I Plejecentret Bryggergårdens køkken på Vesterbro i København er 90 procent af madvarerne økologiske. Blandt andet den vigtige sovsekulør og nogle krydderier falder udenfor, fortæller økonoma Jytte Keinicke Jensen, der står til venstre i billedet. –
- Leif Tuxen.
Kirstine Dalsgaard Larsen |
3. november 2011
Inspireret af København vil regeringen omlægge de offentlige køkkener, så 60 procent af maden bliver økologisk. Plejecentret Bryggergården er oppe på 90 procent
Det er eftermiddag på Plejecentret Bryggergården på Vesterbro i København. I storkøkkenet, der dagligt bespiser 40 beboere, dufter der af mad, som vor mor lavede den. Dog før en tid med sprøjtemidler på markerne, tætpakket industrikvæg i staldene og eksotiske grøntsager fløjet ind fra den anden side af kloden. Her finder man i ovnen seks store forlorne harer med bacon, der udsender en kraftig og sødlig duft. Oven på ovnen er endeskiver fra de hjemmebagte brød gemt til rasp, mens der i en stor damp-gryde bobler hjemmekogt svinefond, der blot venter på stegesky fra ”harerne” og fløde. Vel og mærke af den slags fra karton med det påtrykte røde Ø.
Bryggergården er en af de institutioner i Københavns Kommune, der er hoppet med på kommunens målsætning om, at 90 procent af den offentlige mad i 2015 skal være økologisk. En målsætning, som plejecentret allerede har opnået siden omlægningen for knap fem år siden. Og hvis det står til S-R-SF-regeringen, skal sådan en omlægning nu gælde hele landet, viser fødevareminister Mette Gjerskovs (S) økologipolitiske udspil, der i går blev fremlagt. Og i det kommende finanslovsudspil afsættes 72 millioner kroner over to år til formålet, så de offentlige køkkener kan blive 60 procent økologiske.
Dyrt og mere besværligt, tænker man måske. Men sådan oplever økonoma på plejecentret gennem ni år Jytte Keinicke Jensen det ikke.
”Man skal være bedre til at strukturere arbejdet, for der er ikke længere plads til hovsa-løsninger. Men at lave maden fra bunden af rigtige råvarer giver samtidig en større arbejdslyst, der højner kvaliteten,” siger hun.
På den økonomiske bundlinje ser det også pænt ud. De dyrere økologiske råvarer kan med nye arbejdsmetoder tjenes ind igen. Jytte Keinicke Jensen bruger som eksempel de økologiske gulerødder, der er billigere at købe og selv skrælle og skære ud sammenlignet med konventionelle, færdigskårne rødder fra pose. Og de halve grise, personalet selv parterer og bruger snart sagt alt fra. I går kom der blandt andet de forlorne harer, svinefond og en hjemmelavet sylte kogt på hovederne ud af det, fortæller økonomaen.
Ved omlægningen var der dog behov for midler til blandt andet efteruddannelse af køkkenpersonalet.Et personale, der indimellem også støder på økologiens mere besværlige sider. Køkkenassistent Michelle Jensen bander højlydt over en kartoffel med mørke mærker. Men trækker hurtigt i land.
”Selvfølgelig er det irriterende, når kartoflen er stødt, men har du smagt en posekartoffel? Det vil jeg ikke lægge navn til. Så vil jeg hellere skrælle i en halv time,” siger hun.
dalsgaard@k.dkleder side 10
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad