Tre tidligere medlemmer fra Kristendemokraterne kritiserer partiet for igen ikke at komme over spærregrænsen
Foto
- Leif Tuxen.
Filip Hove Kristensen, Jens Christian Kirk, Anne Bjerregaard Bang DET SYNES at være blevet Kristendemokraternes mantra og evige undskyldning, at man er partiet, der ikke vil dø. Nu lyder dødsrallen på ny, og det er på tide at sige fra. At lade partiet hvi |
3. november 2011
Ved de seneste tre folketingsvalg er Kristendemokraterne blevet fravalgt af vælgerne. Det kalder på en realistisk selvransagelse, som indtil videre glimrer med sit fravær i partiet. Det er ikke mediernes skyld, det er ikke størrelsens skyld, og det er ikke partiledernes skyld, mener tre tidligere medlemmer af partiet
Kristeligt Folkeparti og siden Kristendemokraterne har lidt en langsom død i takt med, at vælgernes forargelse over den frie abort er døet ud, og partiet har fejlet i at tiltrække nye vælgergrupper.
LÆS OGSÅ:
Kristendemokraterne satser på kulturkamp mod S-R-SF Ved valget i september talte flere forskellige forhold ellers til partiets fordel: et rutineret folketingsmedlem i spidsen, en platform på Christiansborg og i medierne, en stor gruppe utilfredse borgerlige vælgere i partiets traditionelle højborg og en politisk alliance med Fælleslisten. Alt dette til trods, fristes man til at sige, formåede Kristendemokraterne ikke at opnå valg til Folketinget, men tværtimod at sætte endnu en bundrekord i stemmetal.
I en situation, hvor man igen og igen er blevet fravalgt af vælgerne og uden nogen som helst udsigt til, at noget som helst kan ændre den dom, bør overvejelsen om at lukke partiet stå øverst på dagsordenen i partiets fremtidsforum.
Herfra skal lyde en opfordring til at lade partiet hvile i fred af to grunde. For det første, fordi det er vanskeligt at se, i hvilket omfang yderligere pinligheder i en aldeles uskøn forlængelse af partiets dødskamp gavner visionen om et mere kristendemokratisk Danmark.
KRISTENDEMOKRATI, som man kender ideologien og bevægelsen fra partier i Europa, Sydamerika og resten af verden, kan være en tiltrængt fornyelse af dansk politik, men partiets historie og nuværende situation har vist sig som en væsentlig barriere for den vision.
For det andet, fordi den kamp om partiets profil, der er foregået de seneste 10-15 år har nået et stadie, hvor det eneste, den bidrager til, er at kaste smuds på partiets historie.
Partiet har igennem dets 40-årige levetid været tegnet af profiler, som ikke kunne forestille sig at være i noget andet parti, og som muligvis var kristne, men som i deres arbejde i og for partiet lagde vægt på dets politiske program.
Men når man kigger bagom den politiske profil, som gennem historien har varieret, hvilket er ganske naturligt for et politisk parti, står et meget afgørende element tilbage, som partiet i ringe grad har forholdt sig eksplicit til: forholdet mellem religion og politik. Dette har blandt andet haft en problematisk betydning for partiets identitet, grundsyn, argumentation og hvervning.
Kristendemokratiet i Danmark har brug for, at der bliver vendt en ny side. Tager ejerskab over vores fælleseuropæiske kristendemokratiske arv og ikke mindst tænker grundigt over, hvordan et samfund ændres.
En organisation kan aldrig blive et mål i sig selv. Derfor opfordrer vi til en selvransagelse i partiet, og man kan så håbe på, at nogle af de positive elementer fra partiet kan få lov at gro i andre partier eller organisationer.
Filip Hove Kristensen, Jens Christian Kirk og Anne Bjerregaard Bang er henholdsvis landsformand, næstformand og styrelsesmedlem i organisationen Cura Ungdom og tidligere medlemmer af Kristendemokraterne
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad