godt for deres børn, skal nok også få dem ordentligt på vej. I den henseende adskiller indvandrerforældre sig ikke fra etnisk danske forældre,” siger han.

LÆS OGSÅ: Et, to eller mange sprog i skolen

Jørgen Søndergaard, formand for Skolerådet, der rådgiver Undervisningsministeriet, peger også på, at forældrenes holdning og opbakning spiller en rolle. Undersøgelsens resultat kan have en sammenhæng med mere forældreopbakning bag folkeskoleelever end bag elever i de øvrige skoleformer, mener han. Han genkender samtidig, at forholdet mellem tosprogede og enkeltsprogede elever spiller en rolle for sprogtilegnelsen.

”Generelt set er erfaringen, at tosprogede børn klarer sig bedre i skoler, hvor de udgør et mindretal,” siger Jørgen Søndergaard.